Beskatning af eftergivet lån fra moster som personlig indkomst grundet manglende bevis for insolvens

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om, at hele beløbet på 1.284.405 kr. er skattepligtig som personlig indkomst jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Personskatteloven § 3.

Retten lagde i sin begrundelse vægt på følgende:

• Manglende dokumentation: Det var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren manglede midler til at betale gælden på eftergivelsestidspunktet.
• Vilkår for lånet: Gælden var ikke forfalden på eftergivelsestidspunktet, og klageren havde selv haft indflydelse på de lempelige vilkår.
• Værdiansættelse: Ved eftergivelse af gæld mellem parter med et interessefællesskab (her moster og niece) skal beskatning ske, hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. Da insolvens ikke var godtgjort, ansås fordringens værdi for at svare til kurs 100 (pari).

"Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af 630.000 kr., der må anses for en gave eller eftergivelse af en gæld, idet vurderingen af klagerens betalingsevne er den samme i begge tilfælde... Det er ikke tilstrækkelig dokumenteret, at klageren ikke har haft midler til at betale med."

Som følge heraf blev klageren beskattet af både den eftergivne gæld og den modtagne skattebetalingsgave.

SKAT formodede, at lånene var eftergivet, da klageren ikke fremsendte dokumentation for tilbagebetaling i overensstemmelse med lånevilkårene. SKAT anså klageren for skattepligtig af gældseftergivelsen i 2006 og 2007, idet lånene ikke havde fremgået af klagerens selvangivne oplysninger, og der ikke forelå en reel tilbagebetalingspligt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet fandt, at lånene fra [person2] og [person3], der forfaldt i 2007, kunne anses for eftergivet, da der ikke var fremlagt dokumentation for andet, og klageren ikke blev anset for ude af stand til at betale gælden på eftergivelsestidspunktet. Ankenævnet henviste til Statsskatteloven § 4 og Kursgevinstloven § 21 samt Kursgevinstloven § 23 for gæld i fremmed valuta. Ankenævnet fandt dog, at gælden til [person4] ikke var eftergivet, da der var fremlagt dokumentation for en tilbagebetalingsaftale på 500 kr. pr. måned. Ankenævnet afviste desuden klagerens påstand om manglende begrundelse fra SKAT.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for 2007 skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten argumenterede for, at en eventuel forhøjelse skulle tage hensyn til fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet i forhold til klagerens manglende betalingsevne, jf. Kursgevinstloven § 24. Det blev fastholdt, at klageren stadig havde gælden, og at kreditorerne på intet tidspunkt havde haft gavehensigt, ligesom parterne ikke befandt sig i et gavemiljø.

Repræsentanten anførte endvidere, at SKAT ikke havde foretaget en objektiv sagsbehandling, idet de havde forhøjet klageren for 2006 og 2007, selvom ansættelserne for 2004 og 2005 var forældede. Det blev påpeget, at SKAT ikke havde beregnet klagerens formue eller vurderet fordringernes værdi og ikke havde overholdt de forvaltningsretlige regler i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Klagerens økonomiske situation i årene 2003-2011 blev fremlagt som følger:

Klageren havde etableret afdragsordninger med sine kreditorer, herunder 500 kr. om måneden til [person4], 100 USD til [person2] og 100 USD til [person5]. Dokumentation for nogle af disse betalinger var fremlagt, men nogle overførsler til Syrien var mislykkedes på grund af politiske omstændigheder.