Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Tiltalte
Forsvarer: Advokat Jørgen Vestergaard
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Dommere
Ulla Langholz
Landsdommer
Lisbet Wandel
Landsdommer
John Larsen
Landsdommer (kst.)
Relaterede love
Sagen vedrører en mand født i 1943, der blev tiltalt for spirituskørsel begået den 10. maj 2007 i strid med Færdselsloven § 53, stk. 1. Byretten i Roskilde havde oprindeligt afsagt dom i sagen, men anklagemyndigheden ankede afgørelsen til landsretten med påstand om, at frakendelsen af førerretten skulle skærpes til at være ubetinget.
Tiltalte forklarede i landsretten om sine omfattende helbredsproblemer. Han modtager hospitalsbehandling 1-2 gange om måneden på tværs af flere hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland, herunder:
Tiltalte anførte, at han i vidt omfang var afhængig af at kunne køre selv til visse behandlinger. Han forklarede, at hans hustru hjalp med kørsel og indkøb, når hun kunne, men at han ellers var begrænset af, at han benytter kørestol. Han påstod, at offentlig transport var umulig, da hans kørestol ikke kunne medbringes i de lokale busser.
Sagens kerne i landsretten var, om tiltaltes personlige forhold og fysiske handicap udgjorde en sådan særlig omstændighed, at man kunne fravige de normale regler for rettighedsfrakendelse ved spirituskørsel med høj promille.
Anklagemyndigheden argumenterede for, at promillen var så høj, at udgangspunktet om 3 års ubetinget frakendelse skulle følges, uanset de personlige forhold. Tiltalte påstod derimod stadfæstelse af byrettens dom, hvilket indebar en lempeligere sanktion (formodentlig betinget frakendelse).
Østre Landsret ændrede byrettens dom, således at frakendelsen af førerretten blev gjort ubetinget.
Landsretten vurderede, at tiltaltes kørselsbehov i forbindelse med sygdomsbehandling var begrænset og kunne varetages på anden vis end ved, at han selv førte bil. Retten lagde vægt på, at:
"tiltaltes kørselsbehov i forbindelse med sygdomsbehandling m.v. efter en samlet vurdering anses for begrænset og vil kunne varetages på anden måde, end ved at tiltalte kører selv."
Som følge heraf fandt retten ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i Færdselsloven § 126, stk. 1, nr. 1, jf. , hvorefter førerretten ved førstegangs spirituskørsel med høj promille skal frakendes ubetinget.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en principiel sag om kørsel i træt tilstand kan indbringes for Højesteret.


Færdselsstyrelsen har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse om kørekort, som primært har til formål at omstrukturere og sammenskrive de eksisterende regler. Den nye bekendtgørelse skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2026.
Den mest markante ændring er en opdeling af regelsættet. Bestemmelser om køreuddannelse, køreprøver og kørekort til lille knallert (nuværende kapitel 3, 5 og 6 samt tilhørende bilag) udskilles til en ny, selvstændig bekendtgørelse. Denne nye bekendtgørelse om kørekort vil således udelukkende fokusere på de administrative aspekter vedrørende udstedelse, generhvervelse, fornyelse og ombytning af kørekort.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til anke i to sager, hvor ekstrem ventetid kan få betydning for frakendelse af førerretten.
Østre Landsret har stadfæstet dommen over en 23-årig mand for uagtsomt manddrab og vanvidskørsel med en promille på 2,18.
Formålet med ændringen, der er en del af en større aftale med kørelærerbranchen, er at skabe en mere overskuelig og logisk lovgivning.
Selvom hovedformålet er en strukturel oprydning, indeholder udkastet også flere materielle ændringer og præciseringer:
Oversættelse af udenlandske kørekort: Kravene lempes for borgere med kørekort, der ikke er skrevet med latinske bogstaver. Hvor der tidligere var krav om en officiel oversættelse fra udstedelseslandet, bliver det nu også muligt at fremlægge et internationalt kørekort eller en oversættelse udført af en uddannet translatør i Danmark. Dette skal lette processen for udenlandske borgere.
Kategori E (Stort påhængskøretøj): Den tidligere § 18, som dækkede alle vogntogskombinationer med stort påhængskøretøj, opsplittes i separate paragraffer for hver enkelt kategori (B/E, C1/E, C/E, D1/E, D/E). Dette skal give et klarere overblik over, hvilke vogntog de forskellige kørekortkategorier giver ret til at føre.
Billedlegitimation: § 4 præciserer, hvilke dokumenter der kan anvendes til identifikation ved ansøgning. Det fastslås, at et gyldigt pas eller et kørekort udstedt i et EU/EØS-land kan bruges. Hvis ansøger ikke har dette, skal der forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt gyldig billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed.
Redaktionelle justeringer: Der er foretaget en række sproglige og lovtekniske justeringer for at forbedre læsbarheden, herunder en omskrivning af § 13 om førerret til kategori B og en præcisering af reglerne for den særlige B+ uddannelse (kode 96).
Bekendtgørelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Den vil samtidig ophæve den nuværende bekendtgørelse om kørekort, BEK nr. 1402 af 30. november 2023, med tilhørende ændringer.
Færdselsstyrelsen har sendt et udkast til nye undervisningsplaner for køreuddannelserne i høring. Forslaget er en del af...
Læs mereDenne bekendtgørelse fra Færdselsstyrelsen indfører en række markante ændringer i reglerne for kørekort i Danmark, med i...
Læs mere