Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Tiltalte 5
Forsvarer: Advokat Ole Schmidt
m.fl.
Relaterede love
Sagen vedrører en omfattende straffesag, hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har rejst tiltale mod syv personer for bedrageri af særlig grov beskaffenhed i medfør af Straffeloven § 279, jf. Straffeloven § 286, stk. 2. Retten i Næstved var i sagen sammensat som en kollegial ret med to juridiske dommere og tre domsmænd efter Retsplejeloven § 12, stk. 8. Da habilitetsspørgsmålet opstod, var der allerede afholdt over 50 retsmøder i sagen.
Den 30. august 2012 mødte et vidne (Vidne 63) i retten. Han oplyste indledningsvist, at han selv er beskikket som domsmand ved Retten i Næstved, og at han tidligere havde orienteret anklagemyndigheden om dette for at undgå potentielle habilitetsproblemer. Retten tilkendegav i første omgang, at den anså sig for inhabil i forhold til vidnet, men omgjorde denne beslutning dagen efter med henvisning til nærmere juridiske studier.
Tiltalte 5 kærede afgørelsen til landsretten og gjorde gældende, at rettens medlemmer skulle vige deres sæde. De centrale argumenter var:
Anklagemyndigheden argumenterede for, at der ikke forelå objektive omstændigheder, der kunne rejse rimelig tvivl om rettens upartiskhed. Man påpegede, at domsmandshvervet er et borgerligt ombud, og at den teoretiske mulighed for, at vidnet og dommerne i fremtiden kunne sidde i panel sammen, ikke medfører inhabilitet i den aktuelle sag.
Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse om, at dommerne og domsmændene var habile til at fortsætte behandlingen af sagen. Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på Retsplejeloven § 61, som regulerer dommeres inhabilitet.
Retten præciserede, at inhabilitet efter forudsætter, at der foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse en rimelig og objektivt begrundet tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Dette skal vurderes i lyset af artikel 6, stk. 1.
Landsretten fandt ikke grundlag for inhabilitet baseret på følgende:
"Hverken det forhold, at Vidne 63 som borgerligt ombud er domsmand ved Retten i Næstved og tidligere har fungeret som domsmand sammen med retsformanden, eller de øvrige omstændigheder, som tiltalte har anført, er egnede til at rejse berettiget tvivl om dommernes eller domsmændenes fuldstændige upartiskhed i sagen."
JustitsministerietJustitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.
Sagen omhandler godkendelse af en ransagning af en mobiltelefon, der tilhørte KÆ, som var sigtet for grov narkotikakriminalitet efter Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1. Ved anholdelsen den 29. august 2017 beslaglagde politiet KÆ’s mobiltelefon, men han nægtede at oplyse koden eller åbne den med fingeraftryk. Politiet besluttede herefter at anvende magt (ved at pålægge håndjern og anbringe KÆ's tommelfinger på telefonens fingeraftrykslæser) for at låse telefonen op og forhindre sletning af data.
Østre Landsret stadfæster millionkrav mod direktør for varemærkekrænkelse ved ulovlig parallelimport af Hewlett Packard-produkter.
Der var ikke skabt tilstrækkelig tvivl om kvaliteten af tolkningen i byretten til, at byrettens dom skulle ophæves.
KÆ gjorde gældende, at politiets handling udgjorde et ulovligt tvangsindgreb, da det kombinerede en ransagning med et legemsindgreb, hvilket savnede klar hjemmel i Retsplejeloven. Han argumenterede for, at den tvangsmæssige anvendelse af biometriske data som "nøgle" kræver særskilt lovhjemmel, og at indgrebet ikke blot kunne betragtes som et accessorium til ransagningen. Desuden bestredes det, at øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af godkendelsen. Anklagemyndigheden anførte, at indgrebet alene var en ransagning i henhold til Retsplejeloven § 794, stk. 1 og at den kortvarige magtanvendelse for at låse telefonen op var et lovligt accessorium til ransagningen, sidestillet med at fratage en mistænkt nøglen til boligen med magt. Det blev fremhævet, at der var akut risiko for datatab eller fjernsletning, hvilket opfyldte betingelsen for ransagning på øjemedet, jf. Retsplejeloven § 796, stk. 3.
Byretten og Landsretten godkendte begge ransagningen. Byretten sammenlignede indgrebet med legemsbesigtigelse i form af fingeraftryk, jf. Retsplejeloven § 792, stk. 1, nr. 1, men fandt, at betingelserne for ransagning i Kapitel 73 og legemsindgreb i Kapitel 72 var opfyldt. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse og lagde vægt på risikoen for datatab.
Denne sag omhandler tiltaler mod fem personer (Tiltalte 1-5) for omfattende bedrageri af særligt grov beskaffenhed og sk...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ajourføre og forenkle retsplejen på Færøerne ved at implementere en række ændringer, ...
Læs mereLovforslag om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste og beskyttelse af borgeres rettigheder
