Stadfæstelse af byretsdom vedrørende erstatning for erhvervsevnetab

• Varig Indtægtsnedgang: Selvom den dokumenterede indtægtsnedgang var 10,3 % (under den normale 15 % grænse i Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 1), fandt retten, at indtægtsnedgangen var varig og af betydning. Dette blev understøttet af forarbejderne til loven, som indikerer, at 15 %-grænsen ikke skal udelukke tilfælde med klar og varig indtægtsnedgang af betydning.
• Funktionsbegrænsninger: Den tidligere sagsøgers kroniske lænderygssygdom medførte betydelige funktionsbegrænsninger og et varigt behov for skånehensyn. Dette indikerede, at der ikke var udsigt til en væsentlig højere indtjening i fremtiden.
• Fleksjob og Opgørelsesmetode: Reduktionen i det opgjorte erhvervsevnetab, som skyldtes overgangen til fleksjob og dermed anvendelsen af opgørelsesmetoden i Arbejdsskadesikringsloven § 17 a, stk. 1, blev ikke tillagt betydning for vurderingen af varigheden af indtægtsnedgangen. Reduktionen skyldtes ikke en forbedring af funktionsniveauet.
• Ankestyrelsens Praksis: Landsretten henviste til Ankestyrelsens principafgørelser (U-19-04, 15-14 og principmeddelelse 14-20), som fastslår, at erstatning for erhvervsevnetab kan tilkendes med 15 %, selvom den dokumenterede lønnedgang er mindre, hvis der er tale om et dokumenteret blivende indtægtstab af nogen betydning.

Erstatningsperiode og Omkostninger

• Erstatningsperiode: Erstatningen for erhvervsevnetab på 15 % blev fastsat med virkning fra den 1. april 2019 til den 30. juni 2022.
• Sagsomkostninger: Ankestyrelsen blev pålagt at betale 28.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.

Klageren gennemgik et jobafklaringsforløb fra 14. oktober 2019 til 31. januar 2020, hvor hun arbejdede 9 timer om ugen i administrative funktioner. Hun blev tilkendt fleksjob pr. 15. juli 2020 i henhold til de dagældende regler i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anerkendte skaden som en arbejdsskade og fastsatte et varigt mén på 8% (senere nedsat til 5% af Ankestyrelsen) og et erhvervsevnetab på 65% (85% for en tidligere periode) i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 17 og Arbejdsskadesikringsloven § 17a.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande:

• PFA skal anerkende fortsat ret til invalidepension og præmiefritagelse fra 1. september 2019 med rente efter Forsikringsaftaleloven § 24.
• PFA skal betale et skønsmæssigt bidrag til dækning af advokatomkostninger.

Klagerens argumenter:

• Det er lægeligt dokumenteret, at alle relevante behandlingsmuligheder er udtømte, og at yderligere kirurgi eller fysioterapi/kiropraktik ikke anbefales eller har forværret tilstanden.
• Hun kan ikke udføre albuebelastende arbejde og tåler ikke stærk smertestillende medicin.
• Jobafklaringsforløbet har vist, at hun maksimalt kan arbejde 9 timer om ugen med skånehensyn, og at en øgning i arbejdstiden medfører øget belastning og udtrætning.
• Hendes erhvervsevnetab er anerkendt af Ankestyrelsen til 65%, hvilket bør være dækningsberettigende.
• Der er ingen reel forskel mellem betingelserne for fleksjob og forsikringens erhvervsevnetabsvurdering.
• Hendes indtjeningsevne er nedsat til under 50% af en sædvanlig løn for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende baggrund.
• Sagen er kompliceret, hvilket nødvendiggør advokatbistand.

PFA Pensions argumenter:

• Selskabet stoppede udbetalingerne, da klagerens generelle erhvervsevne efter PFA's skøn ikke er nedsat med mindst halvdelen.
• Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af helbredstilstand, uddannelse og tidligere beskæftigelse.
• Speciallægeerklæringer indikerer, at klageren med relevante skånehensyn burde kunne udføre et arbejde, selvom hun føler sig invalideret.
• AES's afgørelse er ikke bindende for PFA, da den er baseret på et andet regelsæt.
• Klageren har bevisbyrden for, at hendes erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad.
• Sagen er ikke kompliceret, og PFA har givet tilstrækkelig klagevejledning, hvorfor advokatomkostninger ikke skal dækkes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.