Sag om værdiansættelse af gave i form af gældseftergivelse

Syn og Skøn

Under sagens behandling for landsretten blev der afholdt syn og skøn ved en statsautoriseret revisor (Skønsmand). Skønsmanden opgjorde kursværdien af gældsbrevene til henholdsvis 6.908.098 kr. for Sagsøger 1 og 7.484.558 kr. for Sagsøger 2, baseret på sagsøgernes nettoaktiver. Skønsmanden udtalte dog, at der ikke eksisterede et almindeligt marked for omsætning af gældsbreve af den nævnte karakter.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede Landsskatterettens afgørelser og frifandt Skatteministeriet. Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at værdien af gældsbrevene skulle fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregningen af gaveafgiften.

Begrundelse for Afgørelsen

• Marked for Gældsbreve: Landsretten lagde til grund, at der ikke eksisterede et almindeligt marked for omsætning af de pågældende gældsbreve. De var heller ikke bestemt til eller egnede til omsætning til en uafhængig tredjemand.
• Værdiansættelsesmetode: Den metode, som sagsøgernes revisor og skønsmanden anvendte (baseret på sagsøgernes solvens), kunne ikke lægges til grund for gaveafgiftsberegningen i dette tilfælde.
• Gavemiljø: Gældseftergivelsen skete i et gavemiljø. Person 1 havde – ud over gældseftergivelsen – givet sagsøgerne betydelige gaver og løbende bidraget til deres forsørgelse.
• Manglende Bevis for Manglende Betalingsevne: Der forelå ikke konkrete oplysninger, der sandsynliggjorde, at gælden ville være blevet krævet betalt, før sagsøgerne kunne indfri gælden – eventuelt med midler fra udbytte af kapitalandelene eller arv.

Sagsomkostninger

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 blev pålagt in solidum at betale 300.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.

SKAT var uenig i denne værdiansættelse og forhøjede gavens værdi til gældsbrevets pålydende på 37.214.661 kr., hvilket medførte en gaveafgift på 5.582.199 kr. SKATs begrundelse var, at det ikke var dokumenteret, at klageren ikke ville være i stand til at indfri gælden på længere sigt, og at gældseftergivelsen alene var motiveret af et ønske om at minimere gaveafgiften som følge af et fald i aktiernes værdi siden den oprindelige overdragelse. SKAT fremhævede, at gælden ikke var søgt inddrevet på sædvanlig vis, og at der var tale om en transaktion mellem interesseforbundne parter.

Syn og skøn

Under klagesagen blev der afholdt syn og skøn for at fastsætte værdien af aktierne i [virksomhed1] A/S pr. 30. december 2013. Syns- og skønsmanden konkluderede, at aktierne havde en værdi på 12.339.000 kr. på dette tidspunkt. Landsskatteretten accepterede denne værdiansættelse.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at gældsbrevets kursværdi skulle fastsættes ud fra klagerens solvens på gældseftergivelsestidspunktet, jf. princippet i Kursgevinstloven § 21 og praksis fra Højesteretsdommen TfS 1996.448. Klageren argumenterede for, at efterfølgende begivenheder (som en senere stigning i aktiernes værdi) var irrelevante, da værdien skulle fastsættes på gavetidspunktet, jf. Boafgiftsloven § 27, stk. 1. Det blev også fremhævet, at klagerens bror, der også fik eftergivet et gældsbrev, men havde en positiv nettoformue, fik sin gave fastsat til kurs 100, hvilket understøttede princippet om solvensvurdering.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at gældseftergivelsen skete i et gavemiljø, hvor klagerens privatforbrug i væsentlig grad blev finansieret af gavegiveren. Eftergivelsen skete på et tidspunkt, hvor aktiernes værdi var faldet, hvilket fik klageren til at fremstå som teknisk insolvent og dermed minimerede gaveafgiften. Retten lagde vægt på, at gældseftergivelsen var styret af interessesammenfaldet mellem gavegiver og gavemodtager, og at klagerens betalingsevne ikke var reelt efterprøvet. Det var derfor ikke godtgjort, at fordringen var nedskrevet til et lavere beløb end dens værdi for kreditor. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.