Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede en anke af en dom afsagt af Retten i Herning den 10. februar 2009 (SS 7-2452/2008). Tiltalte påstod formildelse af straffen, mens Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af dommen.
Tiltalte havde en historik med spirituskørsel. Ved Retten i Hernings kendelse af 6. august 2007 blev tiltalte gengivet retten til at erhverve førerret. Tidligere var tiltalte fundet skyldig i spirituskørsel ved dom afsagt af Retten i Horsens den 8. februar 1996. Herefter blev tiltalte igen dømt for spirituskørsel ved Retten i Brædstrups dom af 27. november 2001, vedrørende en kørsel den 1. september 2001. Ved denne dom blev tiltalte frakendt førerretten for bestandig.
De aktuelle kørsler, som sagen omhandlede, fandt sted den 28. august 2008 og den 10. september 2008. Anklagemyndigheden påberåbte sig, at dommen fra Retten i Brædstrup af 27. november 2001 havde gentagelsesvirkning med hensyn til straffen som følge af ændringen af Færdselsloven § 117 ved lov nr. 363 af 24. maj 2005.
Landsretten tiltrådte, at dommen fra Retten i Brædstrup af 27. november 2001 havde gentagelsesvirkning. Det blev dog bemærket, at den spirituskørsel, som dommen af 27. november 2001 vedrørte, efter de dagældende regler om gentagelsesvirkning var et førstegangstilfælde af spirituskørsel. De mange forudgående domme for spirituskørsel, som anklagemyndigheden havde påberåbt sig som gentagelsestilfælde i denne sag, havde således ikke indbyrdes gentagelsesvirkning på daværende tidspunkt.
Landsretten fastslog, at principperne for indbyrdes gentagelsesvirkning af tidligere straffedomme ikke er ændret, hverken ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 eller ved ændringer af straffeloven eller andre ændringer af færdselsloven. Ændringen af Færdselsloven § 117 ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 kan derfor ikke føre til, at domme, der havde mistet deres gentagelsesvirkning, da Retten i Brædstrups dom af 27. november 2001 blev afsagt, nu tillægges gentagelsesvirkning. Der forelå herefter 2 tilfælde af spirituskørsel som andengangstilfælde, samt en kørsel efter at tiltaltes førerret var inddraget administrativt. Bøden for overtrædelse af Færdselsloven § 56, stk. 1 blev stadfæstet.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at frihedsstraffen blev nedsat til fængsel i 40 dage. Dette skete under hensyntagen til promillernes størrelse og det faktum, at reststraffen ikke var udløst.
Straffen for spirituskørslerne blev fastsat til fængsel i 40 dage.
Frakendelsen af førerretten for en periode på 10 år blev tiltrådt og stadfæstet.
Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en principiel sag om kørsel i træt tilstand kan indbringes for Højesteret.


Færdselsstyrelsen har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse om kørekort, som primært har til formål at omstrukturere og sammenskrive de eksisterende regler. Den nye bekendtgørelse skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2026.
Den mest markante ændring er en opdeling af regelsættet. Bestemmelser om køreuddannelse, køreprøver og kørekort til lille knallert (nuværende kapitel 3, 5 og 6 samt tilhørende bilag) udskilles til en ny, selvstændig bekendtgørelse. Denne nye bekendtgørelse om kørekort vil således udelukkende fokusere på de administrative aspekter vedrørende udstedelse, generhvervelse, fornyelse og ombytning af kørekort.
Østre Landsret har stadfæstet dommen over en 23-årig mand for uagtsomt manddrab og vanvidskørsel med en promille på 2,18.
En polsk statsborger er af en domsmandsret idømt fængsel i 8 år, frakendelse af førerretten i 10 år, udvisning og konfiskation af to biler. Tiltalte er endvidere dømt til at betale en erstatning på 75.000 kr. til afdødes efterladte.
Formålet med ændringen, der er en del af en større aftale med kørelærerbranchen, er at skabe en mere overskuelig og logisk lovgivning.
Selvom hovedformålet er en strukturel oprydning, indeholder udkastet også flere materielle ændringer og præciseringer:
Oversættelse af udenlandske kørekort: Kravene lempes for borgere med kørekort, der ikke er skrevet med latinske bogstaver. Hvor der tidligere var krav om en officiel oversættelse fra udstedelseslandet, bliver det nu også muligt at fremlægge et internationalt kørekort eller en oversættelse udført af en uddannet translatør i Danmark. Dette skal lette processen for udenlandske borgere.
Kategori E (Stort påhængskøretøj): Den tidligere § 18, som dækkede alle vogntogskombinationer med stort påhængskøretøj, opsplittes i separate paragraffer for hver enkelt kategori (B/E, C1/E, C/E, D1/E, D/E). Dette skal give et klarere overblik over, hvilke vogntog de forskellige kørekortkategorier giver ret til at føre.
Billedlegitimation: § 4 præciserer, hvilke dokumenter der kan anvendes til identifikation ved ansøgning. Det fastslås, at et gyldigt pas eller et kørekort udstedt i et EU/EØS-land kan bruges. Hvis ansøger ikke har dette, skal der forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt gyldig billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed.
Redaktionelle justeringer: Der er foretaget en række sproglige og lovtekniske justeringer for at forbedre læsbarheden, herunder en omskrivning af § 13 om førerret til kategori B og en præcisering af reglerne for den særlige B+ uddannelse (kode 96).
Bekendtgørelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Den vil samtidig ophæve den nuværende bekendtgørelse om kørekort, BEK nr. 1402 af 30. november 2023, med tilhørende ændringer.
Færdselsstyrelsen har sendt et udkast til nye undervisningsplaner for køreuddannelserne i høring. Forslaget er en del af...
Læs mereDette lovforslag har til formål at gøre eftergivelse af gæld til det offentlige betinget. Forslaget bygger på en politis...
Læs mere