Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Dommere
Mikkel Bensby Nøhr
Thomas Tordal-Mortensen
Henrik Estrup
Sagen omhandlede en tvist mellem Far (appellant) og Mor (indstævnte) vedrørende forældremyndighed og samvær over deres fælles barn.
Sagen blev oprindeligt behandlet af Familieretten i Herning, som afsagde dom den 20. maj 2021 (sag BS-25367/2020-HER).
Far gentog sin påstand for familieretten om samvær og anmodede om stadfæstelse af familierettens dom for så vidt angår forældremyndigheden.
Mor gentog sin påstand om, at den fælles forældremyndighed over barnet skulle ophæves, og at forældremyndigheden skulle tillægges hende alene. Mor anmodede også om stadfæstelse af familierettens dom for så vidt angår samvær.
Mor havde fri proces under anken.
Mor forklarede, at hun havde fået arbejde, og at barnet trivedes godt. Samværet med Far havde været stabilt efter byrettens dom, men der havde været episoder, hvor Far ville aflyse eller afkorte samværet, ofte fordi barnet var træt. Mor oplevede Far som ubehagelig og utryg, og at han råbte ad hende i barnets nærvær. Hun mente, at Far ikke altid kunne "rumme” ansvaret, og at samværet gennemsnitligt blev afkortet hver anden gang, især torsdage. Hun fandt ikke en udvidelse af samværet realistisk.
Far forklarede, at han ikke ønskede at tale negativt om Mor eller skændes. Han erkendte, at han før familierettens dom havde afleveret barnet før tid og skændtes med Mor, men at dette ikke havde fundet sted efter dommen. Han afviste, at Mor var bange for ham. Far ønskede et normalt samarbejde for barnets bedste og ville gerne have samvær, herunder ture til Land. Han bekræftede, at han nogle gange afleverede barnet før tid om torsdagen, hvis barnet var træt eller ikke ville spise.
Landsretten var enig i familierettens begrundelse og resultat. De oplysninger, der var kommet frem for landsretten, kunne ikke føre til et andet resultat.
Familierettens dom blev stadfæstet.
Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Det var med rette, at landsretten afviste anke af en dom, hvor familieretten udelukkende havde truffet afgørelse om samvær.
Sagen omhandler en tvist mellem en far og en mor vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for deres to fælles børn, født i 2017 og 2020. Familieretten modtog sagen i februar 2022. Forældrene har haft et meget konfliktfyldt forhold, og der har i længere tid ikke været etableret reelt samvær mellem faderen og børnene.
Familieretshuset har tidligere truffet afgørelser om midlertidig forældremyndighed og overvåget samvær, som dog ikke er blevet fuldt ud gennemført, primært grundet børnenes reaktioner og moderens manglende evne til at agere tryghedsperson eller finde en sådan. Kommunen har også været involveret med børnefaglige undersøgelser.
En børnesagkyndig undersøgelse fra marts 2023 vurderede, at begge forældre har de nødvendige kvaliteter til at være relevante forældre. Undersøgelsen fremhævede dog en diskrepans mellem moderens generelle funktionsniveau og hendes evne til at samarbejde med faderen og genetablere kontakten. Moderens handlinger blev vurderet til at have karakter af samværschikane, om end ikke tilsigtet. Det blev understreget, at det er essentielt for børnenes identitetsdannelse og udvikling, at kontakten til faderen genetableres, og at moderen har en vigtig opgave i at støtte dette. Faderen blev vurderet til at have gode evner for empati og mentalisering og fuldt ud i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Højesteret skal behandle en principiel sag om vægtningen mellem juridisk og biologisk faderskab i forhold til barnets samvær.
Højesteret fastslår, at ankebegrænsningen i retsplejeloven også omfatter sager om anden form for kontakt med barnet end blot fysisk samvær.
Faderen nedlagde påstand om at få den fulde forældremyndighed og bopæl over børnene alene, med en optrappende samværsordning mod en 7/7-ordning. Subsidiært ønskede han fælles forældremyndighed og bopæl hos moderen, men med den foreslåede samværsordning. Moderen nedlagde påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at bopælen skulle forblive hos hende, og at der for nærværende ikke skulle fastsættes samvær.
Denne sag omhandlede spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær for tre fællesbørn mellem en Mor (sagsøger) og en F...
Læs mereDenne sag omhandler spørgsmålet om samvær mellem et tvangsbortadopteret barn og dets biologiske forældre, Mor og Far, ef...
Læs mereOpdatering af forretningsorden for børne- og ungeudvalg: Nye regler for stedfortrædere, dommerdeltagelse og sproglige justeringer
Dom for grov vold (saksestik) og psykisk vold mod kæreste førte til 1 år og 9 måneders fængsel og udvisning i 6 år
