Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en tidligere direktør, Part A, der kærede en afgørelse fra Retten i Svendborgs skifteret, hvor han var blevet pålagt en konkurskarantæne på 3 år. Karantænen blev pålagt som følge af hans ledelse af selskabet Virksomhed 1 A/S, der blev erklæret konkurs den 29. september 2017.
Selskabets årsregnskab for 2016, godkendt i juli 2017, viste en betydelig gæld på over 8 mio. kr. og et væsentligt aktiv i form af patenter vurderet til 8,5 mio. kr. Revisoren afgav dog en påtegning med "manglende konklusion" på grund af fundamental usikkerhed om:
Efter den 30. september 2016 ophørte den reelle drift i selskabet. I perioden herefter og frem til juni 2017 blev der foretaget betydelige og daglige hævninger, herunder kontanthævninger, fra selskabets MasterCard, som Part A var bruger af. Kurator kunne ikke fremskaffe bogføringsmateriale for denne periode.
Part A påstod frifindelse og argumenterede for, at han ikke havde tilsidesat sine pligter i et omfang, der gjorde ham uegnet til at lede en virksomhed. Han henviste til, at han indtil sin sygemelding i efteråret 2017 havde arbejdet på at sikre likviditet, og at kreditorerne ikke havde lidt tab efter aflæggelsen af årsrapporten for 2016.
Kurator påstod stadfæstelse af skifterettens afgørelse.
Østre Landsret stadfæstede skifterettens kendelse om at pålægge Part A en konkurskarantæne på 3 år.
Landsretten lagde til grund, at Part A i den væsentligste del af bedømmelsesperioden (fra 25. september 2016 til konkursen) havde deltaget i ledelsen af selskabet. Retten fandt det bevist, at der efter 30. september 2016 ikke havde været nogen reel driftsmæssig aktivitet i selskabet.
De hævninger, der blev foretaget efter denne dato, og for hvilke der manglede bogføringsmateriale, blev anset for at være privathævninger foretaget af Part A.
På baggrund af disse omstændigheder konkluderede landsretten, at Part A på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Pålæggelsen af konkurskarantæne var derfor berettiget i henhold til Konkursloven § 157, stk. 1.
Karantænens varighed blev fastsat til 3 år i overensstemmelse med Konkursloven § 158, stk. 1.
Part A blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til vederlag til kurator og egen advokat med i alt 6.250 kr., jf. Konkursloven § 165, stk. 1.
Retten fandt, at direktøren og revisoren havde handlet ansvarspådragende ved at hemmeligholde oplysninger om størrelsen af en garanti stillet over for Rejsegarantifonden, herunder afgive urigtige oplysninger herom i forbindelse med årsrapporten for 2017
Sagen vedrørte et omfattende erstatningskrav rejst af konkursboet efter selskabet X under konkurs (repræsenteret ved bobestyrer) mod selskabets tidligere ledelse, der var repræsenteret ved det sagsøgte selskab X (i denne kontekst anset som den ansvarlige ledelse eller nærtstående part).
Konkursboet gjorde gældende, at sagsøgte havde foretaget dispositioner i månederne op til konkursdekretet, som enten var i strid med god selskabsledelse, eller som kunne omstødes efter Konkursloven. Konkursboet krævede erstatning for tab påført kreditorerne som følge af uforsvarlig drift i insolvenstidspunktet samt omstødelse af specifikke betalinger til relaterede selskaber.
Østre Landsret har den 3. oktober 2025 afsagt dom i en ankesag om krænkelse af PPG Coatings Danmark A/S’ varemærkerettigheder
Et konkursbo i OW Bunker-koncernen havde sagsøgt de tidligere ejere, ledelse og revisor efter konkursen i 2014.
Konkursboets primære anbringender var:
To hoveddispositioner var genstand for kravet:
| Disposition | Beløb (DKK) | Konkursboets påstand |
|---|---|---|
| Overførsel A | 850.000 | Omstødelig betaling af gammel gæld |
| Gældseftergivelse B | 1.200.000 | Værdiforringende disposition i insolvensperioden |
Sagsøgte påstod frifindelse. Advokaten argumenterede for, at de handlinger, der førte til tabet, var foretaget i et legitimt, omend mislykket, forsøg på at restrukturere og redde virksomheden. Sagsøgte hævdede, at de på betalingstidspunktet havde en reel forventning om, at yderligere kapital ville blive tilført, og at betalingerne (herunder Overførsel A) var nødvendige for at holde driften i gang og undgå øjeblikkelig standsning, hvilket ville have resulteret i et endnu større tab for kreditorfællesskabet. Endvidere blev det bestridt, at sagsøgte havde den fornødne subjektive viden om insolvens, der er et krav for omstødelse efter Konkursloven § 74.
Sagsøgte anførte, at "Disposition A var en forudsætning for en nødvendig leverance, som kunne have vendt selskabets negative udvikling, og den var derfor ikke foretaget med utilbørlig hensigt."
Sagen angår et krav fra sagsøger, **X under konkurs**, mod sagsøgte, **x**, der var tidligere direktør og hovedaktionær ...
Læs mereSagen omhandlede kurator i boet efter **X under konkurs**s krav om omstødelse af en række betalinger, som X havde foreta...
Læs mereLovforslag: Flere dommere og omfattende digitalisering af straffe- og skiftesager ved domstolene
