Højesteret stadfæster kendelse om krav til håndtering af sagsdokumenter i sag om brud på fortrolighed

• At træffe beslutning om dørlukning under afgivelse af forklaringer og procedure vedrørende fremstillingsprocessen af aktivstoffet Navn 1 til Kærendes lægemiddelprodukt Navn 2.

Fortrolighedspålæg

• At pålægge Indkærede og deres repræsentanter fortrolighed med hensyn til mundtlige og skriftlige oplysninger om den nævnte fremstillingsproces.

Principalt anmodede de kærende om pålæg til følgende personer:

• Indkæredes egne repræsentanter (Person 1, Person 2, Person 3)
• Indkæredes danske advokater (Peter-Ulrik Plesner, Mikkel Vittrup)
• Indkærede 1's danske patentagent og tekniske ekspert (Patentagent Person 4, Professor Person 5)

Forpligtelserne skulle omfatte:

• Ikke at bruge fortrolige dokumenter og oplysninger til andet end den aktuelle kæresag (B-850-08) og en parallel justifikationssag (T-0004-08) uden tilladelse fra landsretten eller Kærende.
• Ikke at videregive eller drøfte fortrolige oplysninger med andre end personer, der er pålagt samme forpligtelse i Danmark, dog med undtagelse af eksterne advokater i parallelle sager i UK (Udenlandsk advokatfirma 1) og Norge (Udenlandsk advokatfirma 2), hvis disse er underlagt tilsvarende eller mere vidtgående fortrolighedsforpligtelser.
• At opbevare fortrolige dokumenter og notater sikkert og fortroligt.

Subsidiært anmodede de kærende om en forpligtelse til:

• Ikke uden tilladelse fra landsretten eller Kærende offentligt at gengive eller videregive dokumenter eller dokumentuddrag om fremstillingsprocessen til Navn 2, som modtaget under sagen for lukkede døre.

Kærendes Argumentation

De kærende anførte, at:

• Oplysningerne om fremstillingsprocessen udgjorde erhvervshemmeligheder.
• Indkærede ingen anerkendelsesværdig interesse havde i at modsætte sig dørlukning eller fortrolighedspålæg.
• Ingen offentlige interesser talte imod dørlukning eller fortrolighedspålæg.
• Fremlæggelse af dokumenterne var afgørende for sagens afgørelse.
• Fremlæggelse uden pålæg ville udsætte Kærende og deres underleverandør for unødvendig krænkelse.
• Landsretten kunne pålægge fortrolighed efter en analog anvendelse af Retsplejeloven § 29 eller Retsplejeloven § 29d.
• Der var præcedens fra tilsvarende sager i England og Norge, hvor fortrolighedsaftaler var indgået eller pålæg meddelt.

Det materiale, som de kærende ønskede fortrolighedspålæg for, omfattede blandt andet "Navn 1 Confidential Process Description" og fulde beskrivelser af fremstillingsprocessen til Navn 2 samt rapporter udarbejdet af professor Person 6.

Indkæredes Argumentation

De indkærede nedlagde påstand om, at de kærendes begæringer skulle nægtes imødekommet, og anførte, at:

• Der hverken i Retsplejelovens bestemmelser om dørlukning eller ved analogi var hjemmel til at imødekomme begæringerne.
• Kærendes anmodning reelt ønskede et i dansk ret uhjemlet fortrolighedsregime, der ville forskubbe balancen mellem offentlighed i retsplejen og hensynet til den enkeltes følsomme oplysninger til skade for de indkærede.
• De indkærede og deres rådgivere havde en legitim interesse i ikke at være bundet af fortrolighedsforpligtelser, der gik videre end forbuddet mod offentlig gengivelse i Retsplejeloven § 29d.
• Henvisninger til retstilstanden i andre lande ikke kunne tillægges betydning, da det engelske bevissystem ikke kunne overføres til dansk ret.
• Retsplejeloven § 29d kun gælder for, hvad der forhandles i retsmøder, og ikke for dokumenter, hvorfor anmodningen savnede hjemmel.