Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Ikke relevant (Civil sag)
Sagsøgere
Far
Advokat: Bjørn Dilou Jacobsen
Sagsøgte
Mor
Advokat: Rasmus Hedegaard
Relaterede love
Denne sag vedrører spørgsmålet om samvær mellem en far og hans to døtre, Barn 1 (født 2010) og Barn 2 (født 2012), efter at kontakten havde været afbrudt i cirka to år. Forældrene blev skilt i 2017, og moderen fik efterfølgende den fulde forældremyndighed. Sagen blev behandlet for lukkede døre i landsretten.
Kontakten mellem faderen og børnene havde efter skilsmissen været begrænset og foregik i perioder via faderens søster eller moderens mor. Fra marts 2020 ophørte alt samvær fuldstændigt. Under sagen i familieretten var hovedspørgsmålet, om der skulle fastsættes samvær på ny, eller om kontakten skulle afskæres helt af hensyn til børnenes trivsel.
Faderen forklarede, at han altid havde haft et godt forhold til sine børn, selvom han arbejdede meget før skilsmissen. Han anførte, at han løbende havde forsøgt at få lov til at se børnene, men at moderen ofte ikke svarede på hans henvendelser. Han udtrykte forståelse for, at børnene under samtaler i Familieretshuset havde afvist samvær, men han mente, at de var blevet presset af moderen, eller at den lange tids adskillelse gjorde det svært for dem at overskue kontakten.
Moderen forklarede, at børnene trivedes i deres nuværende hverdag, men at de var bange for deres far. Hun berettede om en episode i 2019, hvor faderen angiveligt skulle have vist børnene en pistol, og hun beskrev ham som frembrusende, højtråbende og voldelig. Hun anførte, at Barn 2 fik angstfald ved blot at høre om faderens familie, og at børnene græd og var utrygge ved tanken om samvær.
I sagen indgik oplysninger fra børnesamtaler i Familieretshuset, hvor begge piger udtrykkeligt havde modsat sig at skulle se deres far igen. Familieretten i Lyngby havde oprindeligt fulgt dette ønske og afvist at fastsætte samvær. Faderen ankede denne afgørelse til landsretten med ønske om samvær i videst muligt omfang, eventuelt som overvåget samvær.
Landsretten ændrede familierettens dom og besluttede, at der skulle etableres overvåget samvær. Retten lagde vægt på, at det er et grundlæggende princip i Forældreansvarsloven § 19, at et barn har ret til kontakt med begge sine forældre, og at dette som udgangspunkt er til barnets bedste jf. Forældreansvarsloven § 4.
Selvom børnene havde givet udtryk for modstand, fandt landsretten ikke, at der var dokumenteret et tilstrækkeligt grundlag for helt at fravige udgangspunktet om kontakt. Retten vurderede, at det var bedst for børnene at lære deres far at kende igen under trygge, overvågede rammer jf. .
Dommens indhold om samvær:
| Antal samvær | Hyppighed | Varighed pr. gang | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| 2 gange | 1 gang månedligt | 1 time | Overvåget samvær |
| 4 gange | 1 gang månedligt | 1,5 time | Overvåget samvær |
Retten bestemte, at der skal afrapporteres om forløbet til Familieretshuset. Dette skal danne grundlag for en senere vurdering af, om der kan etableres samvær på normal vis. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen.

Det var med rette, at landsretten afviste anke af en dom, hvor familieretten udelukkende havde truffet afgørelse om samvær.



Sagen omhandler en tvist mellem en far og en mor vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for deres to fælles børn, født i 2017 og 2020. Familieretten modtog sagen i februar 2022. Forældrene har haft et meget konfliktfyldt forhold, og der har i længere tid ikke været etableret reelt samvær mellem faderen og børnene.
Familieretshuset har tidligere truffet afgørelser om midlertidig forældremyndighed og overvåget samvær, som dog ikke er blevet fuldt ud gennemført, primært grundet børnenes reaktioner og moderens manglende evne til at agere tryghedsperson eller finde en sådan. Kommunen har også været involveret med børnefaglige undersøgelser.
En børnesagkyndig undersøgelse fra marts 2023 vurderede, at begge forældre har de nødvendige kvaliteter til at være relevante forældre. Undersøgelsen fremhævede dog en diskrepans mellem moderens generelle funktionsniveau og hendes evne til at samarbejde med faderen og genetablere kontakten. Moderens handlinger blev vurderet til at have karakter af samværschikane, om end ikke tilsigtet. Det blev understreget, at det er essentielt for børnenes identitetsdannelse og udvikling, at kontakten til faderen genetableres, og at moderen har en vigtig opgave i at støtte dette. Faderen blev vurderet til at have gode evner for empati og mentalisering og fuldt ud i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde.
Højesteret fastslår, at ankebegrænsningen i retsplejeloven også omfatter sager om anden form for kontakt med barnet end blot fysisk samvær.
Retten i Viborg udvider kredsen af børnesagkyndige til opgaver i familieretten, herunder barnesamtaler og faglige erklæringer.
Faderen nedlagde påstand om at få den fulde forældremyndighed og bopæl over børnene alene, med en optrappende samværsordning mod en 7/7-ordning. Subsidiært ønskede han fælles forældremyndighed og bopæl hos moderen, men med den foreslåede samværsordning. Moderen nedlagde påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at bopælen skulle forblive hos hende, og at der for nærværende ikke skulle fastsættes samvær.

Denne sag omhandler spørgsmålet om samvær mellem et tvangsbortadopteret barn og dets biologiske forældre, Mor og Far, ef...
Læs mere
Denne sag omhandlede spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær for tre fællesbørn mellem en Mor (sagsøger) og en F...
Læs mereAfgørelse om samvær mellem far og børn