Landsretten fastsætter overvåget samvær trods børns modstand og to års afbrydelse

Denne sag vedrører spørgsmålet om samvær mellem en far og hans to døtre, Barn 1 (født 2010) og Barn 2 (født 2012), efter at kontakten havde været afbrudt i cirka to år. Forældrene blev skilt i 2017, og moderen fik efterfølgende den fulde forældremyndighed. Sagen blev behandlet for lukkede døre i landsretten.

Sagsforløbet og parternes uenighed

Kontakten mellem faderen og børnene havde efter skilsmissen været begrænset og foregik i perioder via faderens søster eller moderens mor. Fra marts 2020 ophørte alt samvær fuldstændigt. Under sagen i familieretten var hovedspørgsmålet, om der skulle fastsættes samvær på ny, eller om kontakten skulle afskæres helt af hensyn til børnenes trivsel.

Faderens forklaring

Faderen forklarede, at han altid havde haft et godt forhold til sine børn, selvom han arbejdede meget før skilsmissen. Han anførte, at han løbende havde forsøgt at få lov til at se børnene, men at moderen ofte ikke svarede på hans henvendelser. Han udtrykte forståelse for, at børnene under samtaler i Familieretshuset havde afvist samvær, men han mente, at de var blevet presset af moderen, eller at den lange tids adskillelse gjorde det svært for dem at overskue kontakten.

Moderens forklaring

Moderen forklarede, at børnene trivedes i deres nuværende hverdag, men at de var bange for deres far. Hun berettede om en episode i 2019, hvor faderen angiveligt skulle have vist børnene en pistol, og hun beskrev ham som frembrusende, højtråbende og voldelig. Hun anførte, at Barn 2 fik angstfald ved blot at høre om faderens familie, og at børnene græd og var utrygge ved tanken om samvær.

Hensynet til børnenes perspektiv

I sagen indgik oplysninger fra børnesamtaler i Familieretshuset, hvor begge piger udtrykkeligt havde modsat sig at skulle se deres far igen. Familieretten i Lyngby havde oprindeligt fulgt dette ønske og afvist at fastsætte samvær. Faderen ankede denne afgørelse til landsretten med ønske om samvær i videst muligt omfang, eventuelt som overvåget samvær.

Landsretten ændrede familierettens dom og besluttede, at der skulle etableres overvåget samvær. Retten lagde vægt på, at det er et grundlæggende princip i Forældreansvarsloven § 19, at et barn har ret til kontakt med begge sine forældre, og at dette som udgangspunkt er til barnets bedste jf. Forældreansvarsloven § 4.

Selvom børnene havde givet udtryk for modstand, fandt landsretten ikke, at der var dokumenteret et tilstrækkeligt grundlag for helt at fravige udgangspunktet om kontakt. Retten vurderede, at det var bedst for børnene at lære deres far at kende igen under trygge, overvågede rammer jf. .