Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Denne sag omhandler en ankesag vedrørende forældremyndighed og bopæl for to børn, efter en tidligere dom afsagt af Retten i Esbjerg. Moderen, som appellant, påstod frifindelse, mens faderen, som indstævnt, principalt påstod dommen stadfæstet og subsidiært fælles forældremyndighed og børnenes bopæl hos ham.
Sagen blev oprindeligt afgjort af Retten i Esbjerg den 30. september 2015.
Ankestyrelsen traf den 31. august 2015 afgørelse om, at moderen havde ret til samvær med begge børn én gang om måneden, og at samværets varighed afhang af børnene.
Moderen gentog sin påstand fra byretten om frifindelse.
Faderen påstod principalt, at byrettens dom skulle stadfæstes. Subsidiært påstod han, at der skulle være fælles forældremyndighed, og at børnene skulle have bopæl hos ham.
Moderen forklarede, at hun fortsat bor i By og er på kontanthjælp. Hun har haft samvær med børnene, senest den 30. december 2015, med ugentlige besøg på ca. to timer og weekendbesøg hver anden uge på ca. fem timer i sit hjem. Hun har et godt forhold til Barn 1, som hun taler fortroligt med, men Barn 1 er tavs. Moderen ønsker, at Barn 1 flytter hjem til hende, når han fylder 18 år, men Barn 1 ønsker at bo for sig selv.
Forholdet til Barn 2 har ændret sig; Barn 2 undgår kontakt, da hun mener, moderen har brudt fortrolighed. Moderen har søgt kommunen om hjælp til at forbedre relationen til børnene og ønsker at fortsætte samarbejdet med kommunen og Stedet. Moderen ønsker ikke fælles forældremyndighed på grund af manglende samarbejdsevne med faderen og frygter, at han vil bortføre børnene igen. Hun har ikke talt med faderen siden byrettens dom og frygter at miste kontakten til børnene, hvis de rejser tilbage til Jordan.
Faderen forklarede, at han fortsat afsoner sin straf, men forventer løsladelse den 17. marts 2016. Han har deltaget i kurser i sociale færdigheder og har jobsamtale som pædagog. Han har samvær med børnene hver tredje uge og under udgang hos sin søster. Han ringer til børnene flere gange dagligt. Han har talt med Barn 1 om at tage 10. klasse. Barn 2 er genert og vil tale med ham, når han er løsladt.
Faderen oplyste, at Barn 2 ingen kontakt har med moderen, da moderen har truet Barn 2 med at afsløre ting, Barn 2 foretager sig i skolen. Barn 2 er bange for, at Barn 1 vil slå hende, hvis han hører om dette. Barn 1 er glad for at tale med moderen, når hun ikke taler om gamle konflikter. Han ønsker, at børnene skal have god kontakt til moderen og vil samarbejde med hende for børnenes skyld. Faderen har tilbudt moderen fælles forældremyndighed, men hun har afvist. Hvis han får forældremyndigheden, vil han kontakte kommunen for at ændre børnenes anbringelse til en frivillig ordning. Både Barn 1 og Barn 2 ønsker at bo hos faderen, når han løslades, og ønsker ikke at rejse tilbage til Jordan.
Landsretten lagde til grund, at børnene, der fylder 16 og 18 år i 2016, ønsker, at deres far skal have forældremyndigheden over dem. De har et nært forhold til faderen, mens deres forhold til moderen ikke er af en sådan karakter, at de har kunnet tage ophold hos hende efter ankomsten til Danmark.
På denne baggrund tiltrådte landsretten, at det vil være bedst for børnene, at forældremyndigheden overføres til faderen, uanset at faderen tidligere har bortført børnene til Jordan og holdt dem væk fra moderen i ca. 10 år, og at han for tiden afsoner en fængselsstraf.
Byrettens dom blev stadfæstet. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Det var med rette, at landsretten afviste anke af en dom, hvor familieretten udelukkende havde truffet afgørelse om samvær.
Sagen omhandler en tvist mellem en far og en mor vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for deres to fælles børn, født i 2017 og 2020. Familieretten modtog sagen i februar 2022. Forældrene har haft et meget konfliktfyldt forhold, og der har i længere tid ikke været etableret reelt samvær mellem faderen og børnene.
Familieretshuset har tidligere truffet afgørelser om midlertidig forældremyndighed og overvåget samvær, som dog ikke er blevet fuldt ud gennemført, primært grundet børnenes reaktioner og moderens manglende evne til at agere tryghedsperson eller finde en sådan. Kommunen har også været involveret med børnefaglige undersøgelser.
En børnesagkyndig undersøgelse fra marts 2023 vurderede, at begge forældre har de nødvendige kvaliteter til at være relevante forældre. Undersøgelsen fremhævede dog en diskrepans mellem moderens generelle funktionsniveau og hendes evne til at samarbejde med faderen og genetablere kontakten. Moderens handlinger blev vurderet til at have karakter af samværschikane, om end ikke tilsigtet. Det blev understreget, at det er essentielt for børnenes identitetsdannelse og udvikling, at kontakten til faderen genetableres, og at moderen har en vigtig opgave i at støtte dette. Faderen blev vurderet til at have gode evner for empati og mentalisering og fuldt ud i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Højesteret skal behandle en principiel sag om vægtningen mellem juridisk og biologisk faderskab i forhold til barnets samvær.
Højesteret fastslår, at ankebegrænsningen i retsplejeloven også omfatter sager om anden form for kontakt med barnet end blot fysisk samvær.
Faderen nedlagde påstand om at få den fulde forældremyndighed og bopæl over børnene alene, med en optrappende samværsordning mod en 7/7-ordning. Subsidiært ønskede han fælles forældremyndighed og bopæl hos moderen, men med den foreslåede samværsordning. Moderen nedlagde påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at bopælen skulle forblive hos hende, og at der for nærværende ikke skulle fastsættes samvær.
Denne sag omhandlede spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær for tre fællesbørn mellem en Mor (sagsøger) og en F...
Læs mereDenne sag omhandler fastsættelse af samvær mellem en far og hans to børn, Barn 1 og Barn 2, efter forældrenes samlivsbru...
Læs mereSammenfatning af udkast til vejledning om voksenadoption
