Landsrettens stadfæstelse af afgørelse om dokumentation af politirapporter i erstatningssag mod anklagemyndigheden

Sagen omhandler et kæremål til Vestre Landsret vedrørende en procesuel tvist i en sag om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. De to erstatningssøgende, født i henholdsvis 1984 og 1966, havde protesteret mod anklagemyndighedens ønske om at dokumentere materiale fra den forudgående straffesag, herunder specifikt politirapporter og andre bilag.

Baggrunden for tvisten om dokumentation

Under behandlingen af erstatningssagen i byretten opstod der uenighed om, hvorvidt anklagemyndigheden var berettiget til at anvende og fremlægge oplysninger fra straffesagens efterforskningsmateriale som bevis. De erstatningssøgende nedlagde påstand om, at dette materiale ikke skulle tillades dokumenteret, hvilket førte til en særskilt kendelse i byretten.

Byrettens kendelse og kæremålet

Byretten afsagde den 30. august 2011 en kendelse, hvorved de erstatningssøgendes protester ikke blev taget til følge. Retten tillod således anklagemyndighedens dokumentation. Denne afgørelse blev efterfølgende kæret til Vestre Landsret af de erstatningssøgende. Som følge af kæremålet blev hovedsagen i byretten udsat, indtil landsretten havde taget stilling til det processuelle spørgsmål.

Parternes grundlag i landsretten

For landsretten forelå blandt andet en udtalelse fra Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland af 19. oktober 2011. Sagen drejede sig i kerne om fortolkningen af bevisførelsesreglerne i sager om erstatning efter Retsplejeloven § 1018 a, og i hvilket omfang politiets rapporter kan danne grundlag for rettens vurdering af erstatningskravet.