Frifindelse i sag om konkurskarantæne

Landsrettens Baggrund og Vurdering

Landsretten lagde til grund, at selskabet Virksomhed A/S 1, hvor Kærende var direktør og bestyrelsesmedlem fra stiftelsen i 2010 til konkursdekretet i maj 2019, havde en sund økonomi med pæn egenkapital og overskud i årene op til konkursen. Det fremgik, at selskabets gældsforøgelse i 2018 og 2019 primært skyldtes den fortsatte drift og udefrakommende begivenheder, herunder en pludselig nedsættelse af kassekreditten fra Sydbank A/S i marts 2019.

Det var ubestridt, at selskabets skattekonto stort set ikke havde været i minus før den 28. februar 2018. Efter dette tidspunkt og frem blev der ikke afregnet tilstrækkeligt, og tilgodehavendet steg. Landsretten fandt, at de manglende betalinger skyldtes likviditetsmæssige problemer, og at selskabet efter henvendelse fra SKAT i april 2019 forsøgte at finde en løsning på gælden, samtidig med at driften fortsatte.

Landsretten anerkendte, at det ikke er forsvarlig forretningsførelse at undlade at indbetale tilstrækkeligt på skattekontoen over en længere periode og samtidig betale andre kreditorer kort før konkursen på bankens bekostning. Imidlertid fandt Landsretten efter en samlet helhedsvurdering, at forholdene ikke var af en sådan karakter, at der var grundlag for at pålægge Kærende konkurskarantæne for groft uforsvarlig forretningsførelse.

Væsentlige Overvejelser

Landsretten lagde vægt på følgende i sin helhedsvurdering:

• Selskabet havde løbende og korrekt indberettet moms og skat.
• Kærende foretog betalinger til driftskreditorerne med det formål at sikre den fortsatte drift og dermed maksimere værdien af de igangværende arbejder.

Afgørelse

Da betingelserne i Konkursloven § 157, stk. 1 for at pålægge Kærende konkurskarantæne ikke var opfyldt, blev hans frifindelsespåstand taget til følge.

Sagsomkostninger

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for begge retter med i alt 56.250 kr. inkl. moms. Heraf vedrørte 50.000 kr. skifterettens sagsomkostninger og 6.250 kr. landsrettens sagsomkostninger. Af dette beløb skulle statskassen betale 3.125 kr. til dækning af Kærendes udgifter til advokatbistand inkl. moms.

Kæreafgiften blev tilbagebetalt.

Kurator, advokat Flemming Jensen, blev i medfør af Konkursloven § 166 tillagt et vederlag på 2.500 kr. med tillæg af moms (i alt 3.125 kr.) for sagens førelse ved landsretten. Dette beløb skulle ligeledes betales af statskassen.

Konkursbo ikke erstatningsansvarlig over for budgiver

Ski Group A/S fik ikke medhold i krav om erstatning for advokatomkostninger efter forgæves købsforhandlinger med kurator.

• Mindre magt til skyldner: Adgangen til at få udpeget en af skyldneren foreslået advokat som kurator indsnævres markant. Fremover skal udpegning som hovedregel baseres på tilslutning fra de reelle kreditorer.
• Faste kuratorer: Der foreslås en ordning, hvor alle skifteretter skal udnævne et passende antal faste kuratorer. Disse skal som udgangspunkt udpeges i sager, hvor der ikke er mødt stemmeberettigede kreditorer op, f.eks. ved mange egenbegæringer.
• Indskrænket stemmeret: For at modvirke brugen af fiktive kreditorer foreslås det, at fordringer tilhørende skyldnerens nærtstående, ledelse og ansatte som udgangspunkt ikke skal give stemmeret ved valg af kurator.

2. Skærpede habilitetskrav for kuratorer:

• Der indføres fastere og mere objektive rammer for, hvornår en kurator er inhabil. Forslaget indeholder konkrete tidsgrænser for tidligere rådgivning:
  • Ledelse: En person, der inden for de seneste to år har været i skyldnerens ledelse, kan ikke være kurator.
  • Rådgivning: En person, der inden for det seneste år har ydet rådgivning af ikke uvæsentligt omfang til skyldneren, kan ikke være kurator.
• Der indføres krav om, at en potentiel kurator skal afgive en erklæring til skifteretten om eventuel tidligere rådgivning til skyldneren.

3. Overgang fra tvangsopløsning til konkurs:

• For at undgå, at selskaber tømmes for værdier og opløses uden nærmere undersøgelse, foreslås det, at skifteretten som udgangspunkt altid skal udnævne en likvidator, når Erhvervsstyrelsen begærer et selskab tvangsopløst.
• Model A: Alle selskaber under tvangsopløsning får en likvidator.
• Model B (alternativ): Skifteretten kan i ukomplicerede tilfælde undlade at udnævne en likvidator efter at have afholdt et møde med selskabets ledelse.

4. Misbrug af gældssaneringsreglerne:

• Det præciseres i konkursloven, at det kan føre til afslag på gældssanering, hvis skyldneren har indrettet sig med henblik herpå ved bevidst at undlade at bestride åbenbart grundløse fordringer.

Økonomiske konsekvenser

Domstolsstyrelsen skønner, at forslaget om altid at udnævne en likvidator ved tvangsopløsning (Model A) vil medføre en årlig merudgift for statskassen på 42,0 mio. kr. Heraf vedrører ca. 22 mio. kr. udgifter til likvidations- og konkursbehandlinger, mens ca. 20 mio. kr. vedrører en forventet stigning i antallet af sager om konkurskarantæne.