Udvisning med indrejseforbud ændret fra bestandig til 12 år

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor en tiltalt, født i 1986, har anket en dom fra Retten i Kolding afsagt den 28. juni 2021. Tiltalte påstod formildelse af straffen samt frifindelse for udvisningspåstanden, subsidiært at indrejseforbuddet nedsættes til 6 år. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom.

Tiltaltes Personlige Forhold

Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han har en stærk tilknytning til Danmark og en svag tilknytning til Pakistan, sit hjemland. Han taler ikke sproget i Pakistan og føler sig ikke afspejlet i den pakistanske kultur. Han er opvokset med dansk som hovedsprog i hjemmet, har danske venner og er kulturelt tilknyttet Danmark. Han flyttede tidligt hjemmefra på grund af uoverensstemmelser med familiens muslimske og pakistanske kultur. Han har et anstrengt forhold til sin far på grund af sprogbarrieren, men et godt forhold til sine søskende.

Tiltalte har en datter, som er dansk statsborger. Han har været dybt involveret i datterens liv fra graviditeten og fødslen, og han har prioriteret kontakten med hende under sin varetægtsfængsling og afsoning. Efter prøveløsladelsen var han dagligt sammen med datteren og varetog hendes pasning. Datterens mor lider af en forværret sygdom, der har medført funktionsnedsættelse, hvilket har gjort hende ude af stand til at varetage andet end sit arbejde. Tiltalte frygter, at de sociale myndigheder vil gribe ind, og at datteren vil blive anbragt i familiepleje, hvis han udvises, da kommunen allerede har udtrykt bekymring over datterens mors manglende opfølgning på indkaldelser til børnetandplejen.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens straffastsættelse, idet den fandt, at straffen var passende i lyset af sagens organiserede og professionelle karakter.

Udvisningsspørgsmålet

Landsretten tiltrådte, at betingelserne for udvisning i medfør af Udlændingeloven § 22, nr. 1, 2 og 3, var opfyldt, medmindre en udvisning ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2.

I forhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 bemærkede retten, at selvom tiltalte ikke er unionsborger, har han en datter, der er dansk statsborger og dermed unionsborger. Retten vurderede, at:

• Datteren og hendes mor er danske statsborgere og kan forblive i Danmark, uanset tiltaltes udvisning.
• Tiltalte har ikke samme bopæl som datteren og hendes mor.
• Tiltalte har i længere perioder været frihedsberøvet på grund af strafbare forhold, hvilket betyder, at udvisning ikke væsentligt vil påvirke datterens forsørgelsesgrundlag.