Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Klager
Forsvarer: Advokat 1
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Dommere
Black
Landsdommer
M. Levy
Landsdommer
Ulla Langholz
Landsdommer
Relaterede love
Sagen omhandler en person (klageren), der var blevet anholdt af politiet, fordi han var efterlyst til afsoning af en dom. I forbindelse med anholdelsen opstod der en tvist om politiets adfærd, hvilket førte til en klagesag over politiets behandling af klageren.
Klageren indbragte en klage over politiet, hvor han gjorde gældende, at han var blevet udsat for kritisabel behandling under anholdelsen. De centrale klagepunkter omfattede:
Klagerens advokat anførte i kæreskriftet til landsretten, at klageren umiddelbart efter hændelsen var blevet tilsat af en læge. Det var advokatens opfattelse, at disse omstændigheder jævnfør praksis burde medføre, at klageren fik beskikket en advokat til at bistå sig under sagens behandling.
Københavns Byret traf den 17. juni 2008 afgørelse om at nægte beskikkelse af en advokat for klageren. Byretten fandt ikke, at der var det fornødne grundlag for en sådan beskikkelse efter de gældende regler i retsplejeloven. Denne afgørelse blev efterfølgende kæret til Østre Landsret af klagerens advokat.
Østre Landsret afsagde kendelse den 30. juli 2008, hvormed byrettens afgørelse blev stadfæstet.
Landsretten lagde i sin begrundelse vægt på følgende:
Retten konkluderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at beskikke en advokat i medfør af Retsplejeloven § 1019e, som regulerer bistand i sager om klager over politiets personale.
"Henset til de iøvrigt foreliggende oplysninger i sagen, tiltræder landsretten, at byretten ikke har fundet tilstrækkeligt grundlag for beskikkelse af advokat, jf. Retsplejeloven § 1019e."
Som følge af landsrettens afgørelse blev klagerens anmodning om advokatbeskikkelse endeligt afvist.
Østre Landsret har afgjort, at en advokat ikke er erstatningsansvarlig for tabt arbejdsfortjeneste, trods kritik af afrapporteringen i en undersøgelse fra 2020.
Dette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, er en del af regeringens tryghedspakke "Et trygt Danmark for alle" og har til formål at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd gennem en række ændringer i bl.a. politiloven, straffeloven og ungdomskriminalitetsloven. Forslaget, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, introducerer nye værktøjer til politiet, skærper straffe for specifikke forbrydelser og kriminaliserer nye handlinger.
Status på Politiklagemyndighedens behandling af klager og straffesager om politiets brug af stav under urolighederne ved FCK-Brøndby kampen i november 2023.
Politiklagemyndigheden finder det kritisabelt, at en betjent brugte peberspray mod en bilist, mens dennes 7-årige datter sad i bilen, da det udsatte barnet for fare.
| Overtrædelse i ordensbekendtgørelsen | Nuværende bøde (kr.) | Foreslået bøde i nattelivszone (kr.) |
|---|---|---|
| § 3, stk. 1 (gadeuorden) | 1.500 | 3.000 |
| § 3, stk. 1 (voldelig optræden) | Minimum 3.000 | Minimum 6.000 |
| § 3, stk. 2 (uanstændig opførsel) | 1.000 | 2.000 |
| § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1 (+ grov forstyrrelse) | 6.000 | 12.000 |
Lovforslaget forventes at medføre samlede merudgifter for staten på 6,5 mio. kr. i 2025 og 14,3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Disse dækker udgifter til politi, anklagemyndighed og kriminalforsorg.
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende dækning af advokatomko...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ajourføre og forenkle retsplejen på Færøerne ved at implementere en række ændringer, ...
Læs merePFA Pension: Ophør af udbetaling af invalidepension - Erhvervsevnetab efter arbejdsskade
