Banedanmark udbød to store kontrakter for totaludskiftning af signalsystemet på fjernbanenettet til et ERTMS niveau 2-system. Udbuddet blev gennemført som et udbud med forhandling i henhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv 2004/17/EF). Kontrakterne var opdelt i en østlig ("East lot") og en vestlig ("West lot") del, og den samme tilbudsgiver kunne ikke vinde begge.
Tildelingskriterier og Evaluering
Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud, baseret på følgende underkriterier:
Pris (40 %)
Teknisk Løsning (30 %)
Projekt- og Vedligeholdelsesudførelse (30 %)
Efter en forhandlingsrunde afgav seks prækvalificerede virksomheder deres endelige tilbud (BAFO-tilbud). Banedanmark tildelte kontrakten for "East lot" til Alstom og "West lot" til Thales-BBR.
Klagerens Hovedpunkter
Ansaldo STS S.p.A. (klageren), som havde afgivet den laveste pris på begge delkontrakter, klagede over tildelingsbeslutningen. Klageren anførte flere hovedpunkter:
Påstand 1: Banedanmark havde handlet i strid med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet i evalueringen af underkriteriet "Technical Solution". Klageren mente, at deres tilbud var blevet diskrimineret, at relevante oplysninger var blevet ignoreret, og at der var lagt vægt på forhold, der ikke fremgik af udbudsmaterialet.
Påstand 2: Den anvendte evalueringsmodel, herunder en "Supportive Score Model" introduceret sent i processen, var uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud og respekterede ikke den fastsatte vægtning af underkriterierne.
Anbringende om magtfordrejning: Klageren hævdede, at der var sket politisk indblanding for at undgå kontrakt med klageren på grund af et koncernforbundet selskabs involvering i IC4-togsagen.
Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give Ansaldo STS S.p.A. medhold i klagen.
Vurdering af Magtfordrejning
Klagenævnet afviste anbringendet om politisk indblanding og magtfordrejning. Nævnet fandt, at klagerens påstande var baseret på rygter og andenhåndsoplysninger, som var blevet modsagt af erklæringer fra bl.a. den daværende transportminister og andre involverede. Gennemgang af interne evalueringsudkast viste desuden, at klageren på intet tidspunkt havde været indstillet som vinder.
Evalueringen af "Technical Solution"
Nævnet fastslog, at en ordregivende myndighed har en vid skønsmargen ved den tekniske evaluering. Klagenævnet gennemgik klagerens specifikke indvendinger mod bedømmelsen af de enkelte delkriterier (bl.a. TS.002 "Maturity" og TS.006 "System Integration") og konkluderede, at Banedanmark ikke havde overskredet grænserne for sit skøn.
Nævnet fandt det berettiget, at Banedanmark ikke kun lagde tilbudsgivernes egne modenhedserklæringer ("Maturity Table") til grund, men også vurderede troværdigheden heraf ud fra den samlede tekniske beskrivelse.
Klagenævnet fandt ikke bevis for usaglig forskelsbehandling i vurderingen af klagerens tilbud sammenlignet med de vindende tilbud.
Evalueringsmodellens Egnethed
Klagenævnet fandt, at den anvendte sproglige evalueringsmodel, suppleret med en pointmodel ("Supportive Score Model"), var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Valget af en økonomisk ramme, hvor en pris 50 % over den laveste gav minimumspoint, lå inden for Banedanmarks skøn. Modellen sikrede, at den fastsatte vægtning af pris (40 %) og kvalitet (60 %) blev respekteret.
Begrundelsens Tilstrækkelighed
I henhold til Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2, fandt nævnet, at den detaljerede evalueringsrapport ("BAFO Assessment Report"), som klageren modtog, udgjorde en tilstrækkelig begrundelse for tildelingsbeslutningen.
På denne baggrund blev klagen ikke taget til følge.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
Hovedpunkter i lovforslaget
Styrket indsats mod regelbrud og skatteunddragelse
Der indføres en ny obligatorisk udelukkelsesgrund (§ 134 a i udbudsloven), som forpligter ordregivere til at udelukke tilbudsgivere, der er etableret i lande på EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Ekstern analyse af modeller for styrket tværgående sundhedsinnovation og udbredelse af digitale løsninger med arbejdskraftfrigørende potentiale
Regeringen og Danske Regioner har med afsæt i aftale om regionernes økonomi for 2023 netop afsluttet et fælles analysearbejde med Deloitte med henblik på at afsøge barrierer og mulige løsningsmodeller for styrket tværgående sundhedsinnovation og udbredelse af digitale løsninger med arbejdskraftfrigørende potentiale.
Locomotive fleet retrofit and engineering solutions for DAC (and ERTMS)
Europe's Rail har udvalgt tre vindere til rammeaftale om retrofit af lokomotiver med fokus på Digital Automatic Coupler (DAC) og ERTMS-teknologi.
Udelukkelse fra skattely:
Forlængede udelukkelsesperioder: Udelukkelsesperioden for de alvorligste lovovertrædelser (f.eks. bestikkelse) forlænges fra 4 til 5 år. For andre udelukkelsesgrunde, såsom alvorlige faglige forsømmelser, forlænges perioden fra 2 til 3 år.
Alvorlige forsømmelser: "Alvorlige forsømmelser" gøres til en obligatorisk udelukkelsesgrund, hvilket fjerner ordregivers skøn på dette område.
Ophævelse af kontrakter: Det bliver lettere at ophæve en igangværende kontrakt, hvis leverandøren i løbet af kontraktperioden bliver omfattet af en udelukkelsesgrund og ikke kan dokumentere sin pålidelighed (self-cleaning).
Krav om anvendelse af personer under oplæring
Lærlingekrav: For at understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indføres et krav om, at leverandører skal anvende personer under oplæring (f.eks. lærlinge eller elever) ved udførelsen af visse offentlige kontrakter.
Anvendelsesområde: Kravet implementeres i både udbudsloven og tilbudsloven. For tilbudsloven gælder det bygge- og anlægskontrakter i Danmark med en varighed på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 5 mio. kr. For udbudsloven vil erhvervsministeren fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
Undtagelser: Pligten gælder ikke, hvis det medfører en sikkerhedsrisiko, er uegnet til den konkrete opgave eller strider mod anden lovgivning.
Øget fleksibilitet og lavere transaktionsomkostninger
Central pålidelighedsvurdering: Der oprettes en ordning, hvor ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en virksomhed forsøger at dokumentere sin pålidelighed efter at have været omfattet af en udelukkelsesgrund. Dette skal sikre ensartethed og spare ressourcer hos de enkelte ordregivere.
Fleksible udbudsprocedurer: Adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog udvides, især efter mislykkede udbud, for at give ordregivere bedre mulighed for dialog med markedet.
Begrænset aktindsigt: For at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder begrænses adgangen til aktindsigt i andre tilbud end det vindende. Der vil dog fortsat være adgang, hvis det er nødvendigt for at varetage hensynet til effektiv kontrol af udbudsprocessen.
Andre væsentlige ændringer
Område
Nuværende/Gammel Regel
Foreslået Ændring
Formål
Sanktion ved manglende opdeling
Ingen specifik sanktion.
Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter.
At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter.
Omsætningskrav
Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium.
Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten.
At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder.
Åbning af tilbud (Tilbudsloven)
Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation.
Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav.
At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse.
Ikrafttrædelse
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.