Uberettiget honorar og for høj pris på varmt vand førte til nedsættelse af efterbetaling på varmeregning

Sagen omhandler en tvist mellem lejer og udlejer vedrørende et varmeregnskab for perioden 1. januar til 31. december 2024, hvor lejers boperiode var fra 1. juni 2024. Lejer gjorde rettidigt indsigelse mod en efterbetaling på 10.270,19 kr., hvorefter udlejer indbragte sagen for Huslejenævnet.

Udlejers krav og efterfølgende korrektion

Udlejer fremsendte et varmeregnskab, der inkluderede et honorar for regnskabets udarbejdelse. Lejers andel af dette honorar var 564,74 kr. Efter lejers indsigelse fastholdt udlejer i første omgang kravet, men anerkendte umiddelbart før sagens indbringelse for nævnet, at honoraret var uberettiget medtaget. Efterbetalingskravet blev derfor reduceret til 9.705,45 kr.

Tvist om prisen på varmt vand

Det centrale tvistepunkt, efter korrektionen af honoraret, var prisen på opvarmning af vand. Udlejer havde i regnskabet fastsat prisen til 271,63 kr. pr. m3. Denne pris var baseret på et skøn om, at en femtedel af ejendommens samlede fyringsudgifter på 55.719,65 kr. var medgået til opvarmning af vand. Lejer bestred gyldigheden af dette skøn og den deraf følgende høje pris.

Huslejenævnet gav lejer delvist medhold og nedsatte efterbetalingskravet til 8.248,10 kr.

Nævnets afgørelse og begrundelse

Nævnet fandt det stærkt kritisabelt, at udlejer havde medtaget et honorar for udarbejdelse af varmeregnskabet som en forbrugsudgift, da udlejer burde vide, at dette er ulovligt.

Derudover kunne nævnet ikke godkende prisen på varmt vand på over 271 kr. pr. m3. Nævnets vurdering var, baseret på erfaring, at udlejers skøn over fordelingen af varmeudgifter var urimeligt højt. Nævnet fastsatte skønsmæssigt lejers udgift til varmt vand til 1.250,00 kr., hvilket medførte en reduktion i efterbetalingen på 1.457,35 kr.

Nævnet bemærkede, at udlejer er afskåret fra efterfølgende at ændre fordelingen mellem varme og varmt vand i regnskabet, jf. Lejeloven § 80, stk. 2. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Lejeloven § 82.