Search for a command to run...
Myndighed
Justitsministeriet
Dato
5. maj 2025
Område
Samfundsstruktur
Type
Bekendtgørelser
Kilde
HøringsportalenRelaterede love
Tilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Justitsministeriet har fremlagt et udkast til en bekendtgørelse, der skal gøre det muligt at tinglyse en særskilt ejendomsret til solcelleanlæg, som er installeret på erhvervsbygninger. Ændringen er en direkte følge af lovforslag L 168, fremsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som har til formål at fremme vedvarende energi.
Bekendtgørelsen indfører en ny bestemmelse, § 31, i bekendtgørelsen om tinglysning i tingbogen. Denne nye paragraf skaber det praktiske og juridiske grundlag for at tinglyse en servitut (en begrænset rettighed) over et solcelleanlæg. Dette fraviger den almindelige regel i tinglysningslovens § 38, hvor installationer som solcelleanlæg normalt betragtes som en del af den faste ejendom og derfor tilhører ejendommens ejer.
Med den nye regel kan en tredjepart (f.eks. en energivirksomhed) eje og drive et solcelleanlæg på en andens erhvervsejendom og have sin ret sikret via tinglysning.
For at kunne tinglyse en særskilt ret til et solcelleanlæg skal ejendommens tinglyste ejer og anlæggets ejer i fællesskab afgive en erklæring til Tinglysningsretten. Erklæringen skal bekræfte, at følgende betingelser er opfyldt:
| Krav til erklæring | Detaljer | Lovhenvisning |
|---|---|---|
| Bygningstype | Ejendommen er en erhvervsbygning, der er tilsluttet det kollektive elnet. | Lov om fremme af vedvarende energi, § 15, stk. 1 |
| Anlægget er et solcelleanlæg, der kan fjernes fra bygningen. |
| Lov om fremme af vedvarende energi, § 15, stk. 1, nr. 1 |
| Kreditorsamtykke | Eksisterende panthavere (f.eks. banker og realkreditinstitutter) har givet samtykke til, at deres panteret respekterer den særskilte ret til solcelleanlægget. | Lov om fremme af vedvarende energi, § 15, stk. 1, nr. 2 |
Tinglysningsretten får ansvaret for at kontrollere, at den nødvendige erklæring er afgivet korrekt. For at lette processen vil Tinglysningsretten udvikle og stille en standardiseret brugerformular til rådighed i det digitale tingslysningssystem.
Det er en forudsætning for bekendtgørelsens udstedelse, at lovforslag L 168 bliver vedtaget af Folketinget. Hvis dette sker, forventes bekendtgørelsen at træde i kraft den 1. juli 2025.

Den 8. november 2024 blev tinglysning.dk opdateret til en ny version med fokus på brugervenlighed og tilgængelighed.
Lovforslaget har til formål at optimere og præcisere tilladelsesprocesserne for etablering af vedvarende energianlæg, især på havet, samt at implementere dele af EU's VEIII-direktiv og regeringens solcellestrategi. Dette skal bidrage til en hurtigere og mere effektiv udbygning af grøn energi i Danmark.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.
I en ny solcellestrategi vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala, som de sidste tre år har tredoblet energi fra sol i Danmark. Det skal også være nemmere at sætte solceller på erhvervsejendomme og finde bedre løsninger på solcelle på tage i byområder.
Lovforslaget afskaffer kravet om, at Energistyrelsen skal godkende opstillers forundersøgelsesrapport, før der kan søges om etableringstilladelse til elproduktionsanlæg på havet. Dette reducerer ansøgers procesrisiko og kan indebære en tidsbesparelse, da godkendelsen ikke længere kan påklages. Energistyrelsen vil dog fortsat gennemgå rapporterne for at sikre, at de opfylder kravene. Desuden præciseres begrebet 'interne ledningsanlæg' til 'elkabler og installationer' for at tydeliggøre, at det omfatter alle tilhørende elkabler og installationer på havområdet. Der indføres også et nyt tilladelseskrav for undersøgelser, der er nødvendige for at gennemføre væsentlige ændringer i bestående anlæg, såsom repowering eller levetidsforlængelse, for at sikre miljøvurdering inden iværksættelse. Endelig udvides anvendelsesområdet for naturbeskyttelsesreglerne til at omfatte alle tilladelser i VE-lovens kapitel 3.
Lovforslaget forkorter minimumsfristen for offentlig høring over miljøkonsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage. Denne ændring gælder for projekter omfattet af miljøvurderingsloven, lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven. Formålet er at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med VVM-direktivets minimumsfrister og fremskynde sagsbehandlingen. Myndighederne skal dog fortsat fastsætte en passende frist, der tager hensyn til projektets art, kompleksitet, placering, dimensioner og eventuelle ferieperioder.
Kompetencen til at vurdere flydende solcelleanlæg på havet i henhold til miljøvurderingsloven overføres fra ministeren for grøn trepart til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Dette vurderes hensigtsmæssigt, da Energistyrelsen (under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) allerede er tilladelsesmyndighed for disse anlæg efter VE-loven og VVM-myndighed for andre elproduktionsanlæg på havområdet. Ændringen udvider desuden afgrænsningen af elproduktionsanlæg i VVM-loven fra 'vand og vind' til 'vedvarende energikilder'.
En ny bestemmelse indføres i lov om fremme af vedvarende energi, der giver mulighed for at forbeholde særskilt ret over solcelleanlæg etableret på erhvervsbygninger m.v., uanset tinglysningslovens § 38. Dette er betinget af, at anlægget kan borttages uden væsentlig skade på bygningen, og at der tinglyses en deklaration om den særskilte ret med samtykke fra eksisterende pant- og udlægshavere omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed. Samtykke kan kun nægtes, hvis det medfører væsentlige kreditmæssige risici eller manglende overholdelse af finansiel lovgivning. Den særskilte ret vil bestå, selvom ejendommen sælges ved tvangsauktion. Formålet er at fremme leasing og andre finansieringsmodeller for solcelleanlæg på erhvervsbygninger.
Lovforslaget indfører hjemmel til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer for screening af projekter i fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Desuden etableres en ny gebyrordning for erstatningsnatur for projekter i fremskyndelsesområder for vedvarende energi og net- og lagringsinfrastruktur, hvis projektet med stor sandsynlighed vil påvirke beskyttede dyre- eller plantearter. Gebyret skal dække myndighedernes omkostninger forbundet med jordopkøb, etablering, vedligehold og administration af erstatningsnatur. Ordningen implementerer dele af EU's VEIII-direktiv og skal sikre kompensation for projektets mulige konsekvenser for beskyttede arter.
Lovforslaget præciserer VE-loven, så Energistyrelsen kan føre tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i alle nuværende og kommende tilladelser under VE-lovens kapitel 3 samt i udbudskontrakter om adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet. Der indføres også hjemmel til, at Energistyrelsen kan opkræve gebyr for sagsbehandling af alle ansøgninger om tilladelser og for tilsyn med vilkårene i tilladelser og udbudskontrakter for VE-projekter.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025, med undtagelse af bestemmelsen om gebyrordningen for erstatningsnatur (§ 3, stk. 11), som træder i kraft den 21. maj 2025 for at overholde implementeringsfristen for VEIII-direktivet. Lovforslaget finder ikke anvendelse på miljøkonsekvensvurderinger for projekter, der tillades ved anlægslov, hvor høring over miljøkonsekvensrapporten er påbegyndt inden lovens ikrafttrædelse. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag fra Ministeriet for Grøn Trepart introducerer en markant ændring i lov om fremme af vedvarende energi. ...
Læs mereDenne bekendtgørelse etablerer en ny tilskudsordning for installation af solcelleanlæg på etageboligbygninger. Ordningen...
Læs mereAfslag på forhøjet pristillæg til solcelleanlæg grundet ændret anlæg