Search for a command to run...
Myndighed
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Dato
2. maj 2025
Område
Uddannelse og undervisning
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
1. juli 2025
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om statslig elevstøtte til elever på efterskoler i høring. Bekendtgørelsen har til formål at modernisere og centralisere administrationen af elevstøtte, som Børne- og Undervisningsministeriet overtager ansvaret for.
Den mest markante ændring er indførelsen af en ny, central IT-løsning, "elevstøtteløsningen", som bliver den primære kanal for ansøgning om elevstøtte. Dette skal digitalisere og forenkle processen for både familier og skoler. Bekendtgørelsen medfører en række opdateringer af regelhenvisninger og præciserer eksisterende praksis.
Nøgleændringerne omfatter:
Den nye bekendtgørelse vil have en forskudt ikrafttrædelse for at sikre en smidig overgang.
| Regel | Gældende for kurser der starter... | Ikrafttrædelse | Bemærkning |
|---|
| Ny bekendtgørelse | 1. august 2026 og derefter | 1. juli 2025 | Erstatter den gamle bekendtgørelse. |
| Gammel bekendtgørelse (nr. 429 af 2011) | Før 1. august 2026 | Ophæves | Bestemmelserne finder fortsat anvendelse for disse kurser. |
I høringsperioden indkom der svar fra flere organisationer, herunder AFS Interkultur og YFU Danmark. Disse foreslog at udvide ordningen til også at dække tilskud til internationale udvekslingsophold som et alternativ til efterskole. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afviste disse forslag med den begrundelse, at der ikke er juridisk hjemmel i loven om efterskoler og frie fagskoler til at yde støtte til udvekslingsophold. Høringssvarene har derfor ikke ført til ændringer i bekendtgørelsesudkastet.

Fra den 3. februar 2026 har forældre kunne søge om elevstøtte til efterskoleophold via en ny selvbetjeningsløsning elevstøtte.stil.dk, som letter processen for både forældre og efterskolerne.


Dette lovforslag er en omfattende følgelov til det samtidigt fremsatte forslag til 'barnets lov'. Hovedformålet er at samle lovgivningen for børn og unge under 18 år i én ny lov. Dette indebærer, at en lang række bestemmelser, der vedrører børn og unge, flyttes fra lov om social service (serviceloven) og en række andre love over i 'barnets lov'. Lovforslaget udmønter desuden dele af den politiske aftale 'Børnene Først' ved at indføre nye initiativer på det familieretlige område og for plejefamilier.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti sikrer med ny aftale, at unge fra lavindkomstfamilier får mere støtte til et ophold på en efterskole eller fri fagskole fra 2030.
Udbetaling af statens uddannelsesstøtte (SU), befordringsrabat og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) overdrages til ATP.
Lovforslagets primære funktion er at rydde op i den eksisterende lovgivning som konsekvens af 'barnets lov'.
Lovforslaget introducerer flere markante ændringer i adoptionsloven for at styrke stabiliteten for udsatte børn:
For at styrke beskyttelsen af børn, der er vidner til eller ofre for vold, indføres en ny bestemmelse i forældreansvarsloven:
For at undgå unødige skift for børn i akutte anbringelser indføres en ny ordning i lov om socialtilsyn:
Udover de mange tekniske henvisningsændringer, medfører lovforslaget også strukturelle ændringer i andre centrale love:
Loven træder i kraft den 1. april 2023. En enkelt bestemmelse (§ 2, nr. 31) træder dog i kraft den 1. januar 2023. Sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Dette lovforslag udmønter en politisk aftale om at styrke ordblindeområdet og forbedre vilkårene for elever med funktion...
Læs mereDette lovforslag er et følgelovforslag til det samtidigt fremsatte forslag til 'barnets lov'. Formålet er at gennemføre ...
Læs mereHøring om bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger ved erhvervsuddannelser
Afgørelse om afslag på forhøjet pristillæg for solcelleanlæg stadfæstes