Høring over lovforslag om begrænsning af adgangen til oplysninger om reelle ejere

• Indfører begrænset adgang til registeret over reelle ejere som følge af en EU-dom og det 6. hvidvaskdirektiv.
• Adgang til oplysninger om reelle ejere gives fremover kun til tre specifikke grupper: kompetente myndigheder, forpligtede enheder (f.eks. banker og revisorer) og personer med en legitim interesse (f.eks. journalister).
• Den generelle offentlige adgang via CVR.dk fjernes og erstattes af en teknisk løsning, der kræver login med MitID/eIDAS og en tro-og-love-erklæring.
• Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler for, hvem der har adgang, og til at udføre kontrol med brugen af oplysningerne.
• Uberettiget videregivelse eller offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere gøres strafbart med bøde.
• Lovforslaget medfører konsekvensændringer i en række centrale erhvervslove, herunder CVR-loven, selskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.
• Reelle ejere får ret til at få en fortegnelse over, hvilke personer med legitim interesse der har tilgået deres oplysninger.

Straf og konsekvensændringer

Lovforslaget indfører en ny strafbestemmelse i CVR-lovens § 22. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt videregiver oplysninger om reelle ejere til uberettigede eller offentliggør dem, kan straffes med bøde.

For at sikre en ensartet retsstilling ændres en række love, så bestemmelser om offentliggørelse af ejeroplysninger undtager reelle ejere. Dette gælder bl.a. selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, SE-loven og SCE-loven.

Økonomiske konsekvenser og ikrafttrædelse

Lovforslaget medfører statsfinansielle konsekvenser til tilpasning af Erhvervsstyrelsens IT-systemer, anslået til 4,8-6,1 mio. kr. årligt i perioden 2028-2030 og 3,4 mio. kr. årligt varigt herefter. For erhvervslivet og borgere vurderes de administrative konsekvenser ikke at være væsentlige.

Loven forventes at træde i kraft, når Erhvervsstyrelsens IT-tilpasninger er klar, hvilket fastsættes af erhvervsministeren. Implementeringen skal ske senest den 10. juli 2025 for at overholde fristen i det 6. hvidvaskdirektiv.

Begrænsning af adgang til oplysninger om reelle ejere

Den mest centrale ændring er indførelsen af en ny bestemmelse, § 18 a i CVR-loven, som afskaffer den frie offentlige adgang til oplysninger om reelle ejere. Fremover vil adgang kun blive givet efter anmodning til følgende tre kategorier:

• Kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet: Myndigheder med en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, samt andre myndigheder med et sagligt behov i deres myndighedsudøvelse.
• Forpligtede enheder: Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven (f.eks. banker, revisorer, advokater, ejendomsmæglere), når de udfører kundekendskabsprocedurer.
• Fysiske eller juridiske personer med legitim interesse: Personer og organisationer, der kan godtgøre en legitim interesse i at forebygge og bekæmpe hvidvask, de bagvedliggende kriminelle handlinger og terrorfinansiering. Dette omfatter bl.a.:
  • Pressen: Journalister, researchers og andre medier, der arbejder med emner relateret til hvidvaskbekæmpelse.
  • Civilsamfundsorganisationer: Ikke-statslige organisationer og den akademiske verden (f.eks. forskere).
  • Andre parter: F.eks. tredjepartsdataleverandører, kuratorer, likvidatorer og virksomheder, der skal overholde EU-sanktioner.

Adgang vil typisk blive givet gennem en tillidsbaseret digital løsning hos Erhvervsstyrelsen, hvor man med MitID afgiver en tro- og loveerklæring om, at man tilhører en af de adgangsberettigede grupper.

Bemyndigelse til Erhvervsstyrelsen og kontrol

Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen en række nye beføjelser:

• Fastlæggelse af regler: Styrelsen bemyndiges til at udstede en bekendtgørelse, der i detaljer definerer, hvem der er omfattet af de adgangsberettigede kategorier, og hvilke betingelser der gælder for adgang.
• Kontrol: Styrelsen kan udføre både registreringskontrol (kontrol af anmodninger inden adgang gives) og efterfølgende risikobaseret kontrol for at sikre, at betingelserne for adgang overholdes. Styrelsen kan kræve nødvendige oplysninger for at vurdere en anmodning.
• Afslag og tilbagekaldelse: En anmodning om adgang kan afslås, eller en allerede givet adgang kan tilbagekaldes, hvis betingelserne ikke er opfyldt. Ved misbrug kan en brugers adgang til systemet lukkes.

Ny straffebestemmelse

For at håndhæve de nye begrænsninger indføres en ny straffebestemmelse i CVR-lovens § 22, stk. 3. Den gør det strafbart med bøde, hvis man forsætligt eller groft uagtsomt videregiver oplysninger om reelle ejere til uvedkommende eller offentliggør dem generelt. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at f.eks. pressen kan anvende oplysningerne i deres journalistiske arbejde, eller at myndigheder kan videregive dem som led i deres opgavevaretagelse.

Reelle ejeres rettigheder

Med den nye § 18 b i CVR-loven får reelle ejere ret til ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen at få en fortegnelse over, hvilke personer med legitim interesse der har fået adgang til oplysningerne om dem. For at beskytte kilder vil fortegnelsen for pressen og civilsamfundsorganisationer kun indeholde oplysninger om funktion og type af legitim interesse, ikke personnavne.

Følgeændringer i andre love

Lovforslaget medfører konsekvensændringer i en række andre love, herunder selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, SE-loven og SCE-loven. Disse ændringer fjerner bestemmelser om generel offentliggørelse af oplysninger om reelle ejere for at bringe lovene i overensstemmelse med den nye, begrænsede adgangsmodel i CVR-loven.

Ikrafttrædelse

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at implementeringen kræver udvikling og tilpasning af Erhvervsstyrelsens IT-systemer. Indtil da vil de nuværende regler om offentlig adgang fortsat være gældende.