Bekendtgørelse om tilslutning til det sammenkoblede brintsystem

• Bekendtgørelsen implementerer 1. delaftale om ejerskab og drift af dansk brintinfrastruktur
• Brintinfrastrukturselskaber skal anvise tilslutningspunkt ved anmodning fra systembrugere
• Systembrugere skal eje, drive og etablere tilslutningsanlæg, men kan bruge serviceudbydere
• Afgørelser om tilslutningspunkt kan påklages til Forsyningstilsynet
• Systembrugere afholder omkostninger til tilslutningsanlæg, mens øvrige omkostninger tariffinansieres
• Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2025, betinget af lovændringer
• Formålet er at sikre effektiv udrulning af rørbunden brintinfrastruktur i Danmark
• Bekendtgørelsen fastsætter regler for både det sammenkoblede brintsystem og brintklynger
• Tilslutning kræver opfyldelse af specifikke betingelser, herunder sikkerhed og kvalitetskrav
• Transmissions- og distributionsselskaber kan agere som serviceudbydere i lige konkurrence med private aktører

Høringsfrist og videre proces

Energistyrelsen har anmodet om at modtage eventuelle høringssvar senest den 18. oktober 2024. Efter høringsfasen vil bekendtgørelsen sandsynligvis blive justeret baseret på de modtagne input, før den endelige version træder i kraft.

Samlet set repræsenterer denne bekendtgørelse et vigtigt skridt i Danmarks grønne omstilling og etableringen af en robust brintinfrastruktur, der kan understøtte fremtidens energisystem og bidrage til reduktionen af CO2-udledninger.

Hovedpunkter i lovforslaget

• Udvidelse af gassikkerhedslovens anvendelsesområde: Reglerne for naturgas- og bionaturgasanlæg, som hidtil har været reguleret under arbejdsmiljøloven (Bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgas-anlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø), foreslås nu omfattet af gassikkerhedsloven. Dette skal skabe et mere sammenhængende og overskueligt regelsæt.
• Særskilt regulering af rørledninger: Rørledninger defineres særskilt i gassikkerhedsloven (§ 2, nr. 6) frem for at være omfattet af definitionen for gasanlæg. Dette muliggør fastsættelse af specifikke sikkerhedskrav til rørledninger, især for brint, og tydeliggør ejerens/brugerens ansvar (§ 10a).
• Anmeldelsesordning: Naturgas- og bionaturgasanlæg vil fremover være omfattet af en anmeldelsesordning til Sikkerhedsstyrelsen (§ 8), i stedet for den nuværende godkendelsesordning. Dette ensretter processen med andre gasanlæg og gasinstallationer og forventes at medføre en administrativ lettelse for erhvervslivet.
• Nye påbuds- og forbudsbestemmelser: Sikkerhedsstyrelsen får beføjelse til at påbyde tilbagekaldelse eller standsning af levering af gas, hvis gassen ikke lever op til lovens krav eller udgør en risiko (§ 18). Dette styrker styrelsens mulighed for at reagere på problemer med gaskvalitet.
• Godkendelse af tredjeparter på brintområdet: Sikkerhedsstyrelsen kan udpege private og offentlige virksomheder til at gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver relateret til brint (§ 25a). Dette er afgørende for at sikre et højt sikkerhedsniveau på et område med begrænset erfaring og høj risikoprofil.
• Finansiering af gasområdet: Den gældende gebyrmodel for gasområdet, som hidtil har været fastsat i finansloven, flyttes til gassikkerhedsloven (§ 29). Gebyret opkræves årligt hos gasaktører baseret på deres markedsandel af punktafgifter, hvilket sikrer en stabil finansiering af Sikkerhedsstyrelsens arbejde.
• Forlængelse af forældelsesfristen: Forældelsesfristen for strafansvar efter gassikkerhedsloven forlænges til 10 år (§ 31a). Dette skyldes, at overtrædelser ofte er skjulte fejl, der først opdages lang tid efter, de er begået.
• Meddelelse om skader: Der indføres en pligt for ejere og brugere til straks at meddele Sikkerhedsstyrelsen om skader på gasanlæg, gasinstallationer eller rørledninger i forbindelse med drift eller idriftsættelse (§ 10b). Dette skal bidrage til en mere effektiv risikobaseret kontrol.

Konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, men på sigt en samlet administrativ lettelse. Det skal bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau på gasområdet, understøtte den grønne omstilling og styrke Danmarks forsyningssikkerhed og eksportmuligheder inden for grøn energi.