Lovforslag om ændringer i udlændingeloven: Nye regler for udlandsdanskere, ægtefællesammenføring og danskprøver

• Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med særlige erhvervskvalifikationer
• Justering af sprogkrav i ægtefællesammenføringssager, så beskæftigelse kan sidestilles med danskprøve
• Halvering af økonomisk sikkerhedsstillelse fra 114.000 kr. til 57.000 kr.
• Etablering af lukket opgavebank for danskprøver for at sikre prøvesystemets stabilitet
• Skærpede vandelskrav ved ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse

• Forbedre kvaliteten og effektiviteten af grænsekontrollen.
• Identificere personer, der overskrider varigheden af deres tilladte ophold.
• Bekæmpe identitetssvig og misbrug af rejsedokumenter.
• Bidrage til forebyggelse og efterforskning af terror og anden alvorlig kriminalitet.

Da en fuld og øjeblikkelig implementering af EES i hele Schengen-området har vist sig at være teknisk og logistisk udfordrende, har EU vedtaget en forordning, der tillader en gradvis idriftsættelse. Dette lovforslag sikrer, at Danmark kan følge denne fleksible model.

Lovforslagets væsentligste ændringer

Lovforslaget foretager primært tekniske, men nødvendige, justeringer i udlændingelovens § 2 a:

1. Samling af EU-regler: Forslaget indsætter tre nye stykker, der samlet set gør følgende EU-forordninger gældende i Danmark:

   • Stk. 11: EES-forordningen samt den nye forordning om gradvis idriftsættelse.
   • Stk. 12: ETIAS-forordningen (Det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse).
   • Stk. 13: Interoperabilitetsforordningerne, der sikrer, at EU's forskellige informationssystemer kan kommunikere med hinanden.

2. Lovteknisk oprydning: Forslaget ophæver tidligere vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte, bestemmelser fra lovændringer i 2021 og 2023. Dette gøres for at skabe en klar og samlet retstilstand i udlændingeloven, inden de nye systemer aktiveres.

Ikrafttrædelse og Danmarks EU-forbehold

Udlændinge- og integrationsministeren får bemyndigelse til at fastsætte det præcise tidspunkt for lovens ikrafttrædelse. Dette sikrer, at den danske lovgivning kan træde i kraft synkront med den EU-dækkende tidsplan for EES, som forventes i efteråret 2025.

Selvom Danmark har et retsforbehold, er dette lovforslag omfattet af Danmarks tilvalgsordning under Schengen-samarbejdet. Ved at vedtage loven giver Folketinget sit samtykke i henhold til Grundlovens § 19, hvilket skaber en mellemstatslig forpligtelse for Danmark til at deltage i systemet.