Lovforslag om ændring af MitID og NemLog-in: Justering af juridiske enheder og digitale selvbetjeningsløsninger

• Fjernelse af generelt CVR-nummer krav for udenlandske virksomheder i MitID-løsningen
• Udvidelse af definition af digitale selvbetjeningsløsninger til at omfatte interne it-systemer
• Opretholdelse af CVR-nummer krav for juridiske enheder i NemLog-in
• Sikring af overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed
• Tydeliggørelse af autentifikationsmuligheder for offentlige myndigheder

Lovforslagets Hovedelementer

Den nationale digitale identitetstegnebog består af tre centrale tekniske komponenter, som Digitaliseringsstyrelsen får ansvaret for at udvikle, drive og vedligeholde:

Anvendelse og Retsvirkning

Anvendelsen af den digitale identitetstegnebog er frivillig for alle parter: borgere, myndigheder og virksomheder. Loven regulerer rettigheder og pligter for de aktører, der vælger at benytte systemet.

• For borgere: Giver mulighed for at have et digitalt legitimationsbevis med foto, der tjener samme formål som et fysisk legitimationskort. Borgere uden CPR-nummer kan få et bevis med navn og fødselsdato.
• For myndigheder: Giver mulighed for at digitalisere eksisterende beviser (f.eks. sundhedskort, kørekort) og udstede dem til tegnebogen. Den enkelte minister får bemyndigelse til at fastsætte regler for dette på sit eget område.
• For erhvervslivet (modtagerparter): Giver mulighed for at modtage og verificere digitale beviser, f.eks. til alderskontrol. Kravet om registrering afhænger af overførselsmetoden og typen af data, som illustreret nedenfor:

Databeskyttelse og Ansvar

Lovforslaget er bygget op omkring principperne om databeskyttelse gennem design og brugerkontrol. Brugeren bestemmer selv, hvilke beviser der skal udstedes og deles. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger under oprettelsen af brugeren og ved udstedelsen af beviser, men ansvaret overgår til brugeren, når beviset er leveret til appen. Modtagerparten er selvstændigt dataansvarlig for de beviser, de modtager.

Digitaliseringsstyrelsens erstatningsansvar er begrænset til fejl i selve bevisudstedelsen og identifikation af brugeren, men ikke for fejl i de data, der leveres fra de autentiske kilder (f.eks. CPR-registret).

Økonomiske Konsekvenser og Ikrafttrædelse

Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. For erhvervslivet vurderes de administrative omkostninger ved eventuel registrering at være markant under bagatelgrænsen. For borgerne er konsekvenserne positive, da det giver en ny, nem og sikker måde at legitimere sig digitalt.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.