Search for a command to run...
Myndighed
Digitaliseringsstyrelsen
Dato
16. september 2022
Område
Samfundsstruktur
Type
Lovforslag
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet et lovforslag, der sigter mod at opdatere og forbedre de fællesoffentlige it-systemer MitID og NemLog-in. Lovforslaget indeholder væsentlige ændringer, der har til formål at:
Lovforslaget medfører to primære ændringer:
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. februar 2023 og gælder ikke umiddelbart for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Digitaliseringsstyrelsen har sendt lovforslaget i høring med frist den 14. oktober 2022, hvor myndigheder og organisationer kan indsende bemærkninger.
Lovforslaget har til formål at sikre en mere fleksibel og EU-retligt korrekt digital infrastruktur, der understøtter både offentlige og private aktørers behov for sikker digital identifikation og selvbetjening.

Det er nu muligt at bruge NemID i en række europæiske lande, hvilket på sigt gør hverdagen lettere for borgere og myndigheder på tværs af EU.


Dette lovforslag introducerer en ny hovedlov, der skaber de juridiske rammer for en national digital identitetstegnebog i Danmark. Formålet er at give borgere en sikker og frivillig mulighed for at opbevare og fremvise digitale beviser fra offentlige myndigheder via en mobilapplikation.
Lovforslaget er det første skridt mod implementeringen af EU's reviderede forordning om elektronisk identifikation (eIDAS2), som forpligter alle medlemslande til at udbyde en europæisk digital identitetstegnebog. Den nationale løsning skal sikre en hurtigere idriftsættelse og indhøste erfaringer, før den mere komplekse EU-løsning bliver en realitet. Løsningen skal understøtte digitaliseringen af samfundet, herunder muligheden for sikker aldersverifikation ved køb af f.eks. alkohol og tobak.
En ny undersøgelse viser, at både borgere og virksomheder er meget tilfredse med de offentlige digitale løsninger, mens tilliden til sikkerheden er i top.
Udbudsmaterialet for drift af NemLog-in-løsningen er nu offentliggjort og omfatter både transition og infrastrukturdrift for den samfundskritiske løsning.
Den nationale digitale identitetstegnebog består af tre centrale tekniske komponenter, som Digitaliseringsstyrelsen får ansvaret for at udvikle, drive og vedligeholde:
| Komponent | Beskrivelse |
|---|---|
| Tegnebogsapplikation | En mobilapp, som borgeren kan downloade for at anmode om, modtage, opbevare og fremvise digitale beviser. Brugeren har fuld kontrol (enekontrol) over appen og dens indhold. |
| Bevisudstedelsesservice | En central teknisk service, som offentlige myndigheder skal bruge til at udstede digitale beviser til borgernes tegnebogsapplikation. Dette sikrer en standardiseret og sikker proces. |
| Modtagerpartregister | Et register, hvor virksomheder og myndigheder, der ønsker at modtage beviser via internettet, skal registrere sig. Dette skaber gennemsigtighed og sikkerhed for borgeren. |
Anvendelsen af den digitale identitetstegnebog er frivillig for alle parter: borgere, myndigheder og virksomheder. Loven regulerer rettigheder og pligter for de aktører, der vælger at benytte systemet.
| Overførselsmetode | Scenarie | Bevis | Registrering påkrævet? |
|---|---|---|---|
| Link/QR-kode (via internet) | Online/Fysisk | Personoplysninger (ud over alder) | Ja |
| Link/QR-kode (via internet) | Online/Fysisk | Kun bevis for alder (over/under) | Nej |
| Aflæsning af QR-kode fra mobil | Fysisk | Alle beviser | Nej |
| Visuel inspektion | Fysisk | Alle beviser | Nej |
Lovforslaget er bygget op omkring principperne om databeskyttelse gennem design og brugerkontrol. Brugeren bestemmer selv, hvilke beviser der skal udstedes og deles. Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger under oprettelsen af brugeren og ved udstedelsen af beviser, men ansvaret overgår til brugeren, når beviset er leveret til appen. Modtagerparten er selvstændigt dataansvarlig for de beviser, de modtager.
Digitaliseringsstyrelsens erstatningsansvar er begrænset til fejl i selve bevisudstedelsen og identifikation af brugeren, men ikke for fejl i de data, der leveres fra de autentiske kilder (f.eks. CPR-registret).
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. For erhvervslivet vurderes de administrative omkostninger ved eventuel registrering at være markant under bagatelgrænsen. For borgerne er konsekvenserne positive, da det giver en ny, nem og sikker måde at legitimere sig digitalt.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Dette lovforslag har til formål at implementere EU's 6. hvidvaskdirektiv i dansk lovgivning. Baggrunden er en dom fra EU...
Læs mereDette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 202...
Læs mereKlage over bortfald af afgiftsfritagelse for elforbrug over 100 GWh for Novozymes A/S