Højesterets dom om retshjælp og fortolkning af retshjælpsbekendtgørelsen

Sagen omhandlede en tvist mellem en advokat, der tidligere var sagsøger (herefter benævnt Appellant), og Retten i Sønderborg. Appellant havde nedlagt påstand om betaling af et beløb på 31.815 kr. med procesrente, subsidiært et mindre beløb, og mere subsidiært hjemvisning af sagen til Retten i Sønderborg.

Baggrund for Sagen

Appellant havde oprindeligt anlagt sag mod Retten i Sønderborg med krav om betaling. Sagen var tidligere behandlet af Vestre Landsret, som afsagde dom den 15. marts 2007. Sagen blev behandlet skriftligt i Højesteret i henhold til Retsplejeloven § 387.

Appellants Påstande og Anbringender

Appellant nedlagde flere påstande:

• Hovedpåstand: Retten i Sønderborg skulle betale 31.815 kr. med procesrente fra den 15. januar 2007, subsidiært et mindre beløb.
• Mere subsidiær påstand: Sagen skulle hjemvises til fortsat behandling ved Retten i Sønderborg.
• Anerkendelsespåstand: Retten i Sønderborg skulle anerkende, at tvister med Dansk Røde Kors ikke var omfattet af forbeholdet i den dagældende rets-hjælpsbekendtgørelses § 6 om sager, der angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed. Subsidiært skulle det anerkendes, at Dansk Røde Kors ikke var en forvaltningsmyndighed omfattet af bekendtgørelsens § 6.
• Sagsomkostninger: I tilfælde af stadfæstelse af landsrettens dom, nedlagde Appellant påstand om nedsættelse af sagsomkostningsbeløbet for landsretten.

Retten i Sønderborg påstod stadfæstelse af landsrettens dom.

Appellant anførte, at den subsidiære betalingspåstand var rettet mod den situation, hvor Højesteret måtte anse retshjælpen som retshjælp til de klager, der var indgivet i alle sagerne, og at der derfor i hvert fald var krav på retshjælp efter Rets-hjælpsbekendtgørelsen § 6, stk. 4.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom, herunder afgørelsen om sagsomkostninger.

Begrundelse

Højesteret fandt, at de afgørelser fra Retten i Sønderborg, som sagen angik, ikke vedrørte retshjælp til klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse. Dette var i overensstemmelse med den dagældende Rets-hjælpsbekendtgørelsen § 6, stk. 4.

Advokat Appellants subsidiære betalingspåstand kunne derfor ikke tages til følge i medfør af denne bestemmelse.