Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Hovedstadens Letbane I/S
Forsvarer: Jacob Schall Holberg
Metroselskabet I/S
Forsvarer: Jacob Schall Holberg
Sagsøgere
Hovedstadens Letbane I/S
Advokat: Jacob Schall Holberg
Metroselskabet I/S
Advokat: Jacob Schall Holberg
Sagsøgte
PFA DK Ejendomme Lav A/S
Advokat: Patrick Viggo Møller og Poul Jagd Mogensen
Danica Ejendomsselskab ApS
Advokat: Christian Schow Madsen
Sino Ejendomsselskab A/S
Advokat: Henrik Puggaard
Relaterede love
Sagerne udspringer af anlæggelsen af Hovedstadens Letbane på Ring 3 og udvidelsen af metroen til Sydhavnen i København. Kernen i de bagvedliggende tvister er en prøvelse af fire afgørelser fra Taksationskommissionen for Sjælland mv. vedrørende ekspropriationserstatning.
Det centrale juridiske stridspunkt i erstatningssagerne er, at Taksationskommissionen har nægtet at foretage fradrag for værdien af de fordele, som de tilbageværende ejendomme (restejendommene) angiveligt er blevet tilført som følge af de nye transportanlæg. Hovedstadens Letbane I/S og Metroselskabet I/S ønskede at få disse sager henvist direkte til landsretten som 1. instans.
Anmodningen om henvisning blev støttet på Retsplejeloven § 226, stk. 1, hvorefter en sag kan henvises fra byretten til landsretten, hvis den er af principiel karakter og har:
De kærende parter argumenterede for, at spørgsmålet om fradrag for fordele ved ekspropriation i forbindelse med store infrastrukturprojekter er af en sådan principiel karakter. De indkærede ejendomsselskaber tilsluttede sig eller udtalte sig ikke imod denne henvisning.
Under behandlingen blev det oplyst, at der i øjeblikket verserer fire andre sager ved Østre Landsret som 1. instans, der omhandler præcis den samme principielle problemstilling om fradrag for værdifordele.
Højesteret tog i sin vurdering udgangspunkt i tidligere retspraksis, herunder en kendelse fra 2021, hvor det er fastslået, at hvis en sag er en del af et større sagskompleks med samme principielle spørgsmål, er det normalt kun den første sag i komplekset (prøvesagen), der kan begrunde henvisning. Dette skyldes et ønske om at spare på domstolenes ressourcer, når de principielle spørgsmål forventes afklaret i en anden verserende sag.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets beslutning om at afvise henvisningen af sagerne.
Rettens begrundelse var baseret på følgende:
Sagerne skal derfor fortsætte deres behandling ved byretten som 1. instans. Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger for Højesteret til modparten.

Justitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.


Dette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet motorvej mellem Give og Billund Vest. Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035 og skal forbedre fremkommeligheden og den regionale mobilitet, især i forhold til Billund Lufthavn og de store virksomheder i området.
Udover selve motorvejen omfatter projektet en række betydelige anlægsarbejder:
To servitutter med fravigelse af det såkaldte gæsteprincip var ugyldige som følge af usaglig forvaltning.
Højesteret fastslår, at tiltalte kan kære afgørelsen om sagsomkostninger, selvom selve dommen ikke ankes.
Der er gennemført en omfattende miljøkonsekvensvurdering (VVM), som danner grundlag for lovforslaget. Et centralt punkt er påvirkningen af den strengt beskyttede bilag IV-art, birkemusen. Da projektet vil ødelægge yngle- og rasteområder for arten, fraviges habitatdirektivets beskyttelsesregler under henvisning til væsentlige samfundsinteresser. Dette kræver omfattende afværge- og kompensationsforanstaltninger, herunder etablering af ca. 35 hektar nye levesteder for birkemusen, som skal være etableret to år før anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover iværksættes tiltag for at beskytte andre arter som flagermus og padder, samt for at minimere støjgener, bl.a. via en støjisoleringsordning for berørte boliger.
For at sikre en smidig gennemførelse af projektet fraviger anlægsloven en række bestemmelser i anden lovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og råstofloven. Dette betyder, at projektet kan gennemføres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer fra f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer. Loven giver hjemmel til at ekspropriere de nødvendige arealer, hvilket forventes at berøre ca. 110 ejendomme, hvoraf 20-25 kan blive totaleksproprieret.
Lovforslaget ændrer markant på klagestrukturen. Kommunale afgørelser vedrørende projektet, som normalt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal i stedet påklages til transportministeren. Ministeren får desuden mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i konkrete sager (call-in) for at sikre projektets fremdrift. Søgsmål til domstolene skal anlægges inden for 6 måneder.
Det samlede anlægsbudget er på 2.577 mio. kr. (2025-priser). Projektet forventes igangsat i 2026 med detailprojektering og forberedende arbejder, mens selve anlægsarbejdet løber fra 2029 til 2034. Hele projektet forventes afsluttet i 2035.

Sagen omhandler en prøvelse af Landsskatterettens kendelse. Der er tale om en sag, hvor værdien overstiger 1 mio. kr. og...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem Rødekro Andelsboligforening og Skatteministeriet vedrørende fradrag for grundforbedr...
Læs mereLov om fremskyndelse af bygge- og anlægsprojekter med nationale forsvars- eller beredskabsformål
Forsikringsselskabs erstatningsansvar ved ejendomshandel