Højesteretsdom om ændring af foranstaltning til anbringelse i psykiatrisk afdeling og stadfæstelse af udvisning

Denne sag omhandler en anke fra en dom afsagt af Østre Landsret, hvor Tiltalte appellerede afgørelsen om udvisning. Anklagemyndigheden søgte at ændre straffen til anbringelse i psykiatrisk afdeling, mens Tiltalte ønskede at fastholde den oprindelige dom.

Medicinske vurderinger af Tiltalte

Sagen bygger på omfattende medicinske vurderinger, herunder erklæringer fra speciallæge i psykiatri Læge 1 (18. juni 2009) og Retslægerådet (14. juli 2009).

• Speciallægeerklæring: Konkluderede, at Tiltalte befinder sig i en sindssygelig tilstand, der har været åbenlyst til stede i over fire uger. Symptomerne er stabile og synes ikke at være udløst af traume eller misbrug. Det blev vurderet, at Tiltalte sandsynligvis lider af en vedvarende sindssygdom eller mental retardering, der kan sidestilles med mental retardering.
• Retslægerådets udtalelse: Bekræftede, at Tiltalte aktuelt er mere vedvarende sindssyg og sandsynligvis var det på tidspunktet for den påsigtede handling. Han er formentlig mentalt retarderet, men uden tegn på organisk hjernelidelse. Observationer på Kofoedsminde har vist vedvarende truende og korporlig aggressiv adfærd.

Juridisk vurdering af mental tilstand

På baggrund af de medicinske vurderinger fandt Retslægerådet, at Tiltalte med altovervejende sandsynlighed er omfattet af Straffeloven § 16, stk. 1 og Straffeloven § 16, stk. 2. Retslægerådet anbefalede, at den mest formålstjenlige foranstaltning ville være anbringelse i psykiatrisk afdeling i medfør af Straffeloven § 68.

Baggrund for udvisningsspørgsmålet

Tiltalte kom til Danmark som 6-årig fra Tyrkiet og har haft størstedelen af sin opvækst og skolegang i Danmark. Hans nærmeste familie (mor og fire søskende) bor i Danmark. Han modtager førtidspension og er ikke fuldt integreret i det danske samfund. Han taler kurdisk og har besøgt Tyrkiet flere gange, senest i 2001.

Anbringender vedrørende udvisning

• Anklagemyndighedens påstand: Stadfæstelse af Landsrettens dom med ændring til psykiatrisk anbringelse.
• Tiltaltes påstand: Frifindelse for udvisning og stadfæstelse af Landsrettens dom i øvrigt.
• Flertallets vurdering (fire dommere): Fandt, at forbrydelsens karakter og grovhed ikke gav anledning til at fravige udvisning, og at udvisning ikke ville være i strid med eller .