Højesterets dom om fastholdelsesbonus og konkursboets indtræden i ansættelsesaftaler

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sagen.

Retten fandt, at konkursboets indtræden i ansættelsesforholdene for Appellant 1, 2 og 3 også omfattede deres aftaler om fastholdelsesbonus.

Det blev fastslået, at et konkursbo, der indtræder i en gensidigt bebyrdende aftale, bliver berettiget og forpligtet på aftalens vilkår, jf. Konkursloven § 56, stk. 1. For løbende ydelser, som ansættelsesforhold, er boet forpligtet til at udrede vederlag for tiden efter konkursdekretets afsigelse som massekrav, jf. Konkursloven § 56, stk. 2.

Højesteret lagde til grund, at udbetalingen af fastholdelsesbonussen alene var betinget af, at de ansatte forblev i deres stilling og udførte deres arbejdsopgaver som hidtil indtil udgangen af januar 2019. Bonussen blev ikke tillagt feriepenge, pension eller andre lønrelaterede betalinger, og den var ikke et honorar for en særlig arbejdsindsats.

Retten konkluderede, at fastholdelsesbonussen ikke havde karakter af et løntillæg med udskudt betaling, men udgjorde en præmiering ("award") for at forblive i stillingen i en kritisk periode for virksomheden. Derfor kunne kravene på fastholdelsesbonus hverken helt eller delvist anses som vederlag for arbejde udført for boet efter konkursdekretets afsigelse.

Som følge heraf havde kravene på fastholdelsesbonus ikke status som massekrav i henhold til Konkursloven § 56, stk. 2.

Sagsomkostninger

Landsrettens dom blev stadfæstet.

Top-Toy A/S under konkurs blev tilkendt sagsomkostninger på 100.000 kr. fra statskassen. Beløbet skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.

Sagsøgernes Hovedargumenter

• Sagsøgerne, som handlede som mandatarer for de afskedigede funktionærer, gjorde gældende, at deres medlemmer havde krav på løn i henhold til de lovpligtige opsigelsesvarsler i Funktionærloven § 2, uanset konkursens indtræden.
• Der blev også rejst krav om godtgørelse i henhold til Funktionærloven § 3 for de funktionærer, der havde været ansat i længere tid, og hvor opsigelsen potentielt blev anset som urimelig i situationen.
• Sagsøgerne argumenterede for, at de skyldige beløb udgjorde massekrav, som skulle dækkes af konkursboet før ufornødne dividender.

Sagsøgtes Forsvar

Sagsøgte (kurator for Top-Toy A/S under konkurs) påstod primært frifindelse og subsidiært anerkendelse af et væsentligt mindre beløb.

Kurator argumenterede for, at funktionærernes krav i overvejende grad måtte rettes mod Lønmodtagernes Garantifond (LG) og ikke direkte mod boet, især efter afsigelsen af konkursdekretet. Konkursens indtræden udgjorde ifølge sagsøgte en legitim grund til de omfattende afskedigelser, hvilket begrænsede retten til godtgørelse efter § 3.

Retten måtte afgøre, i hvilket omfang de ansættelsesretlige forpligtelser i Funktionærloven § 2 forblev gældende ved konkurs, og om de mange afskedigelser som følge af insolvens berettigede til godtgørelse for usaglig opsigelse.