Dom om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse og overholdelse af varslingsfrist

Højesterets Begrundelse og Resultat

Betingelser for Ekstraordinær Ansættelse

Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af, at Afdøde eller nogen på hendes vegne groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne foretog en ansættelse på et urigtigt grundlag. Dette opfyldte betingelserne for en ekstraordinær ansættelse af indkomstskatten for årene 2011-2015 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Overholdelse af Varslingsfristen

Sagens kerne drejede sig om overholdelse af varslingsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., som kræver, at en ekstraordinær ansættelse varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det urigtige eller ufuldstændige grundlag.

• Kundskabstids-punktet: Højesteret fastslog, i overensstemmelse med tidligere domme (UfR 2018.3603H og UfR 2018.3845H), at kundskabstids-punktet er det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
• SKATs besiddelse af oplysninger: Det var ubestridt, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen den 7. november 2017 var i besiddelse af de nødvendige oplysninger. Højesteret lagde til grund, at SKAT alene ved at sammenholde årsopgørelser, registreringer i værdipapirsystemet og indberetninger fra Danske Bank kunne konstatere, at Afdødes skatteansættelser var urigtige på grund af grov uagtsomhed.
• Vurdering af kundskab: Det forhold, at SKAT først manuelt behandlede boets åbningsstatus og derved konstaterede fejlen, ændrer ikke ved, at de allerede tidligere var i besiddelse af de tilstrækkelige oplysninger. Højesteret afviste Skatteministeriets argumenter om ligningspligt og prioritering af skattekontrollen som irrelevant for vurderingen af kundskabstids-punktet.

Konklusion

Højesteret tiltrådte herefter, at varslingsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke var overholdt. Landsrettens dom blev derfor stadfæstet.

Sagsomkostninger

Under hensyn til sagens videre betydning for Skatteministeriet og arbejdets omfang, blev Skatteministeriet pålagt at betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret til Boet efter Afdøde med i alt 150.000 kr. Heraf var 55.000 kr. allerede betalt, og yderligere 95.000 kr. skulle betales. Beløbet skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.

Højesteret fastslår, at SKAT rettidigt kunne ændre en virksomhedsomdannelse fra skattefri til skattepligtig under den forlængede 6-årsfrist for kontrollerede transaktioner.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 415.913 kr. for 2017 og 143.810 kr. for 2018. Begrundelsen var, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse den samlede gevinst ved salg af aktier. Skattestyrelsen henviste til, at klageren var bekendt med aktiebeskatning fra tidligere sager og var blevet advaret i servicebreve for 2017 og 2018 om, at systemet manglede oplysninger, og at klageren havde pligt til at rette beløbene. Skattestyrelsen mente, at beløbenes størrelse burde have fået klageren til at opdage fejlen. Skattestyrelsen henviste til praksis, herunder SKM2018.448.LSR og SKM2022.491.BR, der understøtter, at manglende oplysning om aktiegevinster kan anses for groft uagtsomt og dermed berettige ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsens forhøjelser var som følger:

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, da klageren hverken forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Repræsentanten argumenterede for, at Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 skal fortolkes indskrænkende og forudsætter et realiseret strafbart forhold efter Skattekontrollovens § 13 eller Skattekontrollovens § 16. Det blev fremhævet, at klageren havde samarbejdet med Skattestyrelsen i tidligere kontroller og havde en begrundet forventning om, at oplysningerne var korrekte. Fejlen blev beskrevet som en ren teknisk aktiehændelse, som klageren ikke kunne forventes at kende til. Repræsentanten henviste til praksis, der lægger vægt på skatteyderens egne forudsætninger og tilbageholdenhed med at statuere grov uagtsomhed ved aktiebeholdninger, hvor der er forsøgt selvangivet efter bedste evne.