Højesterets dom om indtrædelsesret i erhvervsevnetabserstatning ved udbetaling af POEA-kompensation

Højesterets Afgørelse og Begrundelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvilket indebar, at Ankestyrelsens afgørelse af 28. juli 2016 blev ophævet, og at Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart (UFDS) tilpligtedes at anerkende, at Assuranceforeningen SKULD (Gjensidig) Filial København havde krav på at få godtgjort et beløb svarende til den udbetalte POEA-kompensation.

Flertallets Begrundelse (5 dommere)

Flertallet fandt, at betingelserne for indtræden efter Arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 2 var opfyldt. Deres begrundelse var som følger:

• Formål med bestemmelsen: Formålet med Arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 2 er at undgå dobbelterstatning. Udtrykket "af samme art" i bestemmelsen er rummeligt og kræver ikke, at en udenlandsk erstatning er fuldstændig identisk med en dansk erstatning eller godtgørelse.
• POEA-kompensationens art: Med henvisning til filippinsk retspraksis blev det fastslået, at POEA-kompensationen har til formål at dække arbejdstagerens tab af evne til at erhverve indkomst. Dette formål gør, at POEA-kompensationen må sidestilles med erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven, og dermed er de "af samme art". Det er uden betydning, at POEA-kompensationen opgøres tabelmæssigt uden en konkret vurdering af fremtidig indtjeningsevne.
• SKULD som ansvarsforsikringsselskab: Rederiet Torm A/S havde et objektivt ansvar for arbejdsrelaterede skader under POEA-reglerne, og dette ansvar var dækket af P&I-forsikringen tegnet hos SKULD. SKULDs betaling af POEA-kompensationen blev derfor anset for at være sket i SKULDs egenskab af ansvarsforsikringsselskab for rederiet, som nævnt i Arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 2.

Mindretallets Begrundelse (2 dommere)

Mindretallet stemte for at stadfæste byrettens dom, hvilket ville have betydet, at Ankestyrelsen blev frifundet. Deres begrundelse var som følger:

• Forskellig art af erstatning: Mindretallet fandt, at POEA-kompensationen adskiller sig så afgørende fra erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven, at der ikke er tale om erstatningsbeløb "af samme art".
• Beregning af erhvervsevnetabserstatning: Erhvervsevnetabserstatning efter Arbejdsskadesikringsloven § 17, stk. 1 kompenserer den skadelidtes økonomiske tab ud fra et individuelt skøn over skadens betydning, herunder evner, uddannelse, alder og muligheder for omskoling.
• Beregning af POEA-kompensation: POEA-kompensationen fastsættes derimod på grundlag af en "disability grade" fra en tabel, baseret på skadens art og den ramte legemsdel, uden en konkret vurdering af skadelidtes erhvervsevne eller økonomiske tab. Dette medfører en fundamental forskel i kompensationens art.

Sagsomkostninger

Højesteret fandt, at hver part skulle bære egne omkostninger for Højesteret, og ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til nogen anden part.

Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klagerens advokat anførte, at tilbagebetalingskravet var uberettiget. Hovedargumenterne var:

• Erstatning tilkendt af AES er ikke en indtægtskompensation, tabt arbejdsfortjeneste eller anden forsikringsydelse tegnet med henblik på indtægtstab, og skal derfor ikke modregnes i Vellivs ydelser.
• Forsikringsbetingelserne nævner ikke udbetaling af erstatning som en ydelse, selskabet har taget forbehold for at modregne. Der er alene taget forbehold for andre forsikringer.
• Omberegningen er uforenelig med forsikringens formål, som er at sikre forsikringstagerens økonomi ved tab af erhvervsevne.
• Et krav om tilbagebetaling af ydelser, der er betalt flere år tilbage, er umuligt at imødekomme, og klageren modtog udbetalingerne i god tro.

Selskabets påstande: Selskabet fastholdt, at formålet med forsikringen ved nedsat erhvervsevne er at kompensere et indtægtstab, ikke at forbedre forsikredes økonomiske fundament. Selskabet argumenterede:

• Løbende udbetalinger fra andre forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer, medregnes i forsikringstagerens indtægtsgrundlag ved fastsættelse af udbetaling ved nedsat erhvervsevne, jf. forsikringsbetingelsernes § 4.
• En arbejdsskadeforsikring er lovpligtig for arbejdsgivere, jf. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring, og udbetaler løbende erstatning ved tilstrækkeligt tab af erhvervsevne.
• Selskabet genberegner indtægtstab for at sikre, at udbetalingen er i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.
• Efter en fornyet vurdering har selskabet per kulance besluttet ikke at medregne løbende udbetalinger fra AES i beregningsgrundlaget for perioden 1. december 2020 til 1. august 2022. Selskabet fastholder dog retten til at modregne fremadrettet.
• Selskabet opdagede en fejl i deres oprindelige opgørelse af 23. september 2022, hvor AES-udbetalingen ikke var medregnet for perioden 1. februar 2022 og frem. En ny beregning viser, at klageren ikke har et dækningsberettiget indtægtstab efter 1. august 2022, og derfor ikke er berettiget til yderligere udbetalinger efter denne dato.