Højesteret pålægger PET og FE at anerkende samarbejde med terrordømt mand

Under de nævnte omstændigheder – herunder navnlig, at den spanske højeste-ret som følge af de danske myndigheders registrering af Appellant, tidligere Sagsøger i SIS og oplysningen om dansk politis nægtelse af at have samarbejdet med ham lagde til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke var en af de personer, som rent faktisk samarbejdede med de danske myndigheder i bekæmpelsen af terror – finder Højesteret, at Appellant, tidligere Sagsøger har en retlig interesse i at få fastslået, om der har foreligget et samarbejde mellem ham og efterretningstjenesterne som hævdet af ham.

Højesteret konkluderede, at det ikke kunne udelukkes, at en fastslåelse af samarbejdet kunne have betydning for en genoptagelse af den spanske straffesag. Derfor havde appellanten undtagelsesvist den fornødne retlige interesse.

Bevisvurdering og konklusion

Efter en samlet vurdering af de fremlagte forklaringer og det øvrige materiale, herunder appellantens og hans advokats forklaringer samt den fremlagte lydfil, fandt Højesteret det bevist, at appellanten havde samarbejdet med efterretningstjenesterne.

Højesteret finder efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og det materiale, der er fremlagt i sagen, at Appellant, tidligere Sagsøger har bevist, at han i forbin-delse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretnings-tjenesterne, og at han modtog honorar og andre ydelser til gengæld for at levere oplysninger om danske syrienskrigere til efterretningstjenesterne.

PET og FE blev derfor dømt til at anerkende dette forhold. Tjenesterne blev desuden dømt til solidarisk at betale sagsomkostninger på 500.000 kr. til statskassen.

Lovforslaget indfører et nyt kapitel 6 a i PET-loven, som giver PET hjemmel til at indsamle, opbevare og behandle større sammenhængende datasæt. Dette skal ske i et særskilt IT-miljø, adskilt fra PET's øvrige sagsbehandling. Formålet er at give PET mulighed for at foretage generelle, ikke-personrettede analyser, f.eks. af trusselsmønstre og tendenser, uden at hver enkelt oplysning på forhånd skal relevansvurderes.

• Typer af datasæt: Adgangen omfatter tre typer datasæt: 1) fra offentligt tilgængelige kilder, 2) fra andre danske forvaltningsmyndigheder, og 3) datasæt, der overvejende vedrører personer uden for Danmark.
• Sletning: Der indføres en slettefrist på 5 år, som kan forlænges i perioder på op til 5 år ad gangen, dog maksimalt til 20 år i alt.
• Kontrol: Behandlingen i det nye miljø vil være underlagt kontrol af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Krav om retskendelse ved anmodninger til FE

Der indføres en ny § 4 a, som lovfæster, at PET skal indhente en retskendelse, før tjenesten anmoder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at foretage søgninger i rådata, der vedrører personer, som er hjemmehørende eller opholder sig i Danmark. Dette formaliserer en praksis, der har eksisteret siden 2018, og styrker retssikkerheden for borgerne.

Direkte elektronisk adgang til andre myndigheders systemer

Forslaget giver PET mulighed for, efter anmodning, at få direkte elektronisk adgang til andre forvaltningsmyndigheders registre og systemer. Adgangen kan etableres, hvis PET vurderer, det er nødvendigt for at efterforske og forebygge overtrædelser af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed) og 13 (terrorisme).

Udvikling af IT-systemer

Med en ny § 10 h får PET en klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger med det specifikke formål at udvikle og vedligeholde IT-systemer, der er nødvendige for tjenestens opgaver. Disse oplysninger skal holdes adskilt fra PET's operative data.

Forlængelse af slettefrist i spionagesager

Slettefristen for oplysninger i sager om spionage (jf. straffelovens §§ 107 og 108) forlænges fra 15 til 25 år. Ændringen er begrundet i, at spionagesager ofte er langvarige, og at efterretningsofficerer kan være aktive i mange år, hvilket gør ældre oplysninger relevante i nye sager.

Præcisering af PET's opgaver og brug af kilder

• PET's rolle: Det præciseres i lovens § 1, at PET er Danmarks indenrigsefterretningstjeneste og sikkerhedstjeneste.
• Menneskelige kilder: Der indføres en ny bestemmelse (§ 3, stk. 2), der eksplicit regulerer PET's brug af menneskelige kilder til at indsamle oplysninger i sager om terror og spionage.

Øvrige ændringer

• Arkivering: Det tydeliggøres, at PET ikke må slette oplysninger, som ifølge arkivloven skal bevares for eftertiden, før de er afleveret til Rigsarkivet.
• Indirekte indsigt: Reglerne i § 13 om borgeres ret til indirekte indsigt præciseres for at forbedre Tilsynets kontrolmuligheder og for at undgå, at PET unødigt skal behandle flere oplysninger for at fastslå en persons identitet.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. En enkelt bestemmelse (§ 10 f, stk. 5) vedrørende PET's håndtering af kildebeskyttet materiale modtaget fra FE foreslås dog først at træde i kraft den 1. januar 2026.