Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Denne sag vedrører en tvist om pensionsmæglerrådgivning ydet til en direktør i en privat virksomhed, samt spørgsmålet om, hvorvidt en sådan klage hører under Forbrugerklagenævnets kompetence. Forbrugeren, der var administrerende direktør for selskabet Y ApS, indgik på vegne af selskabet en samarbejdsaftale med en pensionsmæglervirksomhed den 22. november 2017. Aftalen indebar, at mæglervirksomheden skulle bistå med etablering og løbende rådgivning af medarbejdernes pensionsforhold.
Samarbejdsaftalen fastlagde, at pensionsmægleren skulle varetage opgaver som gennemgang af pensionsforhold, indhentning af tilbud og individuel rådgivning af medarbejdere. Det fremgik specifikt af aftalen, at mægleren var ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om professionelt rådgiveransvar.
Den 22. februar 2018 blev der afholdt et rådgivningsmøde mellem forbrugeren og en mægler fra den erhvervsdrivende. Kernen i konflikten er uenighed om, hvad der blev aftalt under dette møde. Forbrugeren hævder, at han udtrykte ønske om en pensionsordning med en aktieandel på 75 % og markedsrente. Efterfølgende viste det sig dog, at hans midler var placeret i en ordning med en væsentlig lavere aktieandel på 20-30 % og en fast gennemsnitsrente. Som følge heraf rejste forbrugeren et erstatningskrav på 415.402 kr., svarende til det estimerede tabte merafkast.
Den erhvervsdrivende afviste kravet og gjorde principalt gældende, at der var tale om en erhvervsmæssig aftale indgået mellem to virksomheder (Y ApS og mæglervirksomheden), hvorfor Forbrugerklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen jf. Lov om forbrugerklager § 19. De anførte desuden, at de ikke havde handlet ansvarspådragende i deres rådgivning.
Forbrugeren argumenterede derimod for, at han i relation til den konkrete rådgivning handlede som forbruger. Han lagde vægt på, at rådgivningen vedrørte hans personlige pensionsmidler, private risikovillighed og tidshorisont, og at han reelt betalte for ydelsen via sine egne pensionsindbetalinger.
Forbrugerklagenævnet tog først stilling til kompetencespørgsmålet. Nævnet vurderede, at det som udgangspunkt havde kompetence til at behandle sagen, selvom rammeaftalen var indgået af en erhvervsvirksomhed. Dette skyldtes, at rådgivningen blev ydet individuelt til hver enkelt medarbejder baseret på deres personlige behov, og at betalingen for rådgivningen skete gennem medarbejdernes egne midler. Nævnet vurderede dog efterfølgende, at sagen ikke var egnet til administrativ behandling:
"Nævnet finder imidlertid, at den leverede ydelse i form af pensionsrådgivning samt det eventuelle økonomiske opgør som følge af fejlagtig pensionsrådgivning er af en sådan kompleks karakter, at nævnets behandling af klagen i alvorlig grad vil hindre det i at fungere effektivt."
Som følge heraf valgte nævnet at afvise klagen med henvisning til de processuelle regler om effektivitet i klagesagsbehandlingen jf. Lov om forbrugerklager § 16, stk. 2, nr. 5.
Forbrugerklagenævnet afviste at behandle klagen, da sagen blev vurderet som uegnet til nævnsbehandling. Selvom nævnet anerkendte sin kompetence til at behandle tvisten (da rådgivningen reelt rettede sig mod forbrugerens private midler), fandt nævnet, at sagens kompleksitet – herunder bevisførelsen vedrørende rådgivningsforløbet og opgørelsen af det økonomiske krav – var for omfattende til en effektiv behandling i nævnet. Klagegebyret på 400 kr. blev tilbagebetalt til forbrugeren i overensstemmelse med Lov om forbrugerklager § 27, stk. 2.
Ankenævnet på EnergiområdetNævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet
En forsikringstager, der repræsenterer en forening, har klaget til Ankenævnet for Forsikring over If Skadeforsikrings afvisning af at dække tyveri af en container med indhold. Selskabet har afvist dækning med henvisning til forsikringsvilkårene og har desuden anført, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, da der er tale om et erhvervsforhold.
Over halvdelen af de klagesager, der indsendes til sekretariatet, afsluttes uden en afgørelse på et nævnsmøde. Dette skyldes ofte forlig, manglende kompetence eller manglende bidrag fra forbrugeren.
Nævnet har på et møde i februar 2022 behandlet en række sager, og nævnet har i den forbindelse besluttet at publicere to af sagerne fra mødet på nævnets hjemmeside.
Klageren har argumenteret for, at sagen falder inden for Ankenævnets kompetence. Klageren opfatter sig selv som forbruger og har anført, at foreningen ikke havde et erhvervsmæssigt formål, men var en non-profit, folkeoplysende forening. Det blev fremhævet, at klageren personligt havde afholdt alle udgifter og hæftede for gæld, og at foreningen ikke havde genereret indtægter eller var i aktiv drift på tidspunktet for tyveriet. Klageren forklarede, at et CVR-nummer og momsregistrering var påkrævet, men ikke indikerede erhvervsmæssig aktivitet, og at If selv havde henvist klageren til erhvervsafdelingen.
If Skadeforsikring fastholdt, at der var tale om et erhvervsforhold. Selskabet henviste til, at klageren er en forening med et CVR-nummer, og at foreningens hjemmeside angiveligt tilbød salg af medlemskaber, foredrag, konsulentbistand og produkter. Selskabet bestred også, at der var ydet mangelfuld rådgivning, da det ikke var oplyst, at den forsikrede genstand var en fritstående container.
### Sagens omstændigheder Klageren havde en livsforsikring i PensionDanmark og klagede over, at selskabet fastholdt, at ...
Læs mereDenne sag omhandler en forsikringstagers klage over Danica Pension vedrørende udbetaling af erhvervsevnetabsydelser, fra...
Læs mereForslag til ny bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet: Modernisering og effektivisering af sagsbehandlingen
