Forbrugerklagenævnet: Totalservicekontrakt tilsidesat pga. urimelige vilkår

En forbruger indgik i 1998 en aftale om køb af en vaskemaskine til 3.295 kr. Samtidig tegnede forbrugeren en 5-årig "Total Service-kontrakt" til en pris af 595 kr. Efter 3 år og 6 måneders brug ophørte vaskemaskinen med at fungere og blev erklæret totalskadet af den erhvervsdrivende. Forbrugeren krævede maskinen repareret i henhold til servicekontrakten, men dette blev afvist af den erhvervsdrivende med den begrundelse, at reparationsudgifterne ville overstige maskinens nypris. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet traf afgørelse i sagen og vurderede flere aspekter af den indgåede "Total Service-kontrakt".

Vurdering af kontraktvilkår

Nævnet bemærkede, at servicekontraktens punkt 3 dækkede pludseligt opståede reparationskrævende skader, herunder arbejdsløn og kørsel. Dog undtog punkt 4, som var en undtagelsesbestemmelse, skader som følge af tilkalkning, slidtage, rust, fabrikationsfejl og seriefejl, der kunne henføres til leverandøren/fabrikanten. Nævnet fandt, at undtagelsen af slidtage og fabrikationsfejl udelukkede langt hovedparten af de fejl, en forbruger typisk ville opleve.

Nævnet vurderede, at et sådant kontraktsvilkår, der var ensidigt udformet af den erhvervsdrivende, og som undtog skadestyper, der efter kontraktens titel – "Total service-kontrakt" – og dens øvrige ordlyd måtte forventes at være omfattet, var urimeligt. Dette vilkår kunne derfor tilsidesættes efter Aftaleloven § 38 c, stk. 1, jf. § 36.

Selvrisiko og kontraktens titel

Ligeledes fandt nævnet, at kontraktsvilkåret om en selvrisiko på 200 kr. ekskl. moms ved enhver skade, set i lyset af kontraktens titel – "Total servicekontrakt" – var et urimeligt aftalevilkår. Dette vilkår kunne også tilsidesættes efter Aftaleloven § 38 c, stk. 1, jf. § 36.

Fortolkning af erstatningsbestemmelse

Den erhvervsdrivende havde afvist reklamationen med henvisning til manglende reservedele og at en reparation ville overstige nyprisen. Nævnet lagde til grund, at den konkrete skade var omfattet af servicekontraktens punkt 3. Kontrakten lagde efter sin ordlyd op til reparation i tilfælde af skader. Kontraktens punkt 5, 1. led, anførte, at erstatningen ikke kunne overstige den oprindelige købspris. Denne formulering skabte uklarhed over, om der ydedes erstatning eller reparation, og gav forbrugeren en forventning om ret til erstatning.

Nævnet fortolkede punkt 5, 1. led, således at forbrugeren ikke kunne få erstatning på mere end købsprisen, men at retten til erstatning ikke bortfaldt helt, selvom reparationsudgifterne oversteg købsprisen. I tilfælde af tvivl om forståelsen af et aftalevilkår, der ikke har været genstand for forhandling i en forbrugeraftale, skal vilkåret fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren, jf. . På baggrund heraf fandt nævnet, at forbrugeren havde krav på erstatning svarende til maskinens købspris, da reparationsudgifterne ville overstige denne.