Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En forbruger købte en bil til en kontantpris af 21.700 kr. med en slutseddel, der angav, at finansiering skulle ske via et finansieringsselskab, og at sælger bevarede ejendomsretten, indtil restbeløbet var fuldt indbetalt. Finansieringsselskabet godkendte lånet efter modtagelse af en låneansøgning, og forbrugeren underskrev et gældsbrev på 36.734,21 kr., som kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i henhold til Retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 5.
Godt et år efter købet, og efter at have betalt to afdrag, meddelte forbrugeren sælgeren og finansieringsselskabet, at de måtte tage bilen tilbage som fuld og endelig afgørelse af mellemværendet, da forbrugeren ikke længere ønskede at have bilen. Finansieringsselskabet afviste at være forpligtet til at tage bilen tilbage.
Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet med påstand om, at finansieringsselskabet skulle anerkende, at der var tale om et oprindeligt trepartsforbehold, at der var taget et ugyldigt ejendomsforbehold med betydning for forholdet mellem forbrugeren og finansieringsselskabet, og at finansieringsselskabet skulle tage bilen tilbage til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Mens sagen verserede ved Forbrugerklagenævnet, blev den af finansieringsselskabet indbragt for Fogedretten.
Forbrugerklagenævnet konstaterede, at forbrugeren ubestridt havde misligholdt det udstedte gældsbrev, som kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i henhold til Retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 5. Forbrugeren påberåbte sig reglerne i Kreditaftaleloven § 30, stk. 2 om køb med ejendomsforbehold, der som hovedregel forpligter kreditor til at tage det solgte tilbage til fuld og endelig afgørelse, selvom ejendomsforbeholdet måtte være ugyldigt.
Nævnet vurderede, at anvendelsen af de påberåbte regler forudsætter, at gældsforholdet er opstået i anledning af et kreditkøb, og at der er taget et ejendomsforbehold til fordel for kreditgiveren. På baggrund af finansieringsselskabets markedsføringsmateriale i sælgerens forretning og sælgerens bistand med låneansøgningen, hvis provenu blev udbetalt direkte til sælgeren, lagde nævnet til grund, at lånet blev indrømmet på grundlag af en aftale mellem sælgeren og finansieringsselskabet. Der forelå derfor et kreditkøb i henhold til Kreditaftaleloven § 5, nr. 2. Dette indebærer, at forbrugeren kunne gøre samme pengekrav og indsigelser gældende over for finansieringsselskabet som over for sælgeren, jf. og .
Ejendomsforbeholdet, der var taget af sælgeren i slutsedlen, var kun gyldigt, så længe bilen ikke blev overgivet til forbrugeren på grund af manglende udbetaling, jf. Kreditaftaleloven § 34, stk. 1, nr. 4. Nævnet fastslog, at ejendomsforbeholdet alene var taget til fordel for sælgeren og bortfaldt, da sælgeren fik dækning for restbeløbet gennem finansieringsselskabets udbetaling af låneprovenuet. Ejendomsforbeholdet havde dermed udspillet sin rolle i forholdet mellem forbrugeren og sælgeren og var aldrig en del af aftaleforholdet med finansieringsselskabet.
Nævnet var enig med forbrugeren i, at der forelå et kreditkøb omfattet af Kreditaftaleloven § 5, nr. 2, hvilket gav forbrugeren ret til at gøre samme pengekrav og indsigelser gældende mod finansieringsselskabet som mod sælgeren. Nævnet var derimod ikke enig i, at forbrugeren kunne påberåbe sig særlige retsvirkninger i anledning af det i slutsedlen tagne ejendomsforbehold, da dette ikke var relevant for forholdet til finansieringsselskabet. Da forbrugeren ikke i øvrigt havde fremsat indsigelser eller pengekrav i anledning af købet, og da det tilkommer Fogedretten at tage stilling til inddrivelsen af finansieringsselskabets fordring, herunder om der er anledning til at bringe Kreditaftaleloven § 30, stk. 1 i anvendelse, foretog nævnet sig ikke videre i sagen.
Ankenævnet på EnergiområdetNævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Sagen omhandler en forbrugers køb af en madras via fjernsalg og dennes efterfølgende ønske om at udnytte sin fortrydelsesret. Forbrugeren købte madrassen den 3. februar 2018 og fik den leveret den 8. februar 2018. Dagen efter levering, den 9. februar 2018, meddelte forbrugeren den erhvervsdrivende, at han ønskede at fortryde købet, da madrassen ikke svarede til forventningerne.
Den erhvervsdrivende meddelte, at de ville fratrække 40 % af købesummen ved tilbagebetaling, da madrassen ikke længere var i ubrudt emballage. Forbrugeren tilbød at acceptere et fradrag på 10 %, hvorefter den erhvervsdrivende reducerede fradraget til 30 %. Forbrugeren afviste dette tilbud den 12. februar 2018, idet han var uenig i, at der var sket en værdiforringelse, og krævede den fulde købesum tilbagebetalt. Samtidig oplyste forbrugeren, at han havde oprettet en klagesag. Den erhvervsdrivende fastholdt sit krav om fradrag og oplyste den 23. februar 2018, at fristen for returnering af madrassen udløb samme dag.
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke i en sag om, hvorvidt rentefrie lån er omfattet af kreditaftaleloven ved ydelsessvigt.
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke i en sag om økonomisk opgør efter mangler ved en brugt projektor.
Parterne var enige om, at aftalen var indgået som led i et system for fjernsalg. Som udgangspunkt kan en køber fortryde en aftale indgået ved fjernsalg i henhold til Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 1. Dog gælder fortrydelsesretten ikke forseglede varer, der af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, hvis forseglingen er brudt efter levering, jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 5.
Nævnet henviste til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet), artikel 16, litra e, og en afgørelse fra EU-Domstolen (C681/17) af 27. marts 2019. EU-Domstolen har fastslået, at undtagelsen i direktivet ikke omfatter madrasser, hvilket betyder, at en forbruger bevarer sin fortrydelsesret ved køb af madrasser via fjernsalg, selvom plastemballagen er brudt. På baggrund heraf fandt nævnet, at købet af madrassen var omfattet af den lovbestemte fortrydelsesret i Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 1, uanset den brudte emballage.
En forbruger skal give meddelelse om udøvelse af fortrydelsesret senest 14 dage efter modtagelse af varen, jf. Forbrugeraftaleloven § 20, stk. 1 sammenholdt med Forbrugeraftaleloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at forbrugeren rettidigt havde meddelt sit ønske om at fortryde købet. Ved tilbagetræden fra en aftale skal forbrugeren afsende eller aflevere varen til den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter meddelelsen om fortrydelse, jf. Forbrugeraftaleloven § 24, stk. 1. Forbrugeren afholder de direkte udgifter til tilbagelevering, medmindre andet er aftalt, jf. Forbrugeraftaleloven § 24, stk. 2.
Da forbrugeren meddelte fortrydelsen den 9. februar 2018, udløb fristen for returnering af madrassen den 23. februar 2018. Madrassen var dog fortsat ikke tilbageleveret til den erhvervsdrivende.
Klageren havde en bilforsikring hos LB Forsikring A/S. Sagen drejer sig om en tvist, hvor klageren protesterer mod, at f...
Læs mereEn forbruger købte den 17. januar 2020 en espressomaskine af mærket Nivona CafeRomatica 759 til 4.999 kr. via den erhver...
Læs mereHøring om nye gebyrer for private forbrugerklage- og ankenævn i Danmark
