Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En forbruger købte en brugt Mitsubishi Pajero af en erhvervsdrivende. Købekontrakten indeholdt en garanti i henhold til købeloven, men med en selvrisiko på 2.000 kr. for hver garantireparation.
Knap en måned efter købet reklamerede forbrugeren over flere fejl ved bilen, herunder problemer med vandpumpen og kølersystemet, samt en manglende rude i adskillelsen mellem førerkabinen og lastrummet. Den erhvervsdrivende foretog visse reparationer, men afviste at udbedre den manglende rude. Forbrugeren anmodede om et afslag i prisen på grund af de fortsatte fejl, hvilket den erhvervsdrivende afviste.
Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet. Nævnets sagkyndige undersøgte bilen og fastslog, at en varebil skal være udstyret med en adskillelse mellem kabine og varerum, og at den manglende rude ville medføre anmærkning ved et syn. Dette dannede grundlag for nævnets afgørelse.
Forbrugerklagenævnet traf afgørelse om, at forbrugeren var berettiget til et afslag i prisen, og at den aftalte selvrisiko var ugyldig.
Nævnet fastslog, at afhjælpning af mangler inden for reklamationsrettens periode skal ske uden udgift for klageren, jf. Købeloven § 78, stk. 4. Den aftalte selvrisiko på 2.000 kr. for eventuelle afhjælpninger kunne derfor ikke gøres gældende over for forbrugeren.
På baggrund af den sagkyndiges erklæring vurderede nævnet, at bilen på leveringstidspunktet var behæftet med fejl på vandpumpen og kølersystemet. Disse fejl blev anset for at være ud over det forventelige, når der tages hensyn til bilens alder, kørte kilometer og øvrige omstændigheder. Bilen var således behæftet med mangler, jf. Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.
Vedrørende den manglende adskillelse mellem kabinen og lastrummet, som var til stede ved leveringstidspunktet og ville medføre anmærkninger ved et syn, bemærkede nævnet, at selvom forbrugeren måtte have været opmærksom på den manglende adskillelse, kunne den erhvervsdrivende ikke godtgøre, at han havde oplyst om, at dette ville påvirke bilens lovlighed. Da en sådan oplysning ikke kunne anses for åbenbar for forbrugeren, burde den erhvervsdrivende have oplyst herom. Bilen var derfor også behæftet med en mangel i denne henseende, jf. Købeloven § 76, stk. 1, nr. 3.
Da den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet manglerne inden rimelig tid, fandt nævnet, at forbrugeren var berettiget til et passende afslag i prisen på 3.000 kr., jf. Købeloven § 78, stk. 4.
Kravet vedrørende en utæt tank blev afvist, da forbrugeren ikke havde reklameret over denne specifikke fejl til den erhvervsdrivende i tide, hvilket forhindrede den erhvervsdrivende i at afhjælpe fejlen.
Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.
Ankenævnet på EnergiområdetDen 7. november 2014 blev der afholdt nævnsmøde, og i den forbindelse blev der afgjort nogle interessante sager. Her følger en kort beskrivelse af sagerne, mens nævnets afgørelse kan læses under den enkelte afgørelse.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet
En forsikringstager med bilforsikring hos Alpha Insurance A/S anmeldte en hærværksskade på sin kassevogn, som omfattede begge bagdøre og højre skydedør. Skaden blev udbedret, og værkstedet modtog betaling fra forsikringsselskabet i november 2016.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort fire principielle sager om ulovlige rykkergebyrer, dyre tilslutningsbidrag og grænsen mellem private aftaler og erhvervsaftaler.
Over halvdelen af de klagesager, der indsendes til sekretariatet, afsluttes uden en afgørelse på et nævnsmøde. Dette skyldes ofte forlig, manglende kompetence eller manglende bidrag fra forbrugeren.
Cirka to uger efter reparationen konstaterede forsikringstageren, at malingen på den nymalede skydedør begyndte at slippe. Han kontaktede værkstedet, som lovede at vende tilbage, men undlod at gøre det trods gentagne henvendelser over flere måneder.
Forsikringstageren henvendte sig derefter til forsikringsselskabet igen. Selskabet bad en taksator om at kontakte forsikringstageren for en besigtigelse. Taksatoren aflyste dog mødet og lukkede sagen telefonisk med den begrundelse, at problemet med malingen ikke havde noget med den oprindelige skade at gøre, baseret på billeder taget før reparationen. Forsikringstageren bestred dette, da problemet opstod efter malerarbejdet og mente, det skyldtes fejl ved grundingen.
Selskabet opkrævede selvrisikoen på 3.000 kr. Forsikringstageren nægtede at betale selvrisikoen, da han mente, at malerarbejdet ikke var udført korrekt, og at bilen ikke var i den stand, den burde være. Han krævede, at selvrisikoen blev fjernet, eller at han fik en reduktion på 2.500-4.000 kr. til dækning af omkostningerne ved at få udbedret malerfejlen hos et andet autolakeringsfirma.
Selskabet fastholdt, at de ikke var ansvarlige for værkstedets udførte arbejde, og at der derfor ikke var grundlag for at reducere selvrisikoen. De henviste til taksatorens vurdering om, at reklamationen ikke kunne henføres til den skade, de havde betalt for.
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning og selvrisiko for sk...
Læs mereDenne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende opgørelsen af skad...
Læs mereImplementering af EU-direktiv om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
