Indsigelse mod gebyrstigning på basal betalingskonto til 1.000 kr. årligt

Det Finansielle Ankenævn traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold i sin påstand.

Nævnets hovedbegrundelser

• Varsling: Nævnet fandt, at banken havde varslet prisændringen korrekt over for klageren via netbank i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser.
• Rimelighed af gebyret: Ifølge Lov om betalingskonti § 12 kan pengeinstitutter opkræve et rimeligt gebyr for en basal betalingskonto. Nævnet henviste til en evaluering fra Finanstilsynet fremsendt til Folketinget, hvori det vurderes, at et årligt gebyr på op til 1.000 kr. for en sådan konto ligger inden for rammerne af, hvad der anses for rimeligt.
• Forskelsbehandling: Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at fastslå, at gebyret udgjorde hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Forskelsbehandlingsloven § 1.

Da gebyret på 1.000 kr. lå inden for Finanstilsynets udmeldte rammer for rimelighed, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte bankens opkrævning.

KFS foretog en undersøgelse og traf den 29. november 2012 afgørelse (FDIH I-afgørelsen) om, at Nets havde overtrådt Betalingstjenesteloven § 79 ved at fastsætte gebyrer, der var højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. KFS påbød Nets at nedsætte Dankortgebyrerne senest den 31. januar 2013.

Efter en yderligere klage fra FDIH traf KFS den 22. maj 2013 endnu en afgørelse (FDIH II-afgørelsen), hvor de fastholdt, at Nets fortsat overtrådte Betalingstjenesteloven § 79. Nets blev påbudt at nedsætte gebyrerne senest den 1. juli 2013, så det gennemsnitlige servicegebyr pr. Dankorttransaktion i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2014 ikke overskred 1,20 kr.

Sagens forløb og ankenævnets behandling

Nets indbragte begge afgørelser for Konkurrenceankenævnet, som ved kendelser af 25. juni 2013 og 11. december 2013 stadfæstede KFS's afgørelser. Nets anlagde herefter to sager mod KFS ved Retten i Glostrup, som henviste sagerne til behandling ved Østre Landsret i medfør af Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Parternes påstande og argumenter

Nets påstod principalt, at Konkurrenceankenævnets kendelser skulle ophæves. Subsidiært påstod Nets, at gebyrpålægget på 1,20 kr. skulle forhøjes eller hjemvises til fornyet behandling. Nets gjorde gældende, at KFS's afgørelser ikke havde hjemmel i Betalingstjenesteloven § 79, idet opkrævningen af Dankortgebyrer skete på et marked med virksom konkurrence. Nets anførte, at KFS burde have foretaget en markedsanalyse og inddraget Nets' samlede indtjening for hele Dankortsystemet, ikke kun internetdelen. Nets kritiserede KFS's sammenligningsgrundlag (private byerhverv og C20-indekset) og beregningsmetoder.

KFS påstod frifindelse og fastholdt, at Nets' gebyrer var urimeligt høje og gav anledning til en urimelig høj avance. KFS argumenterede for, at Betalingstjenesteloven § 79 giver mulighed for indgreb uanset markedsstyrke, og at en formel markedsafgrænsning ikke var nødvendig. KFS mente, at Nets' indtjening på internet-Dankort var overnormal, og at de anvendte beregningsmetoder var korrekte.

Syn og skøn

Under sagen blev der gennemført et omfattende syn og skøn med økonomiprofessorer, der afgav tre skønserklæringer. Skønsmændene bekræftede Nets' synspunkter på flere punkter, herunder at KFS's beregningsmetoder var for teoretiske og usikre, og at der burde indregnes tillæg for risici som survivorship bias og ekspropriationstillæg. De anførte, at Nets' forrentning ikke oversteg niveauet ved virksom konkurrence, når hele Dankortsystemet og de initiale investeringer blev taget i betragtning. KFS fastholdt dog, at skønserklæringerne ikke ændrede ved deres samlede vurdering.