Vildledende handelspraksis: Urigtig oplysning til enkelt forbruger

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria (Ungarn) vedrørende fortolkningen af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis.

Nemzeti Fogyasztóvédelmi Hatóság (den ungarske forbrugerbeskyttelsesmyndighed) anlagde sag mod UPC Magyarország Kft. (UPC) vedrørende en urigtig oplysning givet til en af deres abonnenter, László Imre Szabó, hvilket medførte meromkostninger for abonnenten.

Szabó anmodede UPC om at præcisere faktureringsperioden for sit kabel-tv-abonnement. UPC gav en fejlagtig oplysning om periodens udløb, hvilket resulterede i, at Szabó opsagde sit abonnement på baggrund af den forkerte dato og efterfølgende blev opkrævet et ekstra beløb.

Den ungarske forbrugerbeskyttelsesmyndighed pålagde UPC en bøde for urimelig handelspraksis. UPC anfægtede afgørelsen og hævdede, at der var tale om en enkeltstående fejl, og at forbrugeren kunne have fået korrekte oplysninger fra andre kilder.

Kúria forelagde herefter to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Skal artikel 5 i direktivet fortolkes således, at der ikke skal foretages en særskilt vurdering af erhvervsmæssig diligenspligt, når der foreligger vildledende handelspraksis?
• Kan en meddelelse med usandfærdige oplysninger til en enkelt forbruger anses for at udgøre handelspraksis?

Parternes argumenter

• Nemzeti Fogyasztóvédelmi Hatóság: UPC har meddelt en urigtig oplysning, og det er ikke nødvendigt at efterprøve erhvervsmæssig diligenspligt særskilt. Begrebet "handelspraksis" kan dække en enkeltstående handling over for én forbruger.
• UPC Magyarország Kft.: Der var tale om en isoleret administrativ fejl, og forbrugeren kunne have fået korrekte oplysninger andetsteds. Der er ikke tale om vildledende, men blot urigtig information, og handlingen vedrører ikke pris eller beregningsmetode.

Domstolens vurdering

Domstolen fastslår, at direktivet om urimelig handelspraksis finder anvendelse, og at en urigtig oplysning til en enkelt forbruger kan udgøre vildledende handelspraksis. Det er ikke nødvendigt særskilt at vurdere erhvervsmæssig diligenspligt, hvis kriterierne for vildledende praksis er opfyldt. Medlemsstaterne har en vis skønsmargin ved fastsættelse af sanktioner, men disse skal være effektive, proportionale og afskrækkende.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 2005/29/EF skal fortolkes således, at en urigtig oplysning fra en erhvervsdrivende til en forbruger kan kvalificeres som vildledende handelspraksis, selvom den kun vedrører én forbruger.