Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Grækenland, Italien, EU’s institutioner og organer, Tyskland, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Berger
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg vedrørende fortolkningen af direktiv 2004/83/EF om minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus.
Hovedsagen drejer sig om H.T., en tyrkisk statsborger af kurdisk oprindelse, der er anerkendt som flygtning i Tyskland. De tyske myndigheder tilbagekaldte hans opholdstilladelse med henvisning til hans støtte til PKK, en organisation der er opført på EU's liste over terrororganisationer.
Den forelæggende ret ønsker at vide, om artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/83 giver medlemsstaterne ret til at tilbagekalde en flygtnings opholdstilladelse, og på hvilke betingelser dette kan ske. Desuden spørges der til, hvordan begrebet »tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden« i artikel 24, stk. 1, skal fortolkes i forhold til støtte til en terrororganisation.
Domstolen skulle tage stilling til:
Domstolen fastslog, at direktiv 2004/83 skal fortolkes således, at en opholdstilladelse kan tilbagekaldes enten i henhold til direktivets artikel 24, stk. 1, hvis der er tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden, eller i henhold til artikel 21, stk. 3, hvis der er grundlag for at fravige princippet om non-refoulement i artikel 21, stk. 2.
Domstolen præciserede, at støtte til en terrororganisation, der er opført på EU's liste, kan udgøre en trussel mod statens sikkerhed eller den offentlige orden, selvom betingelserne i artikel 21, stk. 2, ikke er opfyldt. Dog skal de kompetente myndigheder foretage en individuel vurdering af de faktiske omstændigheder vedrørende både organisationens og den omhandlede flygtnings handlinger.
Endelig fastslog Domstolen, at hvis en medlemsstat har vedtaget at udsende en flygtning, hvis opholdstilladelse er blevet tilbagekaldt, men udsætter gennemførelsen af denne afgørelse, er det uforeneligt med direktivet at fratage flygtningen adgangen til de ydelser, der er sikret i direktivets kapitel VII, medmindre en udtrykkelig undtagelse finder anvendelse.

EU-Rådet har officielt tilføjet Den Iranske Revolutionsgarde (IRGC) til unionens terrorliste under gældende sanktionsregler.


Dette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har to hovedformål: at skærpe reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge og at samle reglerne for udvisning af personer omfattet af EU-retten direkte i udlændingeloven for at skabe et bedre overblik.
Lovforslaget lægger op til en markant stramning af udvisningsreglerne ved at afskaffe den såkaldte trappestigeordning i udlændingelovens §§ 22-24. Denne ordning har betydet, at jo længere en udlænding har opholdt sig i Danmark, desto grovere kriminalitet skulle der til for at blive udvist.
EU-Rådet styrker indsatsen mod terrorisme ved at udvide rammerne for sanktionslisten og bekræfte alle nuværende registreringer.
Københavns Byret har fastslået, at en udvist udlænding fortsat udgør en sikkerhedsrisiko og derfor ikke kan få sin opholdstilladelse tilbage.
Den nye hovedregel bliver, at enhver udlænding, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, skal udvises, uanset straffens længde og varigheden af personens ophold i Danmark. Udvisning kan kun undlades, hvis det med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv.
For at skabe større klarhed og samle lovgivningen flyttes reglerne om ud- og afvisning af EU-borgere og deres familiemedlemmer fra EU-opholdsbekendtgørelsen til udlændingeloven. Dette sker ved at nyaffatte § 26 b (udvisning) og indsætte en ny § 28 a (afvisning).
Lovforslaget præciserer de forskellige beskyttelsesniveauer mod udvisning, som EU-borgere nyder i henhold til Opholdsdirektivet:
| Beskyttelsesniveau | Betingelser for udvisning | Berørte personer |
|---|---|---|
| Grundlæggende | Kræver en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. | Alle EU-borgere og deres familiemedlemmer. |
| Forstærket | Kræver alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. | Personer med ret til tidsubegrænset ophold (efter 5 års lovligt ophold). |
| Maksimal | Kræver bydende nødvendige hensyn til den offentlige sikkerhed. | EU-borgere med 10 års forudgående ophold samt mindreårige EU-borgere. |
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. De nye regler vil ikke finde anvendelse på lovovertrædelser begået før denne dato.
Dette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet introducerer en række ændringer i udlændingeloven, repatrier...
Læs mereDette lovforslag har til formål at skabe et særligt retsgrundlag for at give en midlertidig, toårig opholdstilladelse ti...
Læs mere