Sygetransport og frivillige organisationer: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en italiensk lovgivning, der fortrinsvis tildeler sygetransport til frivillige organisationer. Azienda sanitaria locale n. 5 »Spezzino« og andre sagsøgere anfægtede denne praksis, idet de mente, at den var i strid med EU-retten, særligt reglerne om fri etablering, fri udveksling af tjenesteydelser og offentlige kontrakter.

Consiglio di Stato forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 105 TEUF og 106 TEUF er til hinder for en national bestemmelse, der begunstiger frivillige organisationer ved tildeling af sygetransporter, selvom der kun ydes godtgørelse for de reelt afholdte udgifter. Den forelæggende ret ønskede også at vide, om EU-retten vedrørende offentlige kontrakter er til hinder for en national bestemmelse, der tillader direkte tildeling af sygetransporter, når rammeaftalen indeholder bestemmelser om godtgørelse af faste og varige udgifter.

De sagsøgende parter argumenterede for, at den nationale lovgivning skaber ulige konkurrencevilkår og favoriserer frivillige organisationer på bekostning af kommercielle virksomheder. De anførte, at godtgørelsen af indirekte udgifter til frivillige organisationer udgør en form for statsstøtte.

Domstolen skulle tage stilling til, om en sådan national lovgivning er forenelig med EU-retten, herunder reglerne om fri etablering, fri udveksling af tjenesteydelser og offentlige kontrakter.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF og 56 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning, der bestemmer, at akutte sygetransporter fortrinsvis og ved direkte tildeling skal betros frivillige organisationer, forudsat at den retlige og kontraktmæssige ramme rent faktisk bidrager til det sociale formål samt til solidaritet og budgetmæssig effektivitet.

Domstolen præciserede, at det er den nationale rets opgave at vurdere, om den konkrete ordning rent faktisk fremmer disse formål.

Retlige principper

• Fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser: Disse principper kan begrænses af tvingende almene hensyn.
• Offentlige kontrakter: Begrebet omfatter også aftaler, hvor vederlaget er begrænset til dækning af omkostninger.
• Gennemsigtighed og ligebehandling: Disse principper gælder også for kontrakter under tærskelværdien, hvis der er klar grænseoverskridende interesse.
• Skønsbeføjelse: Medlemsstaterne har en vis skønsbeføjelse ved udformningen af deres sundhedssystemer.
• Socialt formål og budgetmæssig effektivitet: En national ordning, der begunstiger frivillige organisationer, skal rent faktisk fremme disse mål.