Forskelsbehandling på grund af alder ved fastsættelse af tjenestemænds løn

Sagen omhandler Thomas Specht m.fl. mod Land Berlin og Bundesrepublik Deutschland og drejer sig om forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med aflønning af tjenestemænd. Verwaltungsgericht Berlin har forelagt præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Sagsøgerne i hovedsagerne er tjenestemænd, der klager over, at deres løn er beregnet på en måde, der tager hensyn til deres alder, hvilket de mener er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

De centrale spørgsmål er, om en national bestemmelse, der fastsætter tjenestemænds grundløn på baggrund af alder, udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling, og om en sådan forskelsbehandling kan begrundes.

Land Berlin og Bundesrepublik Deutschland argumenterer for, at forskelsbehandlingen er begrundet i legitime mål, såsom at belønne erhvervserfaring og sikre en ensartet administrativ praksis.

Domstolen skal tage stilling til, om de nationale retsforskrifter er i overensstemmelse med EU-retten, særligt direktiv 2000/78, og om der er tale om en vedvarende opretholdelse af forskelsbehandling på grund af alder.

Afgørelse

• Artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at bestemmelser om aflønning af tjenestemænd er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
• Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national foranstaltning, hvorefter grundløntrinnet for en tjenestemand inden for hver ansættelsesgruppe i forbindelse med vedkommendes ansættelse afgøres i forhold til den pågældendes alder.
• Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter omplaceringen i den nye lønordning af tjenestemænd, som var fastansatte før denne lovs ikrafttrædelse, og hvorefter disse tjenestemænd alene indplaceres på et løntrin i den nye ordning alene på grundlag af den grundløn, de oppebar i henhold til den tidligere lønordning – selv om denne lønordning indebærer en forskelsbehandling på grund af tjenestemandens alder – og den videre opstigning i et højere løntrin udelukkende afhænger af de erfaringsperioder, der er tilbagelagt fra denne lovs ikrafttræden.
• Under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede kræver EU-retten, navnlig artikel 17 i direktiv 2000/78, ikke, at forskelsbehandlede tjenestemænd med tilbagevirkende kraft tilkendes et beløb svarende til forskellen mellem den faktisk oppebårne løn og lønnen på det højeste løntrin i deres klasse. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om samtlige de betingelser, som er opstillet i Den Europæiske Unions praksis, er opfyldt, for at Forbundsrepublikken Tyskland kan ifalde et ansvar ifølge EU-retten.