Privatiseringsforbud og frie kapitalbevægelser i energisektoren

Sagen omhandler en række anmodninger om præjudiciel afgørelse fra den nederlandske Højesteret (Hoge Raad der Nederlanden) vedrørende fortolkningen af artikel 63 og 345 i TEUF (Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde).

Sagen drejer sig om Staat der Nederlanden (den nederlandske stat) mod Essent NV, Essent Nederland BV, Eneco Holding NV og Delta NV, der er selskaber involveret i produktion, levering og handel med elektricitet og gas i Nederlandene. De centrale spørgsmål omhandler foreneligheden af en nederlandsk lovgivning med EU-retten, som indeholder:

• Et privatiseringsforbud, der forhindrer salg af aktier i el- og gasdistributionssystemoperatører til private investorer.
• Et koncernforbud, der forhindrer ejerskabs- eller kontrolbånd mellem selskaber, der er en del af en koncern, der omfatter en distributionssystemoperatør, og selskaber, der er en del af en koncern, der omfatter en virksomhed, der producerer, leverer eller handler med elektricitet eller gas.
• Et forbud mod aktiviteter, der kan skade netdriften.

De nederlandske domstole har forelagt spørgsmål om, hvorvidt disse forbud er i overensstemmelse med EU-retten, særligt reglerne om frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF) og ejendomsretlige ordninger (artikel 345 TEUF). Den nederlandske stat argumenterer for, at privatiseringsforbuddet er en ejendomsretlig ordning, der er beskyttet af artikel 345 TEUF, og at de øvrige forbud er nødvendige for at sikre gennemsigtighed og forhindre konkurrencefordrejning på energimarkedet. Essent m.fl. argumenterer for, at de nationale bestemmelser er uforenelige med artikel 63 TEUF og skal tilsidesættes.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 345 TEUF omfatter en national ordning med privatiseringsforbud, der kræver, at aktier i el- og gasdistributionssystemoperatører ejes direkte eller indirekte af offentlige parter. Denne fortolkning begrænser dog ikke anvendelsen af artikel 63 TEUF vedrørende frie kapitalbevægelser. Nationale bestemmelser, der forbyder privatisering eller etablerer ejerskabs- eller kontrolbånd mellem selskaber i energisektoren, skal fortsat vurderes i henhold til EU-retten.

Domstolen præciserer, at målene bag lovgivers valg af ejendomsretlig ordning kan betragtes som tvingende almene hensyn, der kan begrunde restriktioner for de frie kapitalbevægelser. Ligeledes kan målene om at forebygge krydssubsidiering, skabe gennemsigtighed og forhindre konkurrencefordrejning begrunde restriktioner for de frie kapitalbevægelser.

Begrundelse

Domstolen begrunder sin afgørelse med, at artikel 345 TEUF udtrykker neutralitet vedrørende medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger, men at denne neutralitet ikke fritager medlemsstaterne fra at overholde EU-rettens grundlæggende regler, herunder reglerne om frie kapitalbevægelser. Domstolen anerkender, at medlemsstaterne lovligt kan forfølge målet om at etablere eller bevare en offentlig ejendomsretlig ordning for bestemte virksomheder.