Begrænsning af underleverandørers formåen i offentlige bygge- og anlægskontrakter

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale per le Marche (Italien) vedrørende fortolkningen af direktiv 2004/18/EF om offentlige kontrakter.

Swm Costruzioni 2 SpA og Mannocchi Luigino DI, der sammen udgjorde en midlertidig virksomhedssammenslutning (RTI), anfægtede Provincia di Fermos beslutning om at udelukke dem fra en udbudsprocedure vedrørende en offentlig bygge- og anlægskontrakt.

RTI'en blev udelukket, fordi den for at opfylde kravene til en bestemt SOA-attesteringsklasse havde påberåbt sig to tredjemandsvirksomheders attesteringer, hvilket var i strid med italiensk lovgivning (artikel 49, stk. 6, i lovdekret nr. 163/2006), der som hovedregel forbyder at basere sig på formåen hos flere virksomheder inden for samme kategori.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om EU-retten, nærmere bestemt artikel 47, stk. 2, i direktiv 2004/18/EF, er til hinder for en sådan national bestemmelse.

Domstolen skulle tage stilling til, om en national regel, der begrænser muligheden for at påberåbe sig flere virksomheders formåen i forbindelse med en offentlig kontrakt, er i overensstemmelse med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3, i direktiv 2004/18/EF, sammenholdt med direktivets artikel 44, stk. 2, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, der som hovedregel forbyder økonomiske aktører, der deltager i en udbudsprocedure om en offentlig bygge- og anlægskontrakt, at benytte sig af flere virksomheders formåen for den samme kvalifikationskategori.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at direktivet tilsigter at fremme størst mulig konkurrence ved offentlige kontrakter, hvilket ikke kun er til fordel for de økonomiske aktører, men også for de ordregivende myndigheder. Et forbud mod at basere sig på flere virksomheders formåen ville begrænse denne konkurrence og potentielt udelukke mindre virksomheder fra at deltage i udbudsprocedurer.

Domstolen anerkendte, at der kan være specifikke bygge- og anlægsarbejder, hvor det er nødvendigt med en vis formåen, der ikke kan opnås ved at samle mindre formåen fra flere aktører. I sådanne tilfælde kan den ordregivende myndighed kræve, at en enkelt aktør opfylder minimumsniveauet for den pågældende formåen, men dette skal være en undtagelse og ikke en hovedregel.