Kommissionens kompetence ved opkrævning af tvangsbøder og fortolkning af medlemsstats foranstaltninger til opfyldelse af EU-dom

Europa-Kommissionen appellerede en dom fra Retten, der annullerede Kommissionens beslutning om at kræve tvangsbøder fra Portugal for manglende efterlevelse af en tidligere dom (C-275/03). Denne dom fastslog, at Portugal ikke havde ophævet lovdekret nr. 48 051, som uretmæssigt begrænsede erstatningsansvaret for overtrædelser af EU-retten vedrørende offentlige kontrakter.

Kommissionen mente, at Portugal ikke fuldt ud havde efterlevet dommen, selv efter ophævelsen af lovdekret nr. 48 051 ved lov nr. 67/2007, da Kommissionen anså den nye lov for ikke at være i overensstemmelse med EU-retten. Retten annullerede Kommissionens beslutning og fastslog, at Kommissionen havde overskredet sine beføjelser ved at vurdere den nye lovs forenelighed med EU-retten, en kompetence der tilkommer Domstolen.

Kommissionen anførte i sin appel, at Retten havde begrænset Kommissionens beføjelser til at inddrive tvangsbøder og Rettens egen kompetence til at prøve Kommissionens retsakter. Kommissionen argumenterede for, at den skulle have mulighed for at vurdere indholdet af Portugals nye lovgivning for at sikre, at den opfyldte Domstolens dom.

Portugal anførte, at Retten korrekt havde annulleret Kommissionens beslutning, da Kommissionen havde overskredet sine beføjelser ved at vurdere den nationale lovgivnings forenelighed med EU-retten.

Flere medlemsstater intervenerede til støtte for Portugal.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at Retten ikke havde begrænset Kommissionens beføjelser eller sin egen kompetence vedrørende prøvelsen af Kommissionens vurdering af Portugals opfyldelse af dommen fra 2008.

Domstolen afviste Kommissionens argument om, at Retten havde foretaget en delvis og formalistisk fortolkning af domskonklusionen i dommen fra 2008. Domstolen understregede, at hverken Kommissionen eller Retten må gribe ind i Domstolens enekompetence til at fastslå en medlemsstats tilsidesættelse af sine forpligtelser i henhold til EU-retten.

Domstolen afviste ligeledes Kommissionens anbringende om mangelfuld eller selvmodsigende begrundelse for Rettens annullation af Kommissionens beslutning. Domstolen fandt, at Retten havde angivet begrundelsen for annullationen udførligt og at begrundelsen hvilede på en logisk, sammenhængende og grundig undersøgelse af sagens omstændigheder.

Domstolen forkastede appellen og pålagde Kommissionen at betale sagens omkostninger.