Oplysningspligt ved hvidvask: Kreditinstitutter og fri udveksling af tjenesteydelser

Ændringer i lov om betalinger (§ 1)

Lovforslaget implementerer dele af det andet betalingstjenestedirektiv (PSD2) og andre EU-regler.

• Definitioner og krav: Definitionen af pengeoverførsel præciseres for at sikre en korrekt implementering af direktivet. Der indføres et krav om, at betalingsinstitutter, der udbyder kontooplysningstjenester, skal tegne en ansvarsforsikring eller stille en tilsvarende garanti.
• Tilsyn og register: Finanstilsynets offentlige register udvides til også at omfatte agenter for virksomheder med begrænset tilladelse samt udbydere af kontooplysningstjenester og deres agenter.
• Forbrugerbeskyttelse: Der indføres en ny pligt (§ 66 a) for udbydere af betalingstjenester til at stille en oplysningsfolder om forbrugerrettigheder, udarbejdet af EU-Kommissionen, gratis til rådighed for deres kunder.
• Abonnementsmodel (Dankort): Erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte mere fleksible prismodeller for betalingsinstrumenter som Dankort. Dette erstatter den nuværende model, der primært er baseret på et årligt abonnement, og skal gøre det muligt for især mindre forretninger at modtage Dankort billigere.
• Grænseoverskridende betalinger: Finanstilsynets tilsyns- og sanktionsbeføjelser udvides til at omfatte nye EU-regler om gennemsigtighed i gebyrer for grænseoverskridende betalinger og vekselgebyrer.
• Tavshedspligt: Finanstilsynets tavshedspligt udvides til at omfatte alle fortrolige oplysninger fra tilsynsvirksomheden, men undtager sager omfattet af de forbrugerbeskyttende regler i lovens kapitel 5-7.
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Konkurrencerådets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uafhængighed af erhvervsministeren i administrationen af loven formaliseres.

Ændringer i hvidvaskloven (§ 2)

Forslaget implementerer dele af 4. og 5. hvidvaskdirektiv for at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

• Anonyme forudbetalte kort: Der indføres et forbud (§ 5 a) mod indløsning af anonyme forudbetalte kort, der er udstedt i tredjelande (lande uden for EU/EØS). Dette skal forhindre misbrug til f.eks. terrorfinansiering.
• Undersøgelsespligt: Pligten til at undersøge baggrund og formål udvides fra kun at omfatte komplekse og usædvanlige transaktioner til også at omfatte usædvanlige aktiviteter.
• Tilsynssamarbejde: Erhvervsstyrelsen og Advokatrådet får udvidede beføjelser til at samarbejde med tilsynsmyndigheder i andre EU/EØS-lande. Dette inkluderer muligheden for at deltage i og anmode om fælles inspektioner på tværs af landegrænser.
• Offentliggørelse af sanktioner (Advokatrådet): Der indføres en ny bestemmelse (§ 64 a), der forpligter Advokatrådet til at offentliggøre sine reaktioner, herunder påbud og beslutninger om politianmeldelse, på Advokatsamfundets hjemmeside. Der fastsættes regler for, hvornår og hvor længe oplysninger skal være offentlige, samt procedurer ved frifindelse.

Ændringer i lov om kapitalmarkeder og andre finansielle love (§ 3-11)

• Bæredygtighed (Disclosureforordningen): En central del af lovforslaget er implementeringen af EU's forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger. Finanstilsynet udpeges som den kompetente myndighed til at føre tilsyn med, at finansielle markedsdeltagere og rådgivere overholder de nye oplysningskrav om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG). Dette berører lov om investeringsforeninger, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, lov om forsikringsformidling og lov om firmapensionskasser.
• Benchmarks: Strafbestemmelserne i lov om kapitalmarkeder udvides til at dække overtrædelser af nye krav til EU-benchmarks for klimaovergang og Paristilpassede EU-benchmarks.
• Digitalisering af ansøgninger: Der indføres en pligt for en række virksomhedstyper (bl.a. forsikringsformidlere, finansielle rådgivere, forbrugslånsvirksomheder og ejendomskreditselskaber) til at indsende ansøgninger om tilladelse til Finanstilsynet digitalt via Finanstilsynets selvbetjeningsløsning på virk.dk.
• Vækstfonden: Lov om Vækstfonden ændres for at give øget fleksibilitet. Specifikke lånerammer i loven fjernes og erstattes af en generel hjemmel til at optage lån, herunder statsligt genudlån, i det omfang der er bevillingsmæssig hjemmel hertil.

Ikrafttrædelse (§ 12)

Loven har en differentieret ikrafttrædelse: