Toldtarifering af vegetabilske olieblandinger: Vurdering af nonfood-bestemmelse baseret på produktionsrisici frem for kemisk analyse

Sagen vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den lettiske Administratīvā apgabaltiesa vedrørende den korrekte toldtarifering af en flydende, rå blanding af vegetabilske olier (88% rapsolie og 12% solsikkeolie) under Den Kombinerede Nomenklatur (KN), som findes i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87. Tvisten stod mellem importøren SIA "Oniors Bio" og den lettiske skattemyndighed (Valsts ieņēmumu dienests, VID).

Oniors Bio havde tariferet olien under KN-underposition 1518 00 31 (ikke-spiselige blandinger til teknisk eller industriel anvendelse), idet de anførte, at olien ifølge fabrikanten ikke var bestemt til fødevarer. Dette skyldtes, at den teknologiske fremstillingsproces gjorde det umuligt at udelukke spor af sundhedsskadelige stoffer, såsom toluen, hvilket gjorde olien uegnet til konsum.

Toldmyndighedens holdning

VID genklassificerede produktet under KN-underposition 1517 90 91 (spiselige blandinger af flydende, fede vegetabilske olier), hvilket resulterede i en forhøjet told og merværdiafgift. VID baserede sin afgørelse på, at deres egne laboratorieanalyser af vareprøver ikke påviste spor af denatureringsmidler eller skadelige stoffer. Hovedspørgsmålet for Domstolen var derfor, hvilken vægt der skal tillægges henholdsvis fabrikantens oplysninger om produktionsrisici og toldmyndighedernes konkrete analyse af prøveudtagninger.

Domstolen fastslog, at KN skal fortolkes således, at tariferingen af vegetabilske olieblandinger som enten spiselige (KN 1517 90 91) eller ikke-spiselige (KN 1518 00 31) skal ske på baggrund af en vurdering af samtlige relevante forhold vedrørende produktets karakteristika og objektive egenskaber.

Blandt disse relevante forhold skal de oplysninger, som blandingens fabrikant har anført i toldangivelsen – om at fremstillingsprocessens særtræk forhindrer udelukkelse af skadelige stoffer – tillægges vægt, da dette kan begrunde en kvalificering som "ikke-spiselig".

Vægtning af analyser vs. dokumentation

Domstolen præciserer, at den omstændighed, at en analyse af prøver ikke umiddelbart påviser skadelige stoffer, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at tilsidesætte fabrikantens erklæring om produktionsrisiko:

• Resultatet af toldmyndighedernes prøveudtagninger kan skabe tvivl om troværdigheden af angivelsen. Men hvis den negative analyse alene lægges til grund for genklassificeringen, forudsætter det i henhold til Toldkodeksens artikel 62, 68 og 71, at der foreligger anden relevant dokumentation, der kan skabe tvivl om, hvorvidt fabrikantens oplysninger vedrørende fremstillingsprocessen er rigtige (f.eks. mistanke om svig).
• En udtalelse fra den nationale fødevaremyndighed om, at produktet er uegnet til menneskeføde (efter Forordning 178/2002), er et relevant forhold, men ikke afgørende for tariferingen, da fødevarelovgivningen og toldlovgivningen forfølger forskellige formål.