Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Tyskland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Bonichot
Sagen omhandler en række forenede anmodninger om præjudiciel afgørelse fra østrigske, nederlandske og italienske forvaltningsdomstole vedrørende gyldigheden af Kommissionens regler for harmoniseret gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter (EU ETS) for perioden 2013-2020. De sagsøgende, som er store industrivirksomheder (herunder Borealis, OMV og DOW), anfægtede de nationale afgørelser om kvotetildeling, der var baseret på anvendelsen af den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor.
Hovedspørgsmålet var, om Kommissionens gennemførelsesafgørelser, specifikt Afgørelse 2011/278/EU og Afgørelse 2013/448/EU, var i strid med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EU ETS-direktivet) ved fastlæggelsen af denne korrektionsfaktor.
Virksomhederne gjorde primært gældende, at korrektionsfaktoren (som reducerer antallet af gratiskvoter, når den samlede efterspørgsel overstiger den maksimale tilgængelige mængde) var beregnet på et ulovligt grundlag, fordi:
De forelæggende retter rejste også spørgsmål om tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og manglende overholdelse af den korrekte procedure for vedtagelse af retsakterne (komitologiproceduren).
Domstolen (Anden Afdeling) afgjorde sagen med et delt resultat, hvor den ene afgørelse om beregningsmetoden blev anset for gyldig, mens afgørelsen, der fastsatte den endelige korrektionsfaktor, blev erklæret ugyldig.
Domstolen fandt, at artikel 15, stk. 3, i Afgørelse 2011/278/EU, der udelukker emissioner fra elektricitetsgeneratorer fra beregningen af den maksimale årlige kvotemængde (MAKM), er i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF.
Domstolen fastslog, at artikel 4 i og bilag II til Afgørelse 2013/448/EU, der fastsætter korrektionsfaktoren, er ugyldige. Årsagen var en fejl i beregningen af MAKM (den årlige mængde, der er til rådighed for gratistildeling).
Under henvisning til tvingende retssikkerhedsmæssige hensyn begrænsede Domstolen virkningerne af ugyldighedserklæringen for Afgørelse 2013/448/EU tidsmæssigt.
En samlet europæisk luftfartsbranche fremlægger køreplanen "Destination 2050" for at eliminere CO2-udslip gennem teknologi, bæredygtige brændstoffer og milliard-investeringer.



Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra Korkein hallinto-oikeus (øverste forvaltningsdomstol, Finland) om gyldigheden af EU-reglerne for gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter (EU ETS) for handelsperioden 2013-2020. De finske driftsledere (Yara Suomi Oy, Borealis Polymers Oy, Neste Oil Oyj, SSAB Europe Oy) anfægtede den nationale tildelingsafgørelse, idet de mente, at Kommissionens afgørelser 2011/278/EU og 2013/448/EU, som fastsatte emissionsbenchmarks og beregnede den tværsektorielle korrektionsfaktor (CSCF), var ulovlige og i strid med direktiv 2003/87/EF (Emissionshandelsdirektivet).
Hovedkonflikten omhandlede især, om fastsættelsen af CSCF var korrekt, og om den i strid med lovgivningen blev anvendt på sektorer, der var udsat for en betydelig risiko for carbon leakage (klimaafgang), og om fastlæggelsen af benchmark for varmt metal var i overensstemmelse med de mest effektive teknikker (BAT-krav).
Forbrugerombudsmanden og de nordiske søstermyndigheder advarer om, at generiske påstande om CO2-neutralitet baseret på klimakompensation er vildledende og ofte ulovlige.
En ny reform af EU’s kvotesystem mindsker CO2-udledningen markant, men skaber usikkerhed om effekten af national klimapolitik og hæmmer incitamentet til elektrificering.
Driftslederne argumenterede blandt andet for, at CSCF-beregningen (fastsat i afgørelse 2013/448/EU) var fejlagtig, da Kommissionen havde undladt at medregne visse verificerede emissioner, hvilket resulterede i et for lavt industrielt loft (den maksimale årlige kvotemængde). De mente også, at anlæg i carbon leakage-sektorer ifølge direktivet havde krav på 100% gratistildeling og derfor ikke skulle underkastes CSCF.
Domstolen behandlede gyldigheden af de centrale bestemmelser i forhold til Emissionshandelsdirektivet:
| Spørgsmålskompleks | Anfægtet Retsakt | Problemstilling | Udfald (Se Afgørelse) |
|---|---|---|---|
| Q1 & Q2 | Afgørelse 2013/448/EU (Art. 4, Bilag II) | Korrekt beregning af den ensartede CSCF (Industriloftet) | Erklæret ugyldig |
| Q5 (omformuleret) | Afgørelse 2011/278/EU (Art. 10(9)) | Anvendelse af CSCF på Carbon Leakage-sektorer | Gyldig (CSCF skal anvendes) |
| Q6 & Q7 | Afgørelse 2011/278/EU (Bilag I, Hot Metal) | Gyldighed af produktbenchmarks (fx for varmt metal) | Gyldig (Kommissionen har skøn) |
| Q3 & Q4 (omformuleret) | Afgørelse 2011/278/EU (Art. 15(3)) | Udelukkelse af emissioner fra elektricitetsgeneratorer i loftet | Gyldig (I overensstemmelse med Art. 10a(3)) |

Ingredion Germany GmbH, der driver et anlæg til fremstilling af stivelsesprodukter, anlagde sag mod Forbundsrepublikken ...
Læs mere
Europa-Kommissionen appellerede en dom fra Retten, der annullerede Kommissionens beslutning om Republikken Estlands nati...
Læs mere
Fortolkning af Direktiv 2003/87/EF: Gratis Tildeling af Emissionskvoter og National Regulering af Elpriser