Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Polen, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene
Generaladvokat
Rosas
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Amtsgericht Kehl (byretten i Kehl, Tyskland) vedrørende fortolkningen af direktiv 2006/126/EF om kørekort og principperne om fri bevægelighed i TEUF.
Den tiltalte, I, er en i Frankrig bosat unionsborger, der blev standset i Tyskland, mens han førte et motorkøretøj. Han var i besiddelse af et fransk Certificat d’Examen du Permis de Conduire (CEPC-attest), som er et midlertidigt dokument, der attesterer, at han har bestået køreprøven og har førerret i Frankrig i fire måneder, indtil det endelige kørekort udstedes. Dette dokument følger dog ikke den standardiserede EU-model for kørekort.
Anklagemyndigheden i Offenburg anlagde sag mod I for kørsel uden førerret i henhold til tysk lovgivning, da Tyskland ikke anerkender midlertidige udenlandske køreprøveattester som gyldigt bevis for førerret på sit territorium.
De centrale spørgsmål drejede sig om, hvorvidt:
De nederlandske og polske regeringer samt Europa-Kommissionen argumenterede primært for, at direktiv 2006/126/EF udtømmende harmoniserer selve dokumentet (kørekortet) med henblik på gensidig anerkendelse og svigbekæmpelse. Gensidig anerkendelse er derfor begrænset til det standardiserede EU-kørekort, ikke til midlertidige, ikke-standardiserede nationale attester. Medlemsstaterne bevarer kompetencen til at fastsætte sanktioner for manglende gyldigt dokument, så længe sanktionerne er proportionale.
Domstolen fastslog, at direktiv 2006/126/EF udelukkende foreskriver gensidig anerkendelse af de kørekort, der opfylder kravene i direktivets EF-model, og ikke midlertidige, ikke-standardiserede nationale attester, der tjener som bevis for førerret.
Domstolen understregede, at direktiv 2006/126/EF har til formål at tilvejebringe en fælles, standardiseret model for kørekort for at sikre retssikkerhed, færdselssikkerhed og bekæmpe svig. Denne harmonisering er udtømmende med hensyn til de dokumenter, der skal anerkendes. Derfor:
Selvom Tyskland legitimt kan afslå at anerkende CEPC-attesten og pålægge sanktioner for manglende gyldigt kørekort, skal disse sanktioner være proportionale. Domstolen fastslog følgende vedrørende tyske sanktioner:
"Hvis en medlemsstat pålægger en fører af et motorkøretøj... en streng sanktion af strafferetlig eller administrativ art, som f.eks. en fængselsstraf eller en stor bøde, vil det derfor stå i misforhold til de omhandlede gerningers grovhed..." (Præmis 77).
Det forhold, at I havde opnået førerret i Frankrig – og dermed opfyldte minimumsbetingelserne i direktivet – gjorde overtrædelsen klart mindre strafværdig end kørsel uden nogen form for førerret. En mildere sanktion, som en administrativ bøde af rimelig størrelse, ville derimod ikke være uforholdsmæssig. Den forelæggende ret skal tage hensyn til I's opnåede førerret som en formildende omstændighed.

Europa-Kommissionen præsenterer en omfattende forenkling af tekniske krav og testprocedurer for at sænke administrative byrder og fremme udbredelsen af elbiler.


Færdselsstyrelsen har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse om kørekort, som primært har til formål at omstrukturere og sammenskrive de eksisterende regler. Den nye bekendtgørelse skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2026.
Den mest markante ændring er en opdeling af regelsættet. Bestemmelser om køreuddannelse, køreprøver og kørekort til lille knallert (nuværende kapitel 3, 5 og 6 samt tilhørende bilag) udskilles til en ny, selvstændig bekendtgørelse. Denne nye bekendtgørelse om kørekort vil således udelukkende fokusere på de administrative aspekter vedrørende udstedelse, generhvervelse, fornyelse og ombytning af kørekort.
Det digitale kørekort er en del af bilisternes hverdag i både Danmark og på Færøerne. Et færøsk fysisk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort. Det bør også gælde kørekort på telefonen, mener transportminister Thomas Danielsen.
Europa-Kommissionen foreslår en fælles EU-holdning til nye regler for digital identifikation og procedurer under Luxembourg-protokollen.
Formålet med ændringen, der er en del af en større aftale med kørelærerbranchen, er at skabe en mere overskuelig og logisk lovgivning.
Selvom hovedformålet er en strukturel oprydning, indeholder udkastet også flere materielle ændringer og præciseringer:
Oversættelse af udenlandske kørekort: Kravene lempes for borgere med kørekort, der ikke er skrevet med latinske bogstaver. Hvor der tidligere var krav om en officiel oversættelse fra udstedelseslandet, bliver det nu også muligt at fremlægge et internationalt kørekort eller en oversættelse udført af en uddannet translatør i Danmark. Dette skal lette processen for udenlandske borgere.
Kategori E (Stort påhængskøretøj): Den tidligere § 18, som dækkede alle vogntogskombinationer med stort påhængskøretøj, opsplittes i separate paragraffer for hver enkelt kategori (B/E, C1/E, C/E, D1/E, D/E). Dette skal give et klarere overblik over, hvilke vogntog de forskellige kørekortkategorier giver ret til at føre.
Billedlegitimation: § 4 præciserer, hvilke dokumenter der kan anvendes til identifikation ved ansøgning. Det fastslås, at et gyldigt pas eller et kørekort udstedt i et EU/EØS-land kan bruges. Hvis ansøger ikke har dette, skal der forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt gyldig billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed.
Redaktionelle justeringer: Der er foretaget en række sproglige og lovtekniske justeringer for at forbedre læsbarheden, herunder en omskrivning af § 13 om førerret til kategori B og en præcisering af reglerne for den særlige B+ uddannelse (kode 96).
Bekendtgørelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Den vil samtidig ophæve den nuværende bekendtgørelse om kørekort, BEK nr. 1402 af 30. november 2023, med tilhørende ændringer.
Færdselsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om kvalifikationskrav for chauffører i høring. Formålet e...
Læs mereFærdselsstyrelsen har sendt et udkast til nye undervisningsplaner for køreuddannelserne i høring. Forslaget er en del af...
Læs mere
Anerkendelse af fornyede kørekort ved tidligere inddragelse af førerretten i en anden medlemsstat