Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Portugal, EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Jürimäe
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Tribunal Administrativo e Fiscal de Coimbra (domstolen i forvaltnings- og skatteretlige sager i Coimbra, Portugal) vedrørende en national afgift, Fødevaresikkerhedsafgiften (TSAM), som Portugal havde indført for at finansiere de generelle udgifter forbundet med offentlig kontrol på fødevaresikkerhedsområdet.
Sagsøgeren, Superfoz – Supermercados Lda, en virksomhed der driver supermarkeder, bestred lovligheden af at skulle betale TSAM. Superfoz argumenterede for, at afgiften stred mod EU-retten, navnlig artikel 26 og 27 i forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol, da afgiften ikke var knyttet til specifikke kontrolforanstaltninger udført til virksomhedens fordel. Desuden blev fritagelsesreglerne for mindre virksomheder (under 2000 m²) betvivlet for at være i strid med lighedsprincippet og statsstøttereglerne.
Den portugisiske TSAM var en årlig afgift, beregnet pr. m² af salgsarealet, som blev pålagt detailforretninger, der solgte fødevarer. Selvom afgiften havde til formål at finansiere den offentlige kontrol i henhold til EU-reglerne, blev den opkrævet generelt og bidrog til en fælles fond (Fonden for Sundhed og Fødevaresikkerhed).
Fritagelsen for afgiften gjaldt kun forretninger under 2000 m² eller mikrovirksomheder, medmindre de indgik i en koncern eller kæde, der anvendte samme ordmærke og rådede over et samlet nationalt salgsareal på mindst 6000 m².
Den nationale domstol ønskede primært at vide, om forordning nr. 882/2004 var til hinder for en national afgift, hvis provenu udelukkende finansierede offentlig fødevaresikkerhedskontrol, men uden at være en specifik modydelse for kontrol iværksat til fordel for den afgiftspligtige. Sekundært rejstes spørgsmål om afgiftens forenelighed med statsstøttereglerne (Art. 107/108 TEUF) og generelle EU-principper om lighed og fri konkurrence som følge af de indførte fritagelser.
Domstolen fastslog, at artikel 26 og 27 i forordning nr. 882/2004 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat indfører en generel afgift, som udelukkende pålægges detailhandlere, der sælger fødevarer, uden at denne afgifts indtægter anvendes til specifikt at finansiere offentlig kontrol, der iværksættes i tilknytning til eller til fordel for disse afgiftspligtige.
Domstolen skelnede mellem de to finansieringsmuligheder i forordning nr. 882/2004:
Da den portugisiske TSAM udløses af ejerskabet af en forretning af en vis størrelse, og da dens provenu anvendes til at finansiere de generelle udgifter forbundet med tilrettelæggelsen af hele det offentlige kontrolsystem (som omfatter alle led i fødevarekæden, jf. Art. 3, stk. 3, i forordningen), blev den kvalificeret som en foranstaltning, der falder inden for medlemsstatens brede skøn i henhold til artikel 26. Der er derfor ikke krav om direkte årsagsforbindelse eller modydelse til den enkelte afgiftspligtige.
Domstolen afviste de spørgsmål, der vedrørte statsstøtte (Art. 107/108 TEUF) og generelle EU-principper (lighed og forskelsbehandling), da den forelæggende rets begrundelse og beskrivelse af de faktiske omstændigheder og den juridiske relevans var utilstrækkelig i henhold til Domstolens procesreglement (artikel 94). Desuden blev det bemærket, at virksomheder, der er pålagt en afgift, ikke kan unddrage sig betaling ved at påberåbe sig, at fritagelsen for andre virksomheder udgør ulovlig statsstøtte.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Dette udkast til bekendtgørelse har til formål at justere en række gebyrer og takster i bekendtgørelsen om betaling for Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer, foder og levende dyr. Ændringerne, der træder i kraft den 1. juli 2025, skal sikre balance på gebyrordningerne og afspejle politiske og lovgivningsmæssige ændringer.
Bekendtgørelsen indeholder en række specifikke takstjusteringer, primært nedsættelser, for at reducere overskud på visse gebyrordninger. Derudover omlægges en takst fra timebaseret til kvarterbaseret afregning for at skabe mere fleksibilitet.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
| Område | Paragraf | Nuværende Takst | Ny Takst |
|---|---|---|---|
| Eksport af dyr fra besætninger | § 10, stk. 1 | 721 kr. / 655 kr. | 685 kr. / 622 kr. |
| Eksport af dyr (8 kvarter) | § 10, stk. 4 | 1.004 kr. | 954 kr. |
| Eksport af dyr | § 10, stk. 5 | 853 kr. | 810 kr. |
| Eksport af dyr | § 10, stk. 6 | 1.708 kr. | 1.623 kr. |
| Aflysning af rekvireret kontrol | § 11, stk. 2 & 4 | 1.911 kr. / 7.998 kr. | 1.815 kr. / 7.598 kr. |
| Stikprøvekontrol (dyretransport) | § 12 | 33 kr. | 64 kr. |
| Logbogskontrol | § 14, stk. 1 | 510 kr. / 280 kr. | 408 kr. / 224 kr. |
| Logbogskontrol | § 15, stk. 1 | 510 kr. / 165 kr. | 408 kr. / 132 kr. |
| Fødevarestyrelsens bistand (eksport) | § 71, stk. 1 | 1.082 kr. pr. time | 270 kr. pr. påbegyndt kvarter |
En særlig ændring er forhøjelsen af taksten for stikprøvekontrol med dyretransporter i § 12. Denne justering er en konsekvens af lov L 138 om ændring af dyrevelfærdsloven, som blev vedtaget af Folketinget den 20. maj 2025.
Fødevarestyrelsen estimerer, at de samlede takstnedsættelser (§§ 10, 11, 14 og 15) vil medføre et fald i gebyrindtægterne på 7,4 mio. kr. årligt. De økonomiske konsekvenser af takststigningen i § 12 er ikke medregnet her, da de blev vurderet i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 138. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at udkastet ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Der blev modtaget høringssvar fra bl.a. Landbrug & Fødevarer, Viking Genetics og SamMark. Landbrug & Fødevarer udtrykte tilfredshed med gebyrnedsættelserne, men efterlyste mere grundlæggende ændringer af kontrol- og gebyrsystemet. Andre høringsparter stillede spørgsmål til finansieringen af foderkontrol og foreslog hyppigere, mindre justeringer af gebyrer for at undgå store udsving. Fødevarestyrelsen bemærkede, at høringssvarene ikke gav anledning til ændringer i det fremsatte udkast.
Dette EU-forslag indeholder en række målrettede ændringer til forordning (EU) nr. 1308/2013, som etablerer den fælles ma...
Læs mereFødevarestyrelsen har sendt et udkast til opdatering af hygiejnevejledningen i høring, som led i den løbende revision af...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tidsforbrug ved kontrolbesøg