Grækenlands arveafgiftsfritagelse for primær bolig strider mod frie kapitalbevægelser ved at diskriminere ikke-bosiddende arvinger

Det må indledningsvis konstateres, at artikel 26 A, nr. 1), i lov om arveafgift ... ikke er egnet til på en sammenhængende og systematisk måde at kunne nå dette mål af almen interesse og af socialpolitisk karakter, som Den Hellenske Republik har påberåbt sig, og som består i at opfylde boligbehovene i Grækenland, eftersom den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse hverken er underlagt en forpligtelse til, for arvingen, at etablere sin primære bolig i den faste ejendom, der overdrages ved arv, eller til at bebo den nævnte faste ejendom.

SKAT nægtede tilbagebetalingen og henviste til, at danske regler om udbytteskat ikke diskriminerer udenlandske investeringsforeninger, der virker på samme måde som danske. SKAT argumenterede for, at udbytter fra danske selskaber til udenlandske selskaber og foreninger er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Skattepligten omfatter også udenlandske selskaber, der måtte være undtaget fra skattepligt efter Selskabsskatteloven § 3, stk. 1. SKAT fremhævede, at danske pensionskasser, der er fritaget for selskabsskat efter Selskabsskatteloven § 3, i stedet er omfattet af Pensionsafkastbeskatningsloven. Fritagelsen for kildebeskatning af udbytter til danske pensionskasser forudsætter, at deres indkomst beskattes efter Pensionsafkastbeskatningsloven, hvilket opvejer fritagelsen for kildeskat. SKAT mente, at en fritagelse for udenlandske pensionskasser ville betyde, at de kunne undgå dansk beskatning, og at de eksisterende regler ikke er i strid med EU's grundlæggende frihedsrettigheder, da beskatningsgrundlaget for fuldt og begrænset skattepligtige ikke nødvendigvis skal være det samme.

Investeringsinstituttets argumentation

[virksomhed1] påstod, at den danske praksis er diskriminerende og i strid med EF-traktatens artikel 56 og 58 (nu EUF-traktatens artikel 63 og 65). De anførte, at danske pensionskasser kan modtage udbytter uden kildeskat via et frikort, jf. Kildeskattebekendtgørelsen § 31, stk. 1, nr. 1, mens udenlandske pensionskasser ikke har denne mulighed. De argumenterede for, at udbyttebeskatningen er baseret på selskabsskattereglerne og er uafhængig af pensionsafkastbeskatningen. Historisk set blev danske pensionskasser fritaget for selskabsskat og dermed kildeskat på udbytter, længe før pensionsafkastbeskatningen blev indført. [virksomhed1] fremhævede fire måder, hvorpå det danske system begrænser den frie kapitalbevægelighed:

• Danske pensionskasser er ikke omfattet af kildeskat på udbytter, hvilket hindrer fri kapitalbevægelighed.
• Forskelsbehandlingen udlignes ikke ved selskabsbeskatning, da danske pensionskasser er fritaget for selskabsskat.
• Danske pensionskasser beskattes på et nettogrundlag (med fradrag for omkostninger og tab), mens udenlandske beskattes af bruttoudbyttet, hvilket skaber en forskelsbehandling.
• Kildeskat opkræves tidligere end pensionsafkastskatten, hvilket medfører en ufordelagtig likviditetssituation for udenlandske pensionskasser.

[virksomhed1] påpegede desuden, at den danske kildeskat ikke kan lempes i Holland, da hollandske pensionskasser er skattefri. De henviste til en verserende sag for EU-Kommissionen (2006/4103), hvor Kommissionen finder den danske beskatning i strid med EF-traktatens artikel 56. På baggrund heraf anmodede [virksomhed1] Landsskatteretten om at forelægge sagen for EU-domstolen ved præjudicielle spørgsmål.