Tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter: Rådets anvendelse af 'konklusioner' i stedet for 'afgørelse' ved fastlæggelse af EU’s internationale forhandlingsposition

"Den omstændighed, at en EU-institution afviger fra den retlige form, som traktaterne foreskriver, udgør en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, der kan medføre annullation af den omhandlede retsakt, eftersom denne afvigelse risikerer at skabe usikkerhed med hensyn til den nævnte retsakts karakter eller den procedure, der skal følges med henblik på dens vedtagelse, og dermed bringe retssikkerheden i fare."

Domstolen bemærkede, at den valgte form og ordlyden ("udtrykker bred støtte til", "opfordrer medlemsstaterne til") i den anfægtede retsakt skabte uklarhed om, hvorvidt holdningen var bindende for medlemsstaterne, hvilket underminerede kravet om en stærk og fælles optræden "på Unionens vegne". Institutionel praksis (Rådets tidligere brug af konklusioner) kunne ikke tilsidesætte traktatbestemmelserne.

Manglende angivelse af retsgrundlag

Domstolen fandt desuden, at Rådets undladelse af at angive det materielle og proceduremæssige retsgrundlag for retsakten var en væsentlig og annullerbar mangel. En sådan mangel strider mod begrundelsespligten (Art. 296 TEUF) og princippet om tildelte kompetencer (Art. 5, stk. 2, TEU). Angivelsen af retsgrundlaget er essentiel for at fastslå:

• Hvilke beføjelser der anvendes.
• Hvilke stemmeregler der gælder (f.eks. kvalificeret flertal).
• Sikkerheden for Domstolens judicielle prøvelse.

• Tilsynsmyndighed: Radio- og tv-nævnet udpeges til at føre tilsyn med, at reglerne overholdes.
• Beføjelser: Nævnet får beføjelser til at påbyde, at politisk reklame, der er i strid med forordningen, bliver fjernet eller ændret. De kan også kræve nødvendige oplysninger fra udbydere af reklametjenester.
• Tidsfrister: Der fastsættes klare tidsfrister for, hvornår udbydere skal levere oplysninger. For eksempel skal oplysninger normalt leveres inden for otte arbejdsdage, men i den sidste måned op til et valg er fristen kun 48 timer.
• Straf: Overtrædelse af reglerne, f.eks. manglende efterlevelse af påbud eller afgivelse af oplysninger, kan straffes med bøde.
• Ikrafttrædelse: Forventes at træde i kraft den 10. oktober 2025.

Bekendtgørelse om Mediefrihed (Forordning (EU) 2024/1083)

Denne bekendtgørelse implementerer den europæiske forordning om mediefrihed.

• Tilsynsmyndighed: Radio- og tv-nævnet varetager også her tilsynsopgaverne.
• Kerneopgaver for nævnet:
  • Sikre gennemsigtighed i medieejerskab og indtægter fra statslig reklame.
  • Vurdere mediemarkedsfusioner for at sikre mediepluralisme og redaktionel uafhængighed.
  • Overvåge og rapportere om offentlige myndigheders udgifter til statslig reklame.
• Forpligtelser for medier og myndigheder:
  • Medietjenesteudbydere skal offentliggøre oplysninger om deres ejerskabsstruktur og indberette dem til en database hos Radio- og tv-nævnet.
  • Offentlige myndigheder skal årligt indberette deres samlede udgifter til statslig reklame.
• Samspil med Medienævnet: Ved fusioner, der involverer medier, som modtager mediestøtte, skal Radio- og tv-nævnet indhente en udtalelse fra Medienævnet.
• Ikrafttrædelse: Forventes at træde i kraft den 8. august 2025.

Ændringer i Forretningsordener

For at tilpasse organisationerne til de nye opgaver, ændres forretningsordenerne for både Radio- og tv-nævnet og Medienævnet.

• Forretningsorden for Radio- og tv-nævnet: Bekendtgørelsen opdateres for at inkludere de nye tilsynsopgaver. Antallet af medlemmer i nævnet udvides til 12. Den nye bekendtgørelse vil ophæve og erstatte den nuværende fra 2020.
• Forretningsorden for Medienævnet: Bekendtgørelsen præciserer Medienævnets rolle som rådgiver for Radio- og tv-nævnet i sager om mediefusioner. Den nye bekendtgørelse vil ophæve og erstatte de nuværende bekendtgørelser fra 2014 og 2024.