Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Østrig, Europa-Kommissionen, Tjekkiet, Frankrig, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Bay Larsen
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den franske Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) vedrørende fortolkningen af artikel 4f, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved direktiv 2013/55/EU.
De franske sagsøgere, herunder Les chirurgiens-dentistes de France og flere nationale faglige råd for sundhedserhverv (f.eks. læger, tandlæger, sygeplejersker), anfægtede national lovgivning (artikel L. 4002-3 i code de la santé publique), der tillod delvis adgang til erhverv, som normalt er omfattet af den automatiske anerkendelsesordning.
Sagsøgerne gjorde gældende, at direktivets artikel 4f, stk. 6, udelukkede enhver mulighed for delvis adgang til disse specifikke erhverv (Afsnit III, Kapitel III, i direktivet) på grund af den harmoniserede ordning for automatisk anerkendelse.
Regeringerne (fransk, tjekkisk, østrigsk) og Europa-Kommissionen argumenterede derimod for, at bestemmelsen kun udelukkede de fuldt kvalificerede erhvervsudøvere fra at skulle søge om delvis adgang, men ikke udelukkede selve erhvervet fra at kunne tilbyde delvis adgang til ansøgere, der kun var kvalificerede til dele af det.
Hovedspørgsmålet for Domstolen var derfor, hvorvidt artikel 4f, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF skal forstås således, at den forbyder en medlemsstat at indføre en mekanisme for delvis adgang til de erhverv, der er omfattet af automatisk anerkendelse.
Domstolen fastslog, at artikel 4f, stk. 6, i direktiv 2005/36/EF (som ændret) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for national lovgivning, der giver mulighed for delvis adgang til et af de erhverv, som er omfattet af mekanismen for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Domstolen byggede sin afgørelse på en tekstuel, kontekstuel og teleologisk fortolkning af bestemmelsen:
Domstolen understregede, at denne fortolkning ikke skader harmoniseringen af de mindstekrav til uddannelse, da de fuldt kvalificerede erhvervsudøvere stadig er omfattet af automatisk anerkendelse, mens de delvis kvalificerede erhvervsudøvere skal operere under deres hjemlands erhvervstitel og tydeligt angive omfanget af deres aktiviteter for tjenestemodtagerne, jf. artikel 4f, stk. 5.
Domstolen bemærkede desuden, at syvende betragtning til direktiv 2013/55/EU specifikt nævner, at medlemsstater kan afslå delvis adgang af tvingende almene hensyn, især hvis det har konsekvenser for den offentlige sundhed eller patientsikkerheden. Denne mulighed indebærer logisk set, at delvis adgang til disse sundhedserhverv principielt ikke er udelukket.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Sagen omhandler Eleftherios-Themistoklis Nasiopoulos, en græsk statsborger, der i Tyskland har erhvervet kvalifikationer som massør/medicinsk bademester. Han ansøgte om at få adgang til fysioterapeuterhvervet i Grækenland, men fik afslag, da hans uddannelse var kortere end den krævede græske uddannelse.
Den forelæggende ret, Symvoulio tis Epikrateias, spurgte EU-Domstolen, om artikel 49 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der udelukker delvis adgang til et lovreguleret erhverv (fysioterapeut) for en person, der i en anden medlemsstat har erhvervet kvalifikationer til at udøve en del af dette erhverv (massør/medicinsk bademester).
De græske myndigheder argumenterede for, at et totalt forbud var nødvendigt for at sikre et højt niveau af sundhedstjenester og forbrugerbeskyttelse. Andre regeringer fremhævede også vigtigheden af sundhedsbeskyttelse og ydelsernes kvalitet.
En gennemgang af Sveriges brug af nationale kvalifikationsrammer og digitale værktøjer til vurdering af udenlandske kompetencer på arbejdsmarkedet.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Domstolen vurderede, at et totalt forbud mod delvis adgang kan være en uforholdsmæssig restriktion for etableringsfriheden, medmindre forskellen mellem de to erhverv er så stor, at en fuld uddannelse er nødvendig. Den nationale ret skal afgøre, om dette er tilfældet i den konkrete sag.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af direktiv...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Belgien) vedrørende fortolkningen af artikel 2...
Læs mere